Fanger ansættes til at tage sig af de svage fanger i Renbæk Fængsel
Svage fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Renbæk Fængsel betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.

“Vi er slet ikke klædt på til denne gruppe af indsatte,” siger Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Bjarke Knudsen, da vi møder ham i vagtrummet i Renbæk.
Fængslet ligger ude på det flade land i det vestlige Sønderjylland mellem Skærbæk og Toftlund; kendt for sit store landbrug og velfungerende indsatte, men alt er ikke fryd og gammen her. Der er også problemer: Et af dem er en gruppe af indsatte, som ifølge Bjarke Knudsen slet ikke burde sidde i fængsel.
”Vi har indsatte – måske 10 procent af hele klientellet – som har kæmpe udfordringer og kræver enormt meget støtte og hjælp. Det er svage indsatte med store fysiske eller psykiske udfordringer. Nogle er fredelige, andre hårdkogte og truende, men de har typisk diagnoser og er virkelighedsfjerne.”
De svage indsatte er et problem for personalet, som har svært ved at håndtere dem.
Læs også: Sårbare indsatte er en udfordring for fængselspersonalet
”De kan være svære at aflæse, men man fornemmer, at det rabler lige under overfladen. Derfor bliver man også udfordret på sin tryghed. Nogle gange reagerer de udadvendt, men man ved ikke hvornår. Jeg vil hellere stå over for den største rocker, som truer med at smadre mig, end en psykisk syg indsat. Rockeren kan jeg håndtere. Det ved jeg ikke med den syge fange.”
Andre er ikke psykisk udfordret, men udfordret på fysikken. Der er nogle, som sidder i kørestol og ikke kan nå cellekaldet i deres værelse.
”Vi er slet ikke indrettet til handicappede,” siger Bjarke Knudsen.
Indsatte hjælper indsatte
De svageste fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. De kan ikke lave mad og skal have hjælp til at gå på toilettet. Fængslet betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.
”Det er indsatte, som simpelthen er ansat som led i deres beskæftigelsespligt til at støtte en anden indsat. Det betyder, at de for eksempel står op med dem om natten, når de skal på toilet,” siger Bjarke Knudsen og kalder løsningen en falliterklæring: ”Det burde jo ikke være på den måde. Det rummer også en risiko for, at den svage fange bliver udnyttet af den stærkere.”
I forvejen er de svage indsatte i risiko for at blive udnyttet.
Bjarne Knudsen mener, at de svage går rundt blandt ulve: ”Det er svært at tage vare på deres sikkerhed. De får frarøvet deres ting, de udnyttes til indsmugling og kommer i gæld.”
De svage indsatte trækker også på ressourcer, som i forvejen er knappe.
Renbæk kører med rokeringshold for at få enderne til hænge sammen, men hvor man tidligere var vant til at en stor del af klientellet kom på udgang i weekenden, er situationen nu en anden. De indsatte er i så ringe forfatning, at de ikke kan tage hjem. Betjente er derfor ofte alene med 40 indsatte i weekenden, hvilket er dårligt for sikkerheden for både personale og indsatte.
Særlige afdelinger
Bjarke Knudsen foreslår derfor, at Kriminalforsorgen opretter særlige afdelinger til de svage indsatte.
”Afdelinger hvor personalet er gearet til at tage sig af dem, og hvor de indsatte ikke i samme grad risikerer at blive spændt bag en vogn af andre indsatte. Det vil være en fordel for alle.”
Af Søren Gregersen
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler3.9.2025 08:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) - på dansk Grønlands Fængsler. Fængselsforbundet hilser historisk navneændring velkommen.
Svage og sårbare indsatte er en voksende udfordring i fængslerne13.8.2025 11:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere og flere svage indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, de har store psykiske og fysiske problemer, og personalet har ikke de rette værktøjer til at håndtere dem. Det viser en ny undersøgelse fra Fængselsforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum