Ny kulturaftale sikrer støtte til Ungdomsringens Musikfestival
Et stort flertal i Folketinget er blevet enige om at fordele over 300 millioner til kulturlivet - og Ungdomsringens Musikfestival får del i puljen.

Lige før sommerferien præsenterede Kulturministeriet en ny politisk aftale, der skal være med til at styrke det kulturelle område i hele landet. Blandt modtagerne er Ungdomsringens Musikfestival, der får tildelt 200.000 kr. i projektstøtte.
”Støtten giver os mulighed for at sætte endnu mere fokus på de visioner, vi har for festivalen,” siger Pia Villadsen, talsperson for Ungdomsringens Musikfestival.
Siden sin start i 1983 har Ungdomsringens Musikfestival været en vigtig platform for unge musikere, hvor de kan udvikle deres talent og optræde foran et livepublikum. Pengene skal bruges til at videreudvikle festivalen og sikre, at endnu flere unge får mulighed for at stå på scenen og opleve fællesskabet.
"Støtten fra kulturaftalen giver os andre og flere muligheder end de midler, vi allerede selv har afsat til projektet,” siger Pia Villadsen. ”Det betyder, at vi kan tænke lidt mere ud af boksen ved at have et større fokus på kultur og kreativitet, markedsføring samt inklusion og fællesskab på nye måder.”
Den kulturelle oprustning er vigtig
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder aftalen for en ”kulturel oprustning”:
"I en situation med et alvorligt trusselsbillede skal vi ikke kun forsvare vores land, identitet og demokrati med krudt og kugler,” siger han i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. ”Den kulturelle oprustning er lige så vigtig, og derfor skal kulturen nå ud til flere.”
Kulturordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, fremhæver også i pressemeddelelsen, hvor vigtigt det er med initiativer, der skaber fællesskaber og særlige oplevelser, hvor vi får alle med. ”Derfor er vi glade for, at vi har fundet penge til bl.a. at fortsætte støtten til Ungdomsringens Musikfestival,” siger hun.
Det skal pengene bruges til
Pengene fra kulturaftalen skal blandt andet gå til at få endnu flere bands på scenerne, styrke ungeinddragelsen og skabe kreative, udviklende workshops for både unge og voksne på festivalen. Derudover er der sat midler af til et hovednavn lørdag aften på den store scene – en oplevelse, der for nogle af de yngste deltagere bliver deres allerførste møde med en rigtig koncert.
Hos Ungdomsringen er vi taknemmelige for den støtte, vi har modtaget i forbindelse med den nye kulturaftale - den gør det muligt for endnu flere unge at blive en del af det stærke musikfællesskab, der hvert år samler sig omkring festivalen i Aalborg.
"Det hele handler om at blive ved med at skabe gode rammer for unge mennesker," afslutter Pia Villadsen. "Det betyder også, at man ikke nødvendigvis behøver at stå på scenen for at være med – men at det skal være muligt at engagere sig på mange andre måder rundt omkring på festivalen."
Ungdomsringens Musikfestival 2026 bliver afholdt i Nordkraft, Aalborg d. 16.-17. januar 2026.
Fakta
-
Ungdomsringens Musikfestival modtager 200.000 kr. i projektstøtte gennem den nye kulturaftale
-
Festivalen, der både er alkohol- og røgfri, finder sted i Nordkraft i Aalborg og har været afholdt siden 1983. Hvert år er der op til 140 bands fordelt på seks forskellige scener
-
Festivalen samler hvert år unge musikere fra fritidsklubber, ungdomsklubber og
-skoler i hele landet til to dage med musik, dans og fællesskab
Kontakter
Pia VilladsenNæstformand i Ungdomsringen | Talsperson for Ungdomsringens Musikfestival
Tlf:3199 0677pms-jv@aalborg.dkSøren ElmkærKonsulent, Ungdomsringen
Tlf:30 92 21 67sel@ungdomsringen.dkOm Ungdomsringen
En forening for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!
Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen
”Kig op!” DR-vært bliver ny ambassadør for Ungdomsringen og vil inspirere flere unge til at tro på egne evner14.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er kendt som hele Danmarks tv-tømrer og er frontfigur i det populære DR-program I hus til halsen. Som nyudnævnt ambassadør for Ungdomsringen vil Dennis Lindequist bruge sin stemme og store erfaring til at inspirere flere unge til at se muligheder fremfor begrænsninger. Og så har han et særligt budskab med sig i sin nye ambassadør-værktøjskasse.
”Nej, er det rigtigt?!”: Ungt, nordjysk band skal spille på Nibe Festival til sommer4.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Nibe Festival til sommer åbner op for musikglade gæster, bliver det med et ungt nordjysk band på programmet. Alexander Raunholdt Band blev udvalgt under Ungdomsringens Musikfestival, der blev afviklet i Nordkraft, Aalborg tilbage i januar, hvor en repræsentant fra Nibe Festival var på jagt efter et talentfuldt navn, der fortjente en plads på en af Danmarks største musikscener.
Ny forskning: Ungdomsklubben som et vigtigt frirum i et moderne samfund26.3.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskningsartikel beskriver, hvordan den pædagogiske faglighed i ungdomsklubber kan have afgørende betydning for børn og unges trivsel. Fokus på fællesskab, gode relationer og deltagelse skaber gode rammer for selvudvikling og trivsel.
Sanger og sangskriver Mille er hovednavn på Ungdomsringens Musikfestival på Nordkraft i Aalborg (Gratis adgang for publikum)14.1.2025 11:20:46 CET | Pressemeddelelse
For 43. gang afholdes Ungdomsringens Musikfestival i weekenden 17. – 18. januar i Nordkraft, Aalborg. I år kan publikum glæde sig til at opleve sangeren Mille (kendt fra serien ’Evigt’) som hovednavn på den store scene. Festivalen åbner dørene fredag aften kl. 20:00 og fylder Nordkraft med hvor unge musikere fra hele landet, der samles for at fejre musikken og fællesskabet.
Nyt samarbejde sikrer et band fra Ungdomsringens Musikfestival spilletid på Nibe Festival10.12.2024 11:06:42 CET | Pressemeddelelse
Ungdomsringens Musikfestival vender tilbage i 2025 for 43. gang – og med en helt særlig nyhed: Et af de deltagende bands får mulighed for at optræde på Nibe Festival 2025. Dette samarbejde giver unge musikere en unik chance for at tage springet fra amatørscene til en af Danmarks største musikfestivaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum