Direktør for ARGO fratræder efter eget ønske
15.8.2025 12:10:26 CEST | ARGO | Pressemeddelelse
Efter mere end ni år i spidsen for ARGO vælger Trine Lindegaard Holmberg at give stafetten videre for at skabe plads til nye kapitler i livet.

Trine Lindegaard Holmberg har meddelt bestyrelsen, at hun ønsker at fratræde sin stilling som direktør for affalds- og energiselskabet ARGO ved årsskiftet. Bestyrelsen takker for en afgørende og strategisk betydningsfuld indsats gennem mere end ni år.
“Trine har med stor faglighed, strategisk overblik og ledelsesmæssigt format løftet ARGO gennem en afgørende udvikling,” udtaler Tomas Breddam, bestyrelsesformand i ARGO. “ARGO står i dag som en driftssikker og grøn forsyningsvirksomhed med en stærk position i en sektor præget af både konkurrence og stigende klimakrav.”
Under Trine Lindegaard Holmbergs ledelse har ARGO taget afgørende skridt i sin udvikling, herunder gennemførelsen af selskabsomdannelsen, en historisk milepæl og den største reform i affaldssektoren nogensinde. Med etableringen af ARGO som aktieselskab er der skabt et nyt og fremtidssikret fundament for virksomhedens videre arbejde. Samtidig har ARGO styrket sin rolle som strategisk aktør i den grønne omstilling, sat ambitiøse mål for CO₂-neutral affaldsenergi, intensiveret indsatsen for cirkulær økonomi og senest opnået prækvalificering til statens pulje for CO₂-fangst. Trine Lindegaard Holmberg har ledet virksomheden sikkert gennem en tid med markante ændringer i rammevilkår og et marked i hastig udvikling.
“Jeg ser tilbage på mere end ni år med både stolthed og stor taknemmelighed. Beslutningen om at stoppe er min egen og truffet efter grundige overvejelser. Det har været en meningsfuld tid, båret af dygtige medarbejdere, engagerede ejerkommuner og en bestyrelse med mod og retning”, siger Trine Lindegaard Holmberg.
og hun fortsætter:
”Jeg er glad for at kunne videregive ARGO som en konkurrencedygtig og fremtidsparat forsyningsaktør med klare grønne ambitioner.”
Om sin fremtid siger hun:
“Jeg er kommet dertil, at jeg gerne vil have noget mere frihed og plads til andre ting i mit liv. Jeg vil for eksempel gerne på sprogskole i Frankrig og på en lang pilgrimsvandring. Jeg træder ind i en ny fase med andre typer opgaver og mere fleksibilitet.”
ARGO står i dag på et solidt fundament med klare mål og et stærkt strategisk afsæt. Bestyrelsen igangsætter nu processen med at finde en ny direktør, som kan videreføre og videreudvikle selskabets retning. Bestyrelsen forventer at kunne præsentere en ny direktør omkring årsskiftet. Indtil da fortsætter Trine Lindegaard Holmberg som direktør for selskabet.
For yderligere spørgsmål kontakt bestyrelsesformand og borgmester i Roskilde Tomas Breddam.
Kontakter
Niko GrünfeldBæredygtighedschef
nrg@argo.dkBilleder

Om ARGO:
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i 16 sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 220 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, omlastning, deponi og administration.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
Ricki fik et nyt liv hos ARGO: Ligesom de genbrugsting han sorterer12.2.2026 09:03:54 CET | Pressemeddelelse
Ricki var på kontanthjælp i 10 år, inden han fik job hos ARGO med at sortere genbrugsting. Nu har han fået selvtilliden tilbage og er en del af et fællesskab igen.
ARGO producerer rekordmeget fjernvarme5.2.2026 09:04:26 CET | Pressemeddelelse
Sidste år blev affaldssektoren liberaliseret, og ARGO bestod testen viser tallene. Vores fjernvarmeproduktion i 2025 slog rekord, og vi vandt udbuddene om restaffald fra 16 sjællandske kommuner.
Vi sorterer bedre, men affaldsbjerget vokser22.1.2026 13:10:34 CET | Pressemeddelelse
ARGOs ambition er mere genbrug, mindre affald. Derfor har vi åbnet flere Direkte Genbrugstelte, og i 2025 blev der hentet 285.495 forskellige ting. Samtidig oplever vi også en stigning i mængden af affald, der afleveres på genbrugspladserne. Til gengæld genanvender vi over 80 procent af affaldet.
Lars Weiss bliver ny bestyrelsesleder i ARGO8.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 indtager Lars Weiss rollen som bestyrelsesleder i affalds- og energiselskabet ARGO. Den nuværende overborgmester i København træder ud af politik fra årsskiftet og overtager posten fra Tomas Breddam, borgmester i Roskilde, der har stået i spidsen for ARGOs bestyrelse gennem fire år.
ARGO har høje klimaambitioner, men søger ikke statens puljemidler til CO₂-fangst i 20254.12.2025 11:34:19 CET | Pressemeddelelse
ARGOs CO₂-fangstprojekt holdes klart til senere, fordi CO₂-fangst fortsat er en nødvendig del af den langsigtede klimaindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum