Kultur og erhvervsskoler – et oplagt match i fremtidens uddannelseslandskab
Pilotprojekter i Region Midtjylland viser, at kunst og kultur kan styrke trivsel, faglighed og fællesskab på erhvervsuddannelserne. Nu debatteres næste skridt på Kulturmødet Mors 2025.

Bør kunst og kultur blive en fast del af undervisningen på landets erhvervsskoler og dermed styrke både trivsel, faglighed og uddannelsesvalg?
Det spørgsmål er oplagt at stille efter to års erfaringer med tre midtjyske pilotprojekter, hvor kulturinstitutioner og erhvervsskoler har arbejdet tæt sammen.
Resultaterne taler deres tydelige sprog: Det virker! Eleverne har fået stærkere relationer, større motivation og en ny stolthed over deres fag. For kulturinstitutionerne har samarbejdet åbnet døren til nye målgrupper og skabt tættere relationer til unge i hverdagen.
– Vi taler ofte om, hvordan vi kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, men det handler ikke kun om bedre værksteder eller ny teknologi. Det handler også om at udvikle eleverne som hele mennesker. Pilotprojekterne viser, at mødet med kunst og kreative processer giver eleverne et større udsyn og styrker deres selvtillid og faglige stolthed– noget der rækker langt ud over skolen, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Fra undersøgelser på erhvervsuddannelserne ved vi, at trivsel i klassen eller på holdet er afgørende for, at eleverne gennemfører deres uddannelse. Derfor er det vigtigt at arbejde med at styrke studie- og ungemiljøet på uddannelsesinstitutionerne.
Et gunstigt tidspunkt for forandring
Med erfaringerne fra pilotprojekterne inviterer Region Midtjylland til debat på Kulturmødet Mors 2025, hvor politikere, undervisere og kulturaktører mødes for at drøfte, hvordan kultur kan blive en fast del af hverdagen på erhvervsskolerne, og hvordan de gode resultater kan udbredes.
I den nye ungdomsuddannelsesreform sættes en ny retning for både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Der er et stærkt fokus på faglig kvalitet, praksisnærhed, stærke ungdomsmiljøer og dannelse. Her ser Region Midtjylland en oplagt mulighed for at integrere kultur permanent i undervisningen.
-På tværs af ungdomsuddannelser viser undersøgelser, at fagligt engagement og gennemførsel af uddannelsen styrkes, når unge deltager i meningsfulde fællesskaber. Det er pilotprojekterne her et rigtig godt eksempel på. Nu handler det om at finde modeller, der kan skaleres og forankres, så vi skaber attraktive ungdomsmiljøer på tværs af alle ungdomsuddannelser, siger Bent B. Graversen (V), formand for Regional Udvikling i Region Midtjylland.
Kulturtilbud bruges som en naturlig del af skoleåret både i grundskoler og i gymnasier, mens de i højere grad har været fraværende på erhvervsskoler.
Fakta om samarbejdet mellem uddannelse og kultur
Formål: At styrke faglighed, trivsel og sociale fællesskaber gennem tværsektorielle kultur-uddannelses-samarbejder.
Pilotprojekter: Herningsholm Erhvervsskole i samarbejde med Huset No7/Fermaten, UCH Holstebro i samarbejdet med Slagteriet, og Aarhus Tech i samarbejdet med Institut for (X).
Evaluering: Antropolog Mathilde Hangaard fra Hangaard Insights undersøgelse viser markante positive effekter på elevernes faglige udvikling, sociale trivsel og professionsidentitet.
Metode: Kvalitative interviews, deltagerobservation og fokus på elevudbytte og samarbejdsprocesser.
Tre former for elevudbytte
Evalueringen bygger på interviews med elever, undervisere og ledere samt deltagerobservationer, og den viser tre gennemgående gevinster:
Socialt: Eleverne får stærkere relationer og oplever nye fællesskaber på tværs af fag.
Fagligt: Oplevelsesbaseret læring i virkelige projekter øger engagement og motivation.
Personligt: Deltagelse giver stolthed over faget og mod til at afprøve nye miljøer.
For kulturinstitutionerne betyder samarbejdet adgang til nye målgrupper og tættere relationer til unge i hverdagen.
-Vi er jo i gang med at bygge en fredagsbar. Det, synes vi, er megafedt. I stedet for at stå i skolen og lave de samme ting eller bare lige prøve en lille ting af, så er det her mere spændende. At komme ud og lave noget for nogen, som bliver brugt. Selvfølgelig så laver vi det også til perfektion. Vi er jo ikke på skolens område længere. Vi er jo ude og lave ting for folk, som kommer til at blive brugt. Så det er virkelig fedt at kunne lave noget for folk, siger en elev.
Kulturmødet Mors
På Kulturmødet Mors torsdag den 21. august kl. 13.30 i Lysskoven, Nykøbing Mors, samles politikere, undervisere og kulturledere til en central debat, hvor resultaterne fra evalueringen vil danne grundlag for samtalen:
“Kultur og erhvervsskoler – et oplagt match i fremtidens uddannelseslandskab?”
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenHenrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Rakel NåvikUdviklingskonsulent, kulturudvikling, unge
Tlf:2911 2855rakel.naavik@ru.rm.dkKaren ElsgaardUdviklingskonsulent, uddannelse
Tlf:2127 2650karen.elsgaard@ru.rm.dkPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder




Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt regionsråd har fordelt posterne mellem sig4.12.2025 17:26:59 CET | Pressemeddelelse
De 31 politikere i det nyvalgte regionsråd for Region Midtjylland har nu fordelt posterne i sundhedsråd, øvrige politiske udvalg og bestyrelser mellem sig.
Region Midtjylland præsenterer Danmarks første regionale politik for sundhed og kultur3.12.2025 12:31:51 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland vil have mere kunst og kultur i sundhedsvæsenet og lancerer nu landets første regionale politik for området.
Region Midtjylland investerer i otte nye letbanetog2.12.2025 18:27:05 CET | Pressemeddelelse
Med nye moderne tog og flere afgange styrker Region Midtjylland den kollektive trafik og skaber bedre forbindelser mellem by og land – i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane.
HjerteKlang bringer musikoplevelser ud til sårbare børn og unge i Region Midtjylland2.12.2025 10:18:49 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland og Levende Musik i Skolen er gået sammen om en række særlige koncerter for sårbare børn og unge. Målet er at skabe musikalske øjeblikke, som gør indtryk og sætter aftryk.
Finansiering på plads til nye sengeetager på Regionshospitalet Randers27.11.2025 15:03:52 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet har godkendt etablering af to nye sengeetager på Regionshospitalet Randers. De nye afsnit bliver en integreret del af det nye byggeri, der har fået navnet Vita, og forventes taget i brug sammen med resten af byggeriet i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum