Brugser på Langeland vil skabe en af Danmarks største brugsforeninger
For at styrke de lokale dagligvarebutikker på Langeland er der afholdt dialogmøder for at samle brugs-butikkerne på øen i én stor brugsforening med fortsat stærk lokal forankring og medejerskab for de enkelte butikker.

På ekstraordinære generalforsamlinger i Bagenkop Brugsforening og Hou Brugsforening skal medlemmerne tage stilling til et forslag om at samle Brugsen Bagenkop, Brugsen Hou, Brugsen Snøde, Brugsen Humble og SuperBrugsen Rudkøbing i en ny egnsforening. Der er ligeledes dialog med Tullebølle Brugsforening om mulighederne for at blive en del af den nye forening.
”Hvis vi ikke gør noget nu, er risikoen, at en eller på sigt flere af de lokale butikker lukker. Det vil betyde byer uden dagligvarebutik og det vil svække sammenhængskraften på Langeland,” siger formand for Rudkøbing Brugsforening Frits Tynan Gjersen.
Ved at samle Brugsen-butikkerne nu, hvor de fleste stadig går godt, vil det blive muligt at investere, så de bliver mere attraktive for kunderne og samtidig mere energieffektive. Forslaget betyder, at de lokale butiksbestyrelser og det lokale ejerskab fastholdes i en vis grad.
”Dette bliver kun en succes, hvis der er stærk lokal opbakning, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne fortsat føler en tæt tilknytning til deres butik”, siger Frits Tynan Gjersen.
Brugsen Humble er ejet af Coop, som har valgt at lægge denne yderst veldrevne butik ind i puljen. Brugsen er en kæde af lokale butikker, som i disse år er inde i en særdeles positiv udvikling med 270 butikker over hele Danmark.
”Vi kan se hvordan stærke lokale brugsforeninger – i tæt samarbejde med Coop - er en fordel for den samlede familie i Coop. Brugsforeningerne kender de lokale kunder, der gennem Coops kæder får adgang til nogle af Danmarks mest elskede mærker, Änglamark, Coop, Thise og Irma. Jeg håber, at modellen med at samle flere butikker i en egnsforening bliver realiseret på Langeland – for den har vist sig stærk andre steder i Danmark og dokumenterer, hvordan et stærkt fællesskab af butikker kan gøre en afgørende forskel lokalt,” siger adm. direktør for Coop, Thor Skov Jørgensen.
Hvis forslaget bliver vedtaget på generalforsamlingerne de kommende måneder, bliver Langelands Brugsforening en af Danmarks største med en samlet omsætning over 200 millioner kr.
Kontakter
Frits Tynan GjersenFormandRudkøbing Brugsforening
Tlf:51 20 00 11Kim Behnfeld JensenUddelerRudkøbing Brugsforening
Tlf:2112 55 02Torben B. AndersenKædedirektør i Brugsen
Tlf:20 53 52 74torben.andersen@coop.dkFølg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop søger medarbejdere til Færøerne16.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
At arbejde i Coop Familien har flere muligheder, end mange tror. Det betyder f.eks. også karrieremuligheder på Færøerne og Grønland, hvor der begge steder er store selvstændige brugsforeninger, der er en del af Coop. Siden 1. juli 2025 har Claus Lundberg været direktør for den færøske brugsforening, Føroya Keypssamtøka (FK). Han kom fra jobbet som uddeler i Brugsen Tirstrup, som han havde haft de seneste 16 år. ”Det er på alle niveauer en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig er der den enestående natur, men ikke mindst er der flinke mennesker. Stemningen er generelt mere venlig og mindre hektisk heroppe. Og så står vi midt i en forretningsmæssig særdeles spændende udvikling, hvor vi er i gang med en transformation, der skal sikre brugsforeningen for fremtiden. Så der er tale om både en professionel og privat kæmpe oplevelse,” siger Claus Lundberg. FK består af fem selvstændige brugsforeninger med i alt 6 butikker. Forrige år gik den velkonsoliderede Fredensborg Brugsforening ind og inves
500.000 fastelavnsboller på vej til danskerne: Coop ruster sig til fastelavnsbolle-krig8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frontlinjen er bagerdisken og våbene er marcipan, cremer og flødeskum. Fastelavn nærmer sig, og det har de senere år resulteret i hård konkurrence om, hvem der kan præsentere de flotteste og mest fantasifulde fastelavnsboller. Hypen har udviklet sig til en regulær fastelavnsbolle-krig, og Coop er med en helt ny serie af fastelavnsboller klar til at tage kampen op.
Stop Spild Lokalt: Behovet for donationer af julemad til trængte familier har aldrig været større22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt. Og i år er behovet for hjælp ekstra stort, lyder det fra den frivillige organisation, for prisstigningerne på fødevarer har store konsekvenser for udsatte familier.
600 butikker holder åbent i julen19.12.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Over 600 af Coops butikker har åbent i juledagene. Det er butikker i 365discount og Brugsen. Den 24., 25. og 26. december holder alle de store butikker lukket. Mænd ca. 300 butikker i Brugsen og godt 300 butikker i 365discount står klar til at tage varmt imod kunderne. Juleaftensdag lukker de omkring kl. 14 – der er lokale forskelle, så det anbefales, at man tjekker sin egen butiks åbningstider. De fleste butikker i de to kæder holder åbent til kl. 20 eller 21 1. og 2. juledag. Omkring nytår har alle Coops butikker åbent 31. december. Typiske lukker butikkerne omkring klokken 15. De mindste butikker har åbent lidt længere - typisk 1 time og lukker klokken 16. Den 1. januar er det kun de butikker, der havde åbent i julehelligdagene, der har åbent. Typisk åbner 1. januar senere end normalt – og åbningstiden er typisk til klokken 20 eller klokken 21. Enkelte SuperBrugsen og Kvickly har også åbent i helligdagene, typisk fordi de ligger i et turistområde, hvor der er dispensation for lukkel
Coop klar til at donere kød efter ny forenkling af regler8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
null
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum