Edderkoppespind kan afløse elastan: Dansk forskning spinner grønnere tråde
Et lille stykke højteknologisk plastikfri fremtid bliver lige snart printet på SDU. Her vil forskere nemlig erstatte elastan med kunstigt edderkoppespind. Det kan betyde farvel til mikroplast fra vores sports- og undertøj.

Noget af det sidste man ønsker i nærheden af sit undertøj, er et krible-krable-dyr med otte lodne ben, men nu vil forskere på SDU efterligne edderkoppens silke og bruge det til at erstatte elastan i tights og trusser.
Et forskerhold fra SDU har netop modtaget én million kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet EkoSilk, hvor de har sat sig for at erstatte elastan – det strækbare, olie-baserede materiale i alt fra løbetights til undertøj – med tråde inspireret af edderkoppen. Tråde, der er stærkere end stål, mere elastiske end elastan og fuldstændig biologisk nedbrydelige.
“Det er et tæt samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU. Vi laver en fabrik på størrelse med et frimærke, der kan spinde en tråd uden at efterlade et eneste stykke plastik,” siger lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU.
Mikroplast i vaskemaskinen
Og netop plastik er et nøgleord i denne sammenhæng. For hver gang vi vasker vores sportstøj, strømper eller løbetrøjer, skylles tusindvis af mikroskopiske plastikfibre ud i vandet. De havner i havene, i fiskene – og til sidst i os selv. Ifølge forskere står syntetiske tekstiler for over 30 procent af verdens samlede mikroplastforurening.
Elastan, bedre kendt som Spandex eller Lycra, er en af de store syndere. Det giver tøjet elasticitet, men det bliver i naturen i årtier, efter at vi har smidt det ud. Med EU’s nye krav om bæredygtige produkter er jagten på et grønt alternativ intensiveret.
En ting er mikroplastik, en anden er CO₂-udledning. Hvis man formår at udskifte blot én procent af det globale elastan-forbrug med edderkoppesilke, reducerer det CO₂-udledningen med, hvad der svarer til 80.000 transatlantiske flyvninger om året.
En chip, der kan spinde som en edderkop
EkoSilk-projektet vil udvikle en 3D-printet Lab-on-a-Chip, som kan efterligne edderkoppens silkespindingsproces i mikroskopisk skala. Inde i chippen bliver flydende silkebyggeklodser presset, snoet og behandlet på præcis samme måde som i edderkoppens spindevæv – indtil de forlader maskinen som ultratynde, stærke tråde.
Først bruger forskerne kunstige silkekomponenter fra en britisk partner, men målet er at skifte til naturligt udvundne proteiner fra rigtige edderkopper.
“Det svære er ikke at lave silken. Det svære er at lave den på præcis samme måde, som naturen gør – i en skala, hvor vi kan kontrollere styrke og elasticitet ned til nanometeren,” forklarer Fiutowski.
Og her kommer en unik bioprinter, der blev finansieret af Novo Nordisk i 2023, ind i billedet. For at skabe lab-on-a-chip anvender teamet en maskine med det mundrette navn, Quantum X bio, som med Francesca Serra fra SDU’s Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) i spidsen, kombinerer ekstrem præcision med muligheden for at arbejde med levende celler. Det gør bioprinteren til et yderst kraftfuldt værktøj til at udvikle avancerede biologiske materialer og systemer.
”Projektet er et godt eksempel på samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Med sin ekspertise inden for proteinekstraktion og bioprintning, er Francesca Serra er et essentielt medlem af EkoSilk-konsortiet,” understreger Fiutowski.
Tæt samarbejde med tøjproducent
Markedet for kunstig edderkoppesilke vurderes til knap otte milliarder dollar og vokser hurtigt. Men hvor andre virksomheder fokuserer på styrke, satser EkoSilk-projektet på elasticitet og bæredygtighed.
“Vi tror, vi kan levere noget, som ikke bare er et nicheprodukt, men som faktisk kan konkurrere direkte med elastan – til gavn for både miljø og forbrugere,” siger Fiutowski.
Hvis alt går efter planen, vil en færdig prototype være klar inden for et år. Slutbrugeren af teknologien bliver Biomimica A/S, som også er en del af EkoSilk-konsortiet. På længere sigt kan industrien erstatte en væsentlig del af produktionen af elastan — hvilket vil gøre sportstøj mere bæredygtigt og fri for skjulte plasttråde.
Kontakter
Jacek FiutowskiLektorMads Clausen Instituttet (MCI), SDU
Tlf:+4565501678fiutowski@mci.sdu.dkFaktaboks
EkoSilk-projektet ledes af Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet (MCI) på SDU, mens Casper Kunstmann, ligeledes fra MCI, og Francesca Serra fra SDU’s Naturvidenskabelige Fakultet bidrager med ekspertise inden for mikrofluidik, proteinkemi og bioprintning med høj opløsning.
Kommercialiseringen varetages af Irina Iachina og Eric Rozario fra Biomimica A/S, mens Chris Holland fra Natural Materials Group ved University of Sheffield giver videnskabelig vejledning om silkeproteinformulering og spindeprocesser. Sammen forener teamet forskning, industriel knowhow og internationalt samarbejde for at skabe et bæredygtigt alternativ til elastan.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Oprettede falsk profil som 13-årig på TikTok så masser af ulovlige reklamer20.11.2025 09:25:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere oprettede en falsk profil som en 13-årig pige og blev præsenteret for videoer med tobaks- og nikotinprodukter, selvom det er i strid med både danske regler og TikToks egne guidelines.
Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur19.11.2025 09:03:18 CET | Pressemeddelelse
Viden om murstensbyggeri kom ikke direkte fra Italien til Danmark. Det har et forskerhold opdaget efter at have analyseret mursten fra italienske og danske middelalderkirker.
Digitalt tilbud med psykologstøtte kan mindske frygt for tilbagefald17.11.2025 08:57:50 CET | Pressemeddelelse
Forskning fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt viser, at et digitalt behandlingstilbud kombineret med skriftlig psykologstøtte kan mindske frygten for tilbagefald og forbedre livskvaliteten for mennesker, der har haft tarmkræft.
Nyt europæisk forskningscenter Quantum Excellence Center forankres ved Center for Kvantematematik12.11.2025 15:31:23 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet er blevet udpeget til at varetage den videnskabelige ledelse af det nye europæiske forskningscenter Quantum Excellence Center (QEX). SDU deltager i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Det ambitiøse forskningscenter etableres med støtte fra EuroHPC JU.
Når kvinder går om bord, ændrer kulturen sig12.11.2025 08:45:14 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Syddansk Universitet i samarbejde med rederiet Hafnia viser, at kønsblandede besætninger på fragtskibe påvirker samarbejde, ledelse og trivsel om bord. Men forandringen kræver både et opgør med gamle normer og øget fokus på mental sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum