Politikerne har medansvar for stigende priser på oksekød
18.8.2025 07:30:00 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Prisen på oksekød er steget markant over de seneste år, og det får nu interesseorganisationen FødevareDanmark til at advare mod politiske tiltag, der får priserne til at stige yderligere.

Over de seneste fem år er prisen på oksekød steget med 71 procent. Og alene i år er oksekødet blevet 21 procent dyrere.
Prisstigningerne skyldes blandt andet, at den globale efterspørgsel efter oksekød er steget i takt med blandt andet stigende levestandard i Asien. Udbuddet af oksekød er dog ikke fulgt med efterspørgslen, og i Danmark er produktionen af oksekød stagneret. Blandt andet fordi landmændene som følge af bedre fodring og avlsarbejde er lykkedes med at gøre den enkelte malkeko mere effektiv. Det betyder, at landmændene ikke har brug for så mange dyr til at producere de mejeriprodukter, som vi har brug for. Og da langt størstedelen af det kød, vi spiser i Danmark, kommer fra udtjent malkekvæg, er det tilgængelige kød blevet dyrere.
Men det er ikke hele forklaringen, lyder det nu fra interesseorganisationen FødevareDanmark, der repræsenterer fødevarehåndværkere på tværs af brancher.
Direktør Leif Wilson Laustsen peger også på en række politiske beslutninger, der bidrager til den voldsomme prisudviklingen på oksekød.
- Den grønne trepart og særligt målsætningen om at omdanne 15 procent af landbrugsarealerne til skov og natur, har skabt usikkerhed i landbruget, fået jordpriserne til at stige voldsomt og gjort det svært for særligt næste generation af landmænd at komme ind på markedet og skabe bedrifter, der kan øge udbuddet af kød, siger han.
Afgifter får priser til at stige
Men også politiske beslutninger som eksempelvis vejafgiften på lastbiltransport samt emballageafgiften gør det dyrere at være forbruger.
- Der er kun forbrugerne til at betale, når politikerne beslutter sig for at indføre en vejafgift, der gør det dyrere for landmændene at få hentet deres dyr, kørt dem til slagtning og i sidste ende få bragt kødet ud til butikker og slagterforretninger. Det samme gælder den kommende emballageafgift. Vores medlemmer er nødt til at sende afgiften videre, og det betyder i sidste ende, at fødevarepriserne vil stige yderligere, siger Leif Wilson Laustsen.
Det sammen gør sig gældende den kommende EU-forordning om afskovningsfrie produkter (EUDR), der kommer til at øge administrationen i alle dele af fødevaresektoren, påpeger direktøren.
- Vi står i en situation, hvor fødevarebranchen ikke bare kan absorbere de afgifter og administrationsomkostninger, som politikerne trækker ned over branchen. Så hvis priserne skal ned, skal vi have fjernet nogle af byrderne for branchen, siger Leif Wilson Laustsen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkFødevareDanmark er en paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Organisationen blev grundlagt i 2015 af Danske Slagtermestre, Smagen af Danmark, Konditorbager A/S, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer. FødevareDanmark bygger på en grundlæggende tiltro på, at udviklingen kommer fra små og mellemstore virksomheder i Danmark, og FødevareDanmark fungerer således som talerør for denne del af fødevaresektoren, idet lovgivningen omkring fødevareproduktionen i Danmark typisk er lavet til fordel for de store virksomheder. Dermed er der behov for en organisation, der særligt kan tale netop disse virksomheders sag – både i pressen og over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark: Data fra de danske naturskove sår ny tvivl om grundlaget for kvælstofreguleringen15.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Aarhus Universitet tirsdag erkendte fejl i beregningerne bag den nye kvælstofregulering, rejser tal fra de danske naturskove yderligere tvivl om det faglige grundlag. FødevareDanmark kræver, at ministeren sætter reguleringen på pause, indtil beregningsgrundlaget er undersøgt til bunds.
FødevareDanmark: Ministeren må forklare, hvordan fejl i kvælstofberegningerne kunne blive afvist14.10.2026 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Først blev kritikken af kvælstofberegningerne afvist. Nu har Aarhus Universitet erkendt fejl. FødevareDanmark kræver svar fra ministeren og advarer samtidig mod konsekvenserne af en regulering, der er blevet hastet igennem på et usikkert grundlag.
FødevareDanmark: Mål spildevandsudledningen der, hvor landbruget reguleres hårdest9.10.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny DR-dokumentar rejser spørgsmål om tallene for spildevandsoverløb. Samtidig peger SEGES Innovation på fejl i grundlaget for den kommende kvælstofregulering. Det får FødevareDanmark til at foreslå flere direkte målinger og større åbenhed om tallene.
Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat7.10.2026 13:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BF-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’.
Lærling indstillede sin læreplads – nu hædres Slagter Zangenberg5.10.2026 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Slagter Zangenberg i Vordingborg tog andenpladsen som Årets Innovative Læreplads, da der blev uddelt priser ved ZBC Awards i sidste uge. For slagtermester Bo Zangenberg er den største anerkendelse dog, at det var lærlingen Laura, der indstillede sin læreplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum