Uro om bilafgifter – FDM efterlyser snarlig afklaring
14.8.2025 10:11:13 CEST | FDM | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer, om og hvordan bilafgifterne kan ændres, skaber det usikkerhed blandt forbrugerne. Som det ser ud nu, vil populære elbiler rammes af afgiftsstigning fra årsskiftet, viser beregninger, FDM har lavet. Der er dog mange billige elbiler at vælge imellem, der ikke rammes af højere registreringsafgift.

Mens danske bilkøbere de senere år har været vant til, at selv store, dyre elbiler har været uden registreringsafgift, står flere af de populære bilmodeller fra nytår til at tage et afgiftshop.
De højere afgifter er en del af aftalen om bilafgifter fra 2020, som betyder, at registreringsafgiften på elbiler langsomt indfases frem mod 2030.
Hvorvidt elbilerne reelt kommer til at stige i afgift og dermed i pris, ligner dog mere og mere et åbent spørgsmål.
Flere partier er fortalere for, at registreringsafgiften på elbiler enten fastfryses på det nuværende niveau eller helt afskaffes og i stedet flyttes over på enten den løbende ejerafgift eller i form af en kørselsafgift eller som en kombination af de to.
Samtidig har rygter om en større afgiftsomlægning svirret de seneste måneder, hvilket skaber usikkerhed blandt bilkøberne. Det er uholdbart, mener FDM, som derfor efterlyser en afklaring.
”I FDM peger vi på en løsning, hvor man betaler en løbende afgift ud fra bilernes tekniske og miljømæssige egenskaber, da vi mener, at tiden er løbet fra en værdibaseret registreringsafgift, hvor man betaler afgift efter bilens pris. Det er dog afgørende for os, at det samlet set ikke må blive dyrere at være bilejer, og at de eksisterende bilejere ikke kommer til at betale for en afgiftsomlægning,” siger politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk.
Trods udsigten til højere afgifter på de dyrere elbiler fra nytår, er der dog ikke grund til at frygte for, at elbilsalget går i stå, mener FDM.
Det skyldes, at priserne på elbiler er faldet betydeligt de senere år, og at udbuddet af billigere elbiler er steget markant, hvilket giver bilkøberne mange brugbare alternativer at vælge imellem. Fremfor at haste en lappeløsning igennem inden nytår, som flere efterlyser, ser FDM hellere en gennemarbejdet afgiftsreform.
Konkret strammes afgiftsskruen, så elbiler, der koster mere end 362.750 kroner, vil stige i registreringsafgift. I år er grænsen for, hvornår elbiler betaler registreringsafgift, på 419.000 kroner.
Det vil betyde, at flere populære bilmodeller som VW ID.4 og Tesla Model Y kommer til at stige i afgift i 2026. Den populære VW ID.4 i Style+-udgave vil stige knap 12.500 kroner, mens Tesla Model Y i Long Range-udgave stiger knap 27.000 kroner, viser beregninger, som FDM har lavet.
”Det giver god mening løbende at give vores afgiftssystem et tjek. Vi mener dog, at der er brug for en grundlæggende reform, og det kræver et grundigt forarbejde. FDM mener dog, at både bilmarkedet og ikke mindst forbrugerne snarest har brug for en afklaring om, hvorvidt afgifterne stiger fra nytår eller ej,” siger Torben Lund Kudsk.
Læs mere og se de kommende afgiftssatser for elbiler på fdm.dk
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
FDM advarer mod to autostole – de er livsfarlige6.10.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
Ny test afslører alvorlige fejl i sikkerheden på to autostole. FDM advarer mod brug af stolene, efter at crashtest viste, at spænder, som holder barnet, ikke kunne holde til belastningen.
Undersøgelse afslører: Så dyrt er det at aflevere leasingbilen5.10.2026 13:07:16 CEST | Pressemeddelelse
Det koster i gennemsnit 10.000 kr. at aflevere en leasingbil, viser tal fra FDM Test & Bilsyn, som har samlet en top-10 over de hyppigste skader. Bilister kan nemt spare mange penge, hvis de får bilen gennemgået og skader udbedret, inden den afleveres. En del skader er også dækket af forsikringen.
Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne29.9.2026 12:38:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen16.9.2026 10:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum