Ung møbelsnedkers svendestykke udløser DI-pris
14.8.2025 15:48:23 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Alma Petrine Nielsen fra Kjeldtoft Møbelsnedkeri modtager i år DI's lærlingepris i Østjylland for sit store faglige engagement og sin rolle som forbillede for unge, og ikke mindst kvinder, i håndværksfagene.

Da Alma Petrine Nielsen skulle udforme sit svendestykke, valgte hun at designe og bygge en talerstol til aulaen på Aarhus Universitet i samarbejde med designer Rikke Frost. Et svendestykke, der vidner om både mod, ambition og innovation.
- Vi har valgt at udnævne Alma Petrine Nielsen som Årets Lærling i Østjylland, fordi hun har vist en stor vilje til at lære sit fag, til at dygtiggøre sig og til at engagere sig for at tiltrække flere til faget, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, som i dag overrækker prisen til Alma Petrine Nielsen på hendes arbejdsplads.
Fra skolepraktik til svendestykke
Rejsen begyndte tidligt, da Alma inden gymnasiet tog initiativ til skolepraktik hos Kjeldtoft Møbelsnedkeri. Allerede dengang gjorde hun sig så positivt bemærket, at hun straks fik stillet en praktikplads i udsigt. Siden har hun fulgt op med både et gymnasieforløb og en målrettet indsats for at dygtiggøre sig.
Alma har ved siden af sin uddannelse deltaget på ”Talentcamp” på Herningsholm Erhvervsskole, hvor hun har tilegnet sig avancerede teknikker som dampbøjning og laminering af træ. Hun har også engageret sig i projektet “Boss Ladies” og besøgt folkeskoler for at udfordre fordomme og inspirere andre – særligt unge kvinder – til at gå håndværksvejen.
Som afslutning gav Anders Strange også rosende ord til lærepladsen for at engagere sig, og være en god sparringspartner for unge lærlinge.
- Prisen er selvfølgelig Almas, men vi ønsker også at hædre Kjeldtoft for deres store indsats for at uddanne nye håndværkere. Vi har brug for virksomheder som jer, der har lærlinge og elever og baner vejen for fagets næste generation, afslutter Anders Strange.
FAKTA
Prisen blev uddelt torsdag den 14. august 2025 kl. 09.00 på virksomhedens adresse: Kjeldtoft Møbelsnedkeri, Årslev Kirkevej 20, Brabrand.
DI Østjylland giver prisen til en elev eller lærling, som i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.
Vinderen modtager et diplom og en gave i form af et ur.
Elever og lærlinge, der netop har færdiggjort - eller næsten færdiggjort - en erhvervsuddannelse på en DI-medlemsvirksomhed, kan komme i betragtning.
Der bliver i udvælgelsen lagt vægt på, at eleven eller lærlingen:
* Er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, ”en god kammerat".
* Har ydet en særlig faglig indsats.
* Eller har ydet en særlig social indsats.
* Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav.
Kontakter
Kontakt konsulent i DI Michael Jul-Nørup Pedersen, tlf.: 2924 7009, mail: mjnp@di.dk eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138
Billeder

For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Positive takter i Syddjurs2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed viser positive takter i Syddjurs Kommune. Kommunen forbedrer sidste årsplacering som nummer 55 til nummer 47 blandt landets 91 deltagende kommuner og tager dermed et vigtigt skridt frem i årets måling. Resultatet bygger på svar fra 65 virksomheder i kommunen og sammen med 26 statistiske indikatorer peger resultatet på, at flere af de indsatser, kommunen har gennemført de senere år, begynder at kunne mærkes blandt virksomhederne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er områder, hvor virksomhederne efterspørger yderligere forbedringer. Det er positivt at se, at Syddjurs igen bevæger sig i den rigtige retning. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet med erhvervsservice og dialog med virksomhederne, og årets fremgang viser, at virksomhederne anerkender flere af de initiativer, der er sat i gang," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. En af de mest markante forbedringer findes netop
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Skanderborg fastholder sin plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune placerer sig som nummer 12 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 5. plads, fastholder Skanderborg sin position blandt landets absolut bedst placerede kommuner og er fortsat den næstbedste kommune i Business Region Aarhus. Når man har ligget helt i toppen gennem flere år, vil der naturligt være udsving. En 12. plads er stadig et meget flot resultat, og det viser, at Skanderborg fortsat er blandt de kommuner, hvor virksomhederne oplever gode rammer for at drive og udvikle virksomhed, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg har et stærkt udgangspunkt, men virksomhederne sender også et klart signal om, hvor næste skridt skal tages. Hvis kommunen skal tilbage i top-10 og måske endda tilbage i top-5, kræver det fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur. Det er her, virksomhederne ser de største muligheder for at styrke væksten, siger Anders Strange. Resultate
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune placerer sig som nummer 29 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed 2026. Dermed fastholder kommunen sin position i den bedste tredjedel af landets 91 deltagende kommuner og forbedrer samtidig placeringen en smule i forhold til sidste år, hvor Favrskov blev nummer 31. Det er positivt, at Favrskov fastholder sin placering i den bedste tredjedel af landets kommuner og samtidig tager et lille skridt frem i årets måling. Men det er også værd at huske, at Favrskov for seks-syv år siden lå helt i toppen blandt landets kommuner. Derfor er der fortsat et potentiale for at løfte erhvervsvenligheden yderligere og bringe kommunen tilbage blandt de allerbedste, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Virksomhederne kvitterer i år for klare forbedringer i den kommunale administration, som bliver vurderet til at være landets 12. bedste. En af de mest interessante udviklinger i årets måling er Favrskovs fremgang på den kommunale administration. Virksomheder
Aarhus Kommune går frem - klimasatsning giver pote i årlig rangliste2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune går i år ni pladser frem til en 63. plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.
AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum