Esbjerg Kommune byder nye tilflyttere velkommen
15.8.2025 09:35:02 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
95 personer fra hele 16 forskellige lande blev budt velkommen og introduceret til oplevelser, kultur- og fritidstilbud i Esbjerg Kommune, da kommunen forleden holdt velkomstmøder i Esbjerg og Ribe for nye tilflyttere.

95 personer fra hele 16 forskellige lande – Danmark, Tyskland, Storbritannien, Italien, Tyrkiet, Rumænien, Ukraine, Vietnam, Indien, Bangladesh, Filippinerne, Kasakhstan, Slovenien, Chile, Nigeria og Malaysia - tog imod tilbuddet, da Esbjerg Kommune inviterede nye tilflyttere til velkomstmøder i det Internationale Hus i Esbjerg og i Ribe Fritidscenter.
De nye borgere, som har valgt Esbjerg Kommune som deres nye hjem, skal selvfølgelig tages godt imod – uanset om de kommer fra udlandet eller fra andre dele af landet – så de hurtigt kan føle sig hjemme og blive en del af fællesskabet. Derfor holder kommunen årligt møder, hvor nytilkomne bydes velkommen.
- Vi ved, hvor vigtigt det er, at hele familien føler sig hjemme og kan etablere sig i deres nye omgivelser. Nye netværk er altafgørende for tilflyttere, og derfor arbejder vi sammen med borgere, virksomheder og foreninger målrettet med indsatser, der skaber relationer, siger bosætningskoordinator hos Esbjerg Kommunes Tilflytterservice, Pia Enemark.
Fokus på oplevelser og kultur
Esbjerg Kommune har fokus på oplevelser og kultur, som skal være med til at gøre det attraktivt at bo og leve her både for dem, der allerede bor her, og for nye borgere. Derfor kunne deltagerne på velkomstmøderne blandt andet også få en smagsprøve på nogle af alle de mange forskellige oplevelser, kultur- og fritidstilbud, der venter rundt omkring i kommunen. Fra Kulturskolen Esbjerg, Esbjerg Kommunes Biblioteker og et besøg ved det store event Tall Ships Races og til Ribe Fritidscenter, Kulturnatten i Ribe, Ribe Kunstmuseum og et besøg for børnefamilier ved legeparken Riplay i Ribe.
En vigtig partner
Bag velkomstmøderne står Esbjerg Kommunes Tilflytterservice, som har arbejdet tæt sammen med lokale velkomstambassadører i Ribe og Ribe Fritidscenter om at arrangere velkomstmødet i Ribe.
Som en vigtig partner for både danske og internationale tilflyttere er Tilflytterservice klar med både inspiration til at finde de helt rigtige fritidsaktiviteter og netværk og hjælp til at finde jobs, bolig, pasning og alt det andet praktiske, der følger med en flytning.
Sammen med bl.a. Business Esbjerg, Education Esbjerg, en række foreninger og kulturinstitutioner, kommunens forvaltninger og frivillige tilflyttere arbejder Tilflytterservice målrettet med at støtte arbejdstagere og deres familier i at forstå og navigere i det danske system, opbygge sociale netværk og skabe tilknytning til lokalsamfundet. Samtidig har de fokus på at hjælpe medflyttende partnere i gang på det danske arbejdsmarked.
I 2024 har 487 tilflyttere fået individuel vejledning hos Tilflytterservice, heraf 365 internationale tilflyttere fra bl.a. Tyskland, Indien, Frankrig, Iran, Spanien, Portugal, USA, Rumænien, England, Holland, Brasilien, Italien og Grækenland og 122 danske tilflyttere. Arbejdstagere til 67 virksomheder har fået hjælp, og 52 medflyttende partnere har været med i et partnerjobprogram, som for godt 55 % af de internationale partnere og 71 % af de danske partnere har ført til et job. Tilflytterservice har bl.a. også holdt 52 events for tilflyttere, fem i Ribe og 47 i Esbjerg.
Kontakter
Pia Enemark, bosætningskoordinator, Tilflytterservice, Esbjerg Kommune, tlf. 20 47 32 06, piene@esbjerg.dk
Billeder





Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum