Erfaren finansprofil til BESTSELLER
Line Andrea Fandrup tiltræder som ny CFO i BESTSELLER. Hun kommer med solid erfaring fra bl.a. A.P. Møller-Mærsk, ROCKWOOL, Novozymes og senest NKT, hvor hun siden 2020 har været Group CFO. I BESTSELLER får Line Andrea Fandrup ansvaret for at styrke og udvikle modevirksomhedens finansielle fundament i en tid med store investeringer og ambitiøse vækstmål.

BESTSELLER er midt i en periode med markante investeringer på tværs af forretningen – fra bæredygtighedsinitiativer til digitalisering og nye markedsaktiviteter i en række lande, hvor virksomheden ønsker at ekspandere. For at understøtte denne udvikling tiltræder Line Andrea Fandrup som CFO.
Hun har solid erfaring gennem stillinger hos A.P. Møller-Mærsk, Novozymes, ROCKWOOL – og senest som CFO for børsnoterede NKT.
– Vi står over for en spændende tid med store muligheder, men også med krav om, at vi fortsat arbejder skarpt, dygtigt og langsigtet med vores økonomi. Line har både den strategiske indsigt og den operationelle erfaring, der skal til for at realisere vores ambitioner. Jeg er overbevist om, at hun vil blive en værdifuld del af holdet, siger Anders Holch Povlsen, direktør i BESTSELLER.
I sin nye rolle skal Line Andrea Fandrup stå i spidsen for BESTSELLERs samlede økonomifunktion – fra controlling og rapportering til risikostyring og investering. Hun vil samtidig være tæt involveret i at sikre, at virksomhedens finansielle strategier understøtter både vækst og BESTSELLER’s bæredygtighedsmål.
– Jeg har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk af BESTSELLER som en virksomhed med både iværksætterånd og et stærkt ønske om at gøre en forskel. Det tiltaler mig meget, og jeg glæder mig til at lære både virksomheden og kulturen bedre at kende – og til at bidrage til, at vi står stærkt finansielt og godt rustet til at indfri de ambitioner, BESTSELLER har, siger Line Andrea Fandrup.
Line Andrea Fandrup tiltræder den 1. maj 2026 og afløser Thomas Børglum Jensen, der gennem otte år var CFO i BESTSELLER.
-- - - - - -
Line Andrea Fandrup – CV
2020 – 2025: NKT, Group CFO
2018 – 2020: ROCKWOOL, Group Finance Vice President
2016-2017: COWI, CFO Bridge, Tunnel and Marine Infrastructure Division
2005 – 2015: Novozymes, Leadership roles in Finance – Denmark and Austria
2003 – 2005: A.P Møller-Mærsk
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER udbetaler ekstraordinær medarbejderbonus for 80 millioner kroner9.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i BESTSELLER belønnes med en ekstra uges løn efter at have nået en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed på centrale kerneforretningsområder. Det sker på et tidspunkt, hvor BESTSELLER ser ind i en vanskelig tid med globale udfordringer.
Kendt Aarhus-hotel skifter ejer22.12.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND og Kilden & Hindby har i dag offentliggjort overtagelsen af Marselis Hotel, et vartegn i Aarhus kendt for sin unikke arkitektur og naturskønne beliggenhed ved Aarhusbugten og Marselisborgskovene.
BESTSELLER åbner flagship store i København27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.
HEARTLAND 2024/2521.11.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2024/25.
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum