Globenewswire

Aalborg Boldspilklub A/S

Del

Delårsrapport 1. halvår 2025 for Aalborg Boldspilklub A/S

Delårsrapport 1. halvår 2025 for Aalborg Boldspilklub A/S

Bestyrelsen har i dag godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2025.

Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub A/S viser i perioden et overskud på 27,5 mio. kr. mod et underskud på 23,3 mio. kr. for samme periode i 2024.

Indtægterne i første halvår 2025 udgør 47,2 mio. kr. mod 26,7 mio. kr. for samme periode i 2024. Stigningen kan henføres til oprykningen til 3F Superligaen i sommeren 2024. I første halvår 2025 var der en væsentlig stigning i TV-indtægter, både på baggrund af deltagelse i 3F Superligaen, men også fra udløst faldskærmsbetaling på 9,0 mio. kr. i forbindelse med nedrykningen. Derudover er der en stigning i match-day-indtægterne på 2,1 mio. kr. 

Omkostningerne udgør i alt 64,5 mio. kr. i første halvår 2025, hvilket er en stigning i forhold til 47,8 mio. kr. i samme periode i 2024. Stigningen kan henføres til stigning i personaleomkostninger samt kamp- og spilleromkostninger.

Resultatet af transferaktiviteter viser i første halvår af 2025 et resultat på 48,7 mio. kr., mens samme periode sidste år (2024) viste et resultat på 0,7 mio. kr.

Resultat af primær drift i første halvår 2025 er et overskud på 28,6 mio. kr. mod et underskud på 22,9 mio. kr. i 2024.

Egenkapitalen udgør 84,2 mio. kr. pr. 30. juni 2025.

På baggrund af delårsrapportens resultat på 27,5 mio. kr. før skat, forventning om markant lavere TV-indtægter, reduktion i matchday-indtægter og sponsorindtægter fastholder AaB forventningerne om et resultat i niveauet nul til minus 10 mio. kr.

I forventningerne til 2025 er inkluderet investeringer i AaB Akademiet og i spillertruppen samt en placering i toppen af landets næstbedste fodboldrække Betinia Ligaen.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Michael Tuxen Boll
Administrerende direktør

For yderligere oplysninger:
Michael Tuxen Boll  +45 2886 2620

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Globenewswire

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Globenewswire

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye