Skandinaviens største campingkæde peger på Dagrofa som samlet fødevareleverandør i Danmark
For første gang har First Camp valgt en samlet leveringsløsning af fødevarer virksomhedens 14 danske campingpladser. Her er valget faldet på et partnerskab med Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som gennem en travl højsæson har serviceret feriedestinationernes kiosker og spisesteder.

First Camp, Skandinaviens største campingkæde, står bag 14 danske campingpladser fordelt over hele landet i bl.a. Skagen, Holbæk og Bogense.
Nu har virksomheden for første gang valgt én samlet løsning for fødevareleverancer til de danske destinationer, hvor der de fleste steder er både kiosker og spisesteder, som servicerer de mange feriegæster.
Valget er faldet på et nyt partnerskab med Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, der skal sikre en effektiv og mere strømlinet forsyning til campingpladserne ude i sommerlandet.
Sebastian Pedersen, destinationschef for First Camp Bøjden Fyn, sætter disse ord på det nye setup:
-Vi har været på udkig efter en samarbejdspartner, der kunne samle de transportopgaver, som vi tidligere havde spredt ud på forskellige fødevaregrossister. En stor differentierende faktor er, at Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice leverer samlet dvs. på samme lastvogn. Det betyder færre leverancer og dermed et lavere antal kørte kilometer, hvilket stemmer overens med vores ambition om at reducere klimaaftrykket.
Dagrofa Logistik står for at forsyne campingpladsernes butikker med alt fra slik til drikkevarer over mejeri samt personlige plejeprodukter. Dagrofa Foodservice er ansvarlig for at holde spisestedernes køkkener forsynede med gode råvarer. Leveringerne er som nævnt samlet på den samme lastbil for at undgå unødig transport.
Sebastian Pedersen uddyber:
-Med den nye løsning sparer mine kollegaer over hele landet og jeg selv kostbar tid på alle vores danske destinationer, som vi i stedet kan bruge til skabe endnu bedre ferie- og madoplevelser for vores gæster. Derudover oplever vi stor entusiasme i dialogen med Dagrofa Foodservice i forhold til at forstå og udvikle vores kulinariske tilbud på vores campingpladser.
Travl højsæson har ikke givet udfordringer
Den nye leveringsløsning begyndte i foråret, og på trods af en meget travl højsæson – der stadigvæk er i gang – har der ikke været slinger i valsen.
Sebastian Pedersen fortæller:
-Vi har et meget højt pres på i sommermånederne, men vi har heldigvis oplevet høj leveringssikkerhed og samtidig en masse fleksibilitet i hverdagen. Også selv når tingene er spidset til, så partnerskabet er kommet rigtig godt fra land.
Blandt de populære varer denne sommer har bl.a. været burgerbøffer, pizzaingredienser, mejeriprodukter og brød.
Hos Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice er der stor tilfredshed over i fællesskab at have indgået en landsdækkende aftale med First Camp.
Det fortæller Jesper Hansen, der er salgschef hos Dagrofa Logistik:
-Vi er meget glade for, at First Camp har valgt at kigge i vores retning. Det er ikke så udbredt med kunder, som både har behov for at få leverer varer til en butik og et professionelt køkken. I fællesskab med vores kollegaer i Dagrofa Foodservice er vi i stand til at løfte den opgave for First Camps danske campingpladser.
Afslutningsvis siger Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice:
-Vores landsdækkende logistik sikrer, at campingpladsernes spisesteder får leveret de rette råvarer direkte til døren, så det er nemmere for First Camp at skabe attraktive madoplevelser for deres mange feriegæster. Det er vi stolte af at bidrage til, og vi ser det som et stort skulderklap, at en så stor aktør som First Camp har inviteret os helt med ind i virksomhedens maskinrum.
First Camp har i alt over 70 forskellige campingdestinationer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Fakta:
- First Camp er Skandinaviens største campingkoncern med over 70 destinationer i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark driver virksomheden 14 campingpladser (bl.a. Bøjden Strand og Grenen Strand), hvor gæsterne kan nyde ferie tæt på naturen – med adgang til strand, skov og lokale oplevelser. First Camp tilbyder både klassisk camping og moderne faciliteter, og lægger vægt på at skabe trygge og afslappende rammer for familier, par og friluftsentusiaster. Læs mere på www.firstcamp.dk.
- Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa-koncernen, der tilsammen udgør rygraden i distributionen og serviceringen af fødevaremarkedet i Danmark. Dagrofa Logistik håndterer dagligvareleverancer til både egne detailkæder og eksterne kunder, med fokus på effektivitet, fleksibilitet og et bredt sortiment. Dagrofa Foodservice er totalleverandør til professionelle køkkener – fra kantiner til gourmetrestauranter – og tilbyder et landsdækkende netværk af lokale Cash & Carry-butikker og logistikterminaler. Læs mere på www.dagrofa.dk.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkLars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkSebastian PedersenDestinationschefFirst Camp Bøjden Strand
Tlf:93637363Sebastian.pedersen@firstcamp.dkBilleder




Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa går på barrikaderne for dansk frugt og grønt18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt initiativ fra Dagrofa skal løfte andelen af dansk frugt og grønt med 10 % inden 2030.
Organic Summit samler fødevareaktører fra hele Europa i Danmark13.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Organic Summit 2025 samler beslutningstagere, eksperter og aktører fra hele den europæiske fødevarekæde d. 18-19. august i Den Sorte Diamant, bliver det med MENY som hovedsponsor.
MENY Kibæk får velkendt ansigt ved roret11.8.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter ni år med forskellige roller i butikken, bliver nuværende butikschef Mette Duedal Hansen købmand i MENY Kibæk den 1. september. Den kommende købmand har taget en lang række uddannelser på sin vej gennem MENY, og nu glæder hun sig til rollen som ”chefen for det hele”
Vi drikker markant mere alkoholfrit22.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere dagligvarekunder lægger alkoholfri varer i indkøbskurven. Hvid januar er blevet til mere end bare en enkelt måned.
Danskerne lægger mere frugt og grønt i indkøbskurven15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frugt og grønt går som varmt brød i butikkerne i år. Dagrofas kæder satser på dansk frugt og grønt, og netop gode danske varer skubber særligt til væksten. Krølsalat er stukket helt af med tredobbelt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum