Rekordmange udrykninger til dyr i sommerknibe
18.8.2025 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Sommeren står på afslapning for de fleste danskere. Men for landets dyrereddere er ferieperioden den travleste. Denne sommer slog alle rekorder med 9014 udrykninger.

Mens de fleste danskere har holdt en velfortjent sommerferie, så har frivillige ildsjæle fra Dyrenes Beskyttelse haft den travleste sommer nogensinde.
9014 gange i løbet af juni og juli er foreningens korps af reddere rykket ud til dyr i sommerknibe – det højeste antal udrykninger for de to sommermåneder nogensinde.
”Vi er utroligt imponerede over den indsats, som vores frivillige gør for nødlidende og forsømte dyr i hele landet. Sommeren er altid årets travleste tid, men denne sommer slår alle rekorder,” siger Yvonne Johansen, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Det er typisk katte, fugle og hjortevildt, der har haft brug for dyrereddernes hjælp. Katte stod for 1859 udrykninger, mens hjorte stod 1582. Duer, skader og kragefugle udgjorde 1266.
Travlhed skyldes solens stråler
Sommertravlheden skyldes en ændring i både vores og dyrenes adfærd, når vejret bliver varmere, forklarer dyreværnschefen.
”Når solen skinner og døgnet bliver længere, så opholder vi os mere i naturen og dermed også tættere på dyrene. Derfor opdager vi helt naturligt også flere dyr i nød. Mange dyr yngler i denne periode, og senere på sommeren skyldes aktiviteten, at ungerne forlader reden. De kan let komme i nød eller virke til at være i nød, hvis forældrene ikke er i nærheden,” siger Yvonne Johansen.
Potentiale til nyt rekordår
Den travle sommer er dermed stærkt medvirkende til, at der i årets første syv måneder har været 22.455 sager, og dermed ser det ud til, at 2025 bliver rekordår for dyrredninger.
På samme tidspunkt sidste år havde beredskabet til sammenligning taget sig af 21.954 sager, og 2024 endte da også med at blive et rekordår med samlet 40.309 sager.
”Det bekræfter mig i, hvor vigtig en indsats vores frivillige udfører i hele landet. Men der skal også sendes roser i retning af de opmærksomme danskere, der reagerer, når de ser et dyr i nød. De er medvirkende til, at mange dyr får hjælp,” siger Yvonne Johansen.
Møder man et dyr i nød, bør man ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. De kan herfra aktivere organisationens beredskab, der består af frivillige dyrereddere, skytter og suppleres derudover af samarbejde med schweisshundeførerne og Falck.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="3805c48b-f85f-404e-9531-977376e3dcf4" data-type="interactive" data-title="Beredskabet 2025 kommuner"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14526102/ec06290c-4640-42c6-b57f-efe34e0bcd41-w_240.jpg)
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="fc1d8cad-9203-4290-8cd8-c5166942cbaa" data-type="interactive" data-title="Copy: Beredskabssager fordelt på dyr"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14526102/e83e812c-bfaf-44cb-8dc3-0e401fad800b-w_240.jpg)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum