Lyse udsigter for de hvide hejrer
I løbet af få årtier er antallet af sølvhejrer i den danske natur eksploderet, så arten fra en status som meget sjældent i dag er almindelig og udbredt over det meste af landet. I år er den danske ynglebestand af sølvhejre tæt på 100 par. I denne tid gæster et stigende antal sølvhejrer danske vådområder på strejftog fra syd. Da kan man opleve flokke af de hvide hejrer mange steder i Danmark.

De er lysende hvide og lette at få øje på selv på lang afstand, når de undertiden fisker i selskab med de gråblå fiskehejrer. For få årtier siden blev der kun set ganske få sølvhejrer om året i Danmark, de senere år skal antallet tælles i mange hundreder.
I løbet af få år har sølvhejren skiftet status fra meget sjælden til almindelig og vidt udbredt, ligesom det er sket for andre store fuglearter som havørnen, tranen og skestorken.
Og i år manifesterer sølvhejren sig for eksempel som en næsten ligeså talrig ynglefugl i Vejlerne i Nordvestjylland som dens nære slægtning, den blågrå fiskehejre.
- I maj talte jeg ved hjælp af fotografering fra drone 44 ynglepar af sølvhejre i Vejlernes store hejrekoloni, hvor også 95 par fiskehejrer har rede. Sølvhejre og fiskehejre yngler tæt sammen i kolonien, hvor rederne er anbragt i toppen af høje nåletræer, fortæller ornitologen og fugletælleren Henrik Haaning Nielsen, der driver firmaet Avifauna Consult, som udfører naturovervågning og naturformidling.
Sammen med Ole Amstrup, der har Tipperne og Ringkøbing Fjord som sin ornitologiske hjemmebane, er han DOF BirdLifes artskoordinator for sølvhejre. Det vil sige, at de to holder et ekstra vågent øje med udviklingen i bestanden af den hvide hejre.
Ynglefund fra øst til Vestkysten
Sølvhejren begyndte i 2014 at yngle i Danmark, da to par blev fundet på Saltholm i Øresund. Måske var arten tyvstartet på Amager allerede i 2007, da et par tog tilløb til at yngle, men uden at få succes.
I 2016 etablerede sølvhejren sig som ynglefugl i Vejlerne, hvor den hvert år lige siden har haft ynglesucces og givet signal til fremgang og en større geografisk spredning primært langs Vestkysten af Jylland.
Vejlerne, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Vadehavet med Rømø-dæmningen som et prima terræn er sølvhejrens danske kerneområder, hvorfra den kan sprede sig til andre egne.
- I år er den danske ynglebestand på mindst 89 par fordelt på en håndfuld lokaliteter. Erfaringerne fra Vejlerne viser, at sølvhejrepar kan yngle meget forskelligartede steder både enkeltvist og i kolonier. Sølvhejrens rede er fundet i rørskov på jorden, i lave pilebuske og i høje nåletræer i naboskab med fiskehejrer. Jeg vil opfordre flere ornitologer til at holde ekstra godt øje med fiskehejrekolonier de kommende år, for her kan der sagtens gemme sig flere ynglende sølvhejrer. I takt med at der opstår flere vådområder som resultat af den politiske aftale Grøn Trepart kan vi forvente et fortsat stigende antal sølvhejrer de næste årtier, siger Henrik Haaning Nielsen.
De lånte fjers epoke er forbi
Sølvhejren er er eksempel på, at moden blandt mennesker undertiden kan mærkes i naturen og aflæses direkte i fuglefaunaen. For omkring 100 år siden balancerede denne ædle hejre på randen af udryddelse i Europa, fordi den overalt blev efterstræbt på grund af sine dekorative fjer i yngletiden. Ædelhejrernes lange snehvide fjer blev blandt andet brugt som pynt på damehatte.
I dag er epidemien af pyntesyge med lånte fuglefjer forbi, og sølvhejren er for længst blevet fredet. Overalt i den danske natur kan det ses, at den store hvide hejre kvitterer for den moderne tidsalders større naturforståelse og respekt for ynglende fugle og deres private fjerdragter.
Klimaændringer i retning af lunere vejr er i sølvhejrens favør, og den er en af flere sydlige fuglearter, som i disse årtier er i færd med at udvide sin udbredelse flere hundrede kilometer længere mod nord.
Spredning over store afstande
Sølvhejrens etablering som dansk ynglefugl tager formentlig afsæt i artens fremgang i Holland, hvor flere hundrede par yngler. Også i Frankrig er bestanden mangedoblet på få årtier, og i Belarus og Ukraine yngler op imod henholdsvis 2.000 og 10.000 par.
Ringmærkning underbygger, at arten er i stand til at kolonisere nye nordlige egne på kort tid.
I september 2013 blev der aflæst en farveringmærket sølvhejre i Bøtø-reservatet på Sydfalster. Det viste sig, at hejren var blevet ringmærket som redeunge ved en sø i den centrale del af Polen i juni. Kun tre måneder gammel var den polske sølvhejre fløjet 552 kilometer nordpå til Falster.
I 2017 blev en sølvhejre med en rød ring, der havde koden E54, aflæst på Kalvebod Fælled. Den var ringmærket som unge i Letland i 2014.
Disse eksempler er med til at fortælle, at sølvhejrer fra lande syd og øst for Danmark kan trække nordpå og søge føde i danske vådområder. Særligt i sensommeren, når yngletiden er forbi, flyver sølvhejrer tilsyneladende mod danske fourageringsområder.
Vejlerne, Tipperne, Rømø-dæmningen, Vadehavet, Tryggelev Nor på Langeland. Klydesøen på Amager, Saltholm og Nyord ved Møn er blandt de lokaliteter, hvor der kan ses større antal.
Europas ynglebestand vokser
I Europa har sølvhejren ifølge BirdLife Internationals opgørelser i perioden 1990-1999 og i årene efter 2000 for eksempel fremgang som ynglefugl i Holland, Polen og Kroatien. Også De Baltiske Lande huser voksende antal ynglepar af sølvhejre, ligesom De Britiske Øer og Sverige har fået enkelte ynglepar.
I lande som Rumænien blev de hvide hejrer ligesom mange andre større fiskeædende fugle voldsomt efterstræbt helt frem til slutningen af 1980’erne.
Men nu er efterstræbelsen stort set hørt op, og bestandene af de fiskende hejrer har kvitteret med fremgang. Kun i Tyrkiet er der noteret tilbagegang for sølvhejren de senere år.
Overnatning efter solnedgang
I takt med flere ynglende sølvhejrer og artens generelle fremgang er et nyt naturfænomen opstået i Vejlerne.
Når yngletiden er forbi, stimler sølvhejrer i sensommeren og det gryende efterår sammen til kollektiv overnatning, ligesom mønsteret har været med tranen, hvis bestand også har taget en himmelflugt siden årtusindskiftet.
- Rekorden er 155 sølvhejrer til overnatning i den nordlige del af Bygholm Vejle. Det er karakteristisk at sølvhejrer først flyver mod overnatningspladsen, når solen er gået ned. Tranerne samles i reglen i timen før solnedgang, men sølvhejren venter altså, til det er blevet næsten mørkt. Det er min erfaring, at sølvhejrer ikke fouragerer om natten i modsætning til fiskehejrerne, der er ivrige nattefiskere, siger Henrik Haaning Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Haaning NielsenOrnitolog
Tlf:51 24 49 68Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Danmarks bestand af havørne nærmer sig 200 ynglepar7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
186 par havørne har i år fået 231 unger på vingerne. Det er det højeste antal unger på en ynglesæson, der er registreret af de mange frivillige redekoordinatorer i DOF BirdLifes Projekt Ørn, som året rundt holder øje med havørnene og bestandens udvikling.
Skestorke har ynglet i Kattegat i verdens nordligste kolonier16.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort antal på knap 700 skestorke har ynglet i otte kolonier i Danmark i 2025. Stenøerne Nordre Rønner ved Læsø og Deget ved Frederikshavn er nye ynglelokaliteter for den eksotiske skestork, der i takt med klimaændringer udvider sin udbredelse nordpå. På DOFbasen kan man se, hvor flokke af skestorke holder til netop nu, inden de forlader Danmark og trækker mod sydligere vådområder.
Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle11.9.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
På papiret ser det godt ud i Vadehavet, der er nationalpark og vildtreservat, og hele området er på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier. I praksis kniber det dog med at beskytte de fugle, der er afhængige af Vadehavet som spisekammer og rasteplads. Øget turisme er sammen med vindsport en stigende trussel mod sårbare fuglearter. Der er brug for en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, så kysterne bliver opdelt i zoner, hvor turisme er adskilt fra fugleflokke, mener DOF BirdLife. Netop nu opholder Europas største flokke af dværgterner, splitterner og Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver sig på Rømø og Fanø, men de skræmmes af vindsport og turisme på strandene.
September sensation: Blå glente-par forbereder sig på at yngle i Danmark9.9.2025 10:12:12 CEST | Nyhed
I omkring en uge har et par blå glenter holdt til i et åbent landskab ved Aulum i Vestjylland. De ekstremt sjældne rovfugle har parret sig gentagne gange, og alt tegner til, at fuglene vil yngle trods det sene tidspunkt af året. Det er første gang i Danmark, at blå glente etablerer territorium.
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum