Efter Alaska-fiasko: Europa har fortsat ansvaret for at sikre Ukraines frihed - Nu må de norske gas-milliarder bringes i spil, siger formand.
17.8.2025 16:44:32 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Det var forudsigeligt, at topmødet i Alaska mellem Trump og Putin ikke bragte noget med sig. Omvendt endte det heller ikke i en katastrofe for Ukraine, lyder det fra Europabevægelsen. Det er fortsat Europas ansvar at sikre Ukraines frihed og bremse et aggressivt Rusland.

”Der er stor forskel på, hvor meget de europæiske lande bidrager i kampen mod Putins Rusland. Hvis Ukraine skal overleve som en selvstændig stat, kræver det, at flere lande stempler ind i kampen. Siden Ruslands invasion af Ukraine har Norge tjent store summer på eksport af gas til resten af Europa. Norge har faktisk haft en ekstra indtægt alene i 2022 og 2023, på over 800 milliarder kroner, men samtidig holdt igen i forhold til hjælpen til Ukraine,” udtaler Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken. Han fortsætter:
”Det er jo i høj grad i fraværet af russisk gas, at Norge har kunnet fylde oliefonden op med energimilliarder, og derfor er det på sin plads, at Norge øger sit bidrag til Ukraine betragteligt.”
Det er det norske finansministerium, som har opgjort ekstraindtægten på salg af gas. Norges støtte til Ukraine udgjorde i 2024 cirka 17 milliarder kroner.
Danmark donerede i omkring 27,4 milliarder kroner til Ukraine i 2024. Altså godt ti milliarder kroner mere end Norge.
”Det er jo de øvrige europæiske lande, som har finansieret den norske overflod af gaspenge, og det skyldes ene og alene, at russisk gas i høj grad er forsvundet ud af energinettet efter invasionen af Ukraine. Det er derfor kun rimeligt, at Norge skruer op for støtten til Ukraine,” – siger Jens-Kristian Lütken.
Kontakt:
Jens-Kristian Lütken Landsformand, Europabevægelsen
+45 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarligEuropabevægelsen
Tlf:+ 45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Europabevægelsens formand besøger Ukraine: Ukraine bør være medlem af EU fordi vi har brug for landet til at styrke vores egen sikkerhed22.2.2026 11:31:57 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken er i disse dage i Ukraine for blandt andet at mødes med krigsveteraner og iværksættere indenfor forsvarsområdet. Besøget sker i anledning af fire-året for Ruslands invasion af Ukraine.
Europabevægelsen: München bekræfter bruddet. Europa kan ikke længere regne med USA14.2.2026 12:15:51 CET | Pressemeddelelse
Trump-administrationen regner ikke internationale institutioner for noget. Derfor skal EU styrke sit forsvar og sit samarbejde, lyder det fra Europabevægelsen.
Europabevægelsen: Vi støtter Grønlandsk EU-medlemskab.16.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Grønland vælger NATO, Danmark og EU, er det et tydeligt signal om, hvor tryghed og værdier findes, lyder det fra Europabevægelsen. Det skal vi bakke op om, ved at støtte op om Grønlandsk medlemskab af EU.
Droneangreb på Danmark: - Nu har vi brug for Ukraine23.9.2025 11:43:17 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke bekæmpe droner uden at knytte Ukraine tættere til os på forsvarsområdet. Først Polen, så Estland, og i går Danmark. Mandag den 22. september forstyrrede droner over Københavns Lufthavn flytrafikken i godt fire timer. På et pressemøde i dag, tirsdag den 23. september, konstaterede Flemming Drejer, operativ chef i PET, at man ikke afviser, at der kigges i retning af Rusland. "Dette angreb minder uhyggeligt meget om en provokation fra Moskva. Det stiller strenge krav til, hvordan hele EU nu forholder sig til bekæmpelse af droner", siger Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken.
Europabevægelsen stifter afdeling i Grønland27.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den skal fokusere på et Grønlandsk medlemskab af EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum