Millionindsprøjtning på vej til dansk mad- og gastronomiturisme
Lokale råvarer, store madoplevelser med stærke fortællinger og gastronomi i verdensklasse tiltrækker hvert år mange danske og udenlandske turister til hele landet. Den styrkeposition vil regeringen nu understøtte med over 40 millioner kroner.

De mange kulinariske oplevelser, Danmark i dag kan tilbyde, er for mange turister en stor del af årsagen til at vælge Danmark som rejsedestination. Det skyldes blandt andet, at Michelin-stjernerne år efter år drysser ned over danske restauranter. Men det skyldes også en stærk madkultur, der står på skuldrene af gode, danske råvarer fra hele landet. Vinmarker, røgerier, gårdbutikker og unikke madoplevelser vokser frem i alle egne af landet og er ofte kendetegnet ved stor lokal og regional stolthed.
Mad- og gastroturisme skaber både arbejdspladser og vækst, men er også med til at binde land og by sammen. Den styrkeposition vil regeringen nu understøtte.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V) siger:
”Danmark har enormt meget at være stolt af, når det kommer til gastronomi. Der er whisky i verdensklasse, hæderkronede restauranter over hele landet, dygtige landmænd og unikke madoplevelser med lokale råvarer. Det er noget, vi kan være stolte af og også noget, vi kan tjene penge på. Folk fra hele verden rejser til Danmark for at spise og drikke godt, og nu sætter vi penge af til at tiltrække endnu flere gæster.”
Ministeren nedsætter senere på efteråret et advisory board for mad- og gastroturisme bestående af centrale aktører på området. De skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark i fremtiden kan blive en endnu mere attraktiv mad- og gastrodestination. Der er afsat 40,5 millioner kroner til at følge op på advisory boardets anbefalinger.
Pressekontakt: For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.dk.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Regeringen vil lette adgang til boliglån uden for de store byer7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bosætning og tilflytning er helt centralt for landdistrikterne og dermed for den geografiske balance i Danmark. Begrænsede muligheder for lån uden for de store byer kan skabe en ond cirkel, hvor dårlige muligheder for boliglån fører til faldende tilflytning i landdistrikterne. I dele af Danmark er boligpriserne gået i stå, og mange oplever problemer med både køb og salg af deres hus. Regeringen ønsker, at det bliver nemmere at låne til en bolig i hele landet på lige og rimelige vilkår.
Den Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse for 2025 viser positive tendenser for turisme og beskæftigelse24.10.2025 10:48:21 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag modtaget den Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse for 2025. Siden 2012 har der været udgivet en årlig Regional- og Landdistrikts-politisk Redegørelse, som præsenterer den regionale udvikling i landdistrikterne og på vores småøer.
Valget om den kommende biskop i Aarhus Stift er udskrevet20.10.2025 12:13:06 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med udgangen af april 2026.
Nye anbefalinger: Sådan bliver danske kulturoplevelser vækstmotor i dansk turisme10.10.2025 14:19:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark rummer en perlerække af stærke kulturtilbud, der hvert år er trækplaster for mange danske og udenlandske turister. Men kulturturismens potentiale er ikke fuldt udnyttet. En ekspertgruppe kommer derfor nu med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække endnu flere udenlandske besøgende gennem kulturoplevelser og samtidig styrke turismen hele året rundt.
Millioninvestering i turismen på Sjælland og øerne baner vejen for turisteventyr, når Femern Bælt-forbindelsen åbner3.10.2025 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Med den kommende Femern Bælt-forbindelse åbner et nyt kapitel for turismen på Sjælland og øerne. For den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland skaber et stort potentiale for at tiltrække endnu flere udenlandske turister. Derfor vil regeringen nu sætte ekstra tryk på at styrke turismen og sætte skub i udviklingen af turismen på Sjælland og øerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum