”Pride og Matas passer sammen som hånd i handske”
15.8.2025 20:49:24 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Bolde skifter hænder, smil bliver udvekslet, sveden drypper fra pandebrasken - alt imens Gloria Gaynors ultimative disco-hit: ”I will survive” gjalder fra højtalerne på Nytorv i det absolut mest centrale København.

Priden er landet i hovedstaden, og på pladsen lige foran den majestætiske bygning med påskriften ”Med lov skal land bygges” har Pan Idræt bygget deres indslag til årets Pride op. De har nemlig omdannet torvet til en gigantisk sportsplads – og i dag spilles der håndbold. Som sponsor for Pan Idræt er der i dagens anledning også blevet plads til Matas. Den nordiske skønhedsgigant er med i løjerne med en mobil skønhedssalon i skikkelse af en gammel amerikansk skolebus. Inde i den sidder Matas danske topleder Lise Ryevad, hun skal dog ikke spille håndbold og de høje hæle egner sig heller ikke til de helt store danseudskejelser – men hun skal forskønnes og have lagt make-up i Pridens tegn, fordi:
”Pride er en folkefest, hvor vi fejrer diversiteten - og at man kan være præcis den, man er. Det er den helt afgørende årsag til, at Matas er med”, forklarer Lise Ryevad med et smil, mens makeup-artisten med rutinerede bevægelser påfører et markant lag øjenskygge – naturligvis med et mindst lige så markant indhold af glimmer. For som hun siger:
”Det er jo Pride”.
Lise Ryevad stemmer straks i og konstaterer:
”Det er jo egentlig ret simpelt: Kærlighed er kærlighed. Og helt grundlæggende så er Matas i bund og grund et spejl af folket – og et spejl af danskerne. VI findes over hele landet, og vi ekspederer og rådgiver hele den danske befolkning – fra ung til gammel, så vi er på en eller anden måde indlejret i den danske kultur og hos det danske folk. Samtidig har vi også et helt klart mål om, at vi vil være inkluderende, så derfor passer det rigtig godt sammen med de værdier, som Priden står for”, siger hun med intense øjne, der i mellemtiden er blevet påsat små smykkesten i krogene for at styrke effekten.
Lise Ryevads pride-makeup afsluttes naturligvis med den obligatoriske regnbue på venstre kind, og så er hun klar til årets store folkefest.
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkBilleder
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
25 år i Matas: Fra blandet landhandel til moderne skønhedsunivers31.3.2026 17:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Når man træder ind i Matas i Herning Centret, møder man Charlotte Laursen; imødekommende, positiv og altid klar til at hjælpe. For hende er 1. april en milepæl, for der markerer hun 25-års jubilæum i Matas, hvor hun gennem et kvart århundrede har været en del af både kundernes hverdag og kædens udvikling.
25 år med Helle: “Jeg fandt det hele i ét hug”31.3.2026 15:00:58 CEST | Pressemeddelelse
I et kvart århundrede har Helle Johansen været en fast del af bybilledet i Assens. Faktisk er hun så indlejret i den nu tidligere fynske købstad, at hun både er kollega, rådgiver og for rigtig mange kunder et velkendt ansigt, som man altid kan gå til i Matas på Østergade 37.
Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde18.3.2026 13:25:54 CET | Pressemeddelelse
Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.
LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR11.3.2026 13:55:23 CET | Pressemeddelelse
Hvordan binder man den fysiske butik tættere sammen med den stigende tilstedeværelse for os alle sammen på digitale platforme? Det har virksomheden Social Mirror et temmelig solidt bud på. De har nemlig løst opgaven ved at integrere et interaktivt spejl i købsoplevelsen.
Matas lancerer nyt digitalt og personaliseret inspirationsunivers11.3.2026 13:24:15 CET | Pressemeddelelse
Formålet er helt klart hos den danske skønhedsgigant: At gøre de digitale platforme mere inkluderende, fællesskabsorienterede og at give brugerne muligheden for på en let og legende måde at få inspiration, et godt råd eller en god idé både fra hinanden og fra Matas på en ordentlig og sikker måde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


