Elbil som bil nummer to – sådan vælger du rigtigt
14.8.2025 10:47:49 CEST | OK | Pressemeddelelse
Elbilen kan være både billig, praktisk og nem i hverdagen som bil nummer to – men det er vigtigt at vælge ud fra dit faktiske og fremtidige behov fremfor det, du ofte hører, er det vigtigste.

Lang rækkevidde og hurtig opladning fylder meget i debatten om elbiler, og det præger naturligvis danskernes prioriteringer. Men hvis elbilen skal være din bil nummer to, er det sjældent det, der betyder mest.
Mere end 400.000 danske husstande har allerede to biler, og den sekundære bil har ofte en helt anden rolle end den primære. Hvor hovedbilen bruges til ferier, weekendture og familielogistik, er bil nummer to typisk den praktiske hverdagsbil til pendling, børnekørsel og indkøb.
Netop derfor er det også nogle andre ting, du bør kigge efter, når du overvejer en elbil som bil nummer to.
”Det vigtigste er at lade dine konkrete kørselsmønstre styre valget, når du køber bil. Men med elbiler oplever mange, at det hurtigt kan blive komplekst,” siger Thor Folmann Krarup, chef for e-mobilitet i OK.
”Der er nye begreber og tekniske detaljer at tage højde for, og man kan ofte ende med at overvurdere betydningen af fx rækkevidde. Hvis bilen primært bruges til korte ture, skal man altså være opmærksom på ikke at betale ekstra for noget, der ikke er nødvendigt,” siger han.
Vær skarp på behovet
Det vigtigste spørgsmål, før du vælger elbil som bil nummer to, er: Hvad skal den bruges til? Ikke bare i dag, men også om et halvt eller helt år. Er det til de korte ture, og hvem skal bruge den? Kan det faktisk blive familiens foretrukne bil i det daglige? Det har betydning for valget af model, størrelse og udstyr.
Heldigvis er det i dag nemt at finde elbiler, der passer til netop den rolle. Tidligere var det svært at finde mindre og prisvenlige modeller, men det har ændret sig. Der findes nu et solidt udvalg af både nye og brugte elbiler, som egner sig perfekt til hverdagsbrug.
Glem rækkevidde som det første kriterium
En typisk bil nummer to kører i gennemsnit 7.000–10.000 kilometer om året svarende til 20–30 kilometer om dagen. Alligevel oplever mange, at rækkevidden fylder meget i overvejelsesfasen, når de leder efter elbil. Men det er sjældent nødvendigt i praksis.
”Det er jo ikke så sært, for rækkevidde er og bliver et dominerende emne, når vi taler elbiler. Men det vigtigste er at vælge en bil, der matcher det konkrete behov - og hellere opgradere på komfort, ladehastighed eller udstyr, hvis der er råd til det. For langt de fleste er en rækkevidde på 250-300 kilometer rigeligt. Det betyder, at man kan finde en billigere model og stadig dække sit behov,” siger Thor Folmann Krarup.
Selvom biler med lavere rækkevidde i nogle tilfælde kan være lidt mindre attraktive ved gensalg, er efterspørgslen efter brugte elbiler generelt høj. Det gælder også de mindre og billigere modeller. Og køber du brugt, er en stor del af afskrivningen allerede sket, hvilket gør værditabet mindre kritisk.
For mange starter elbilen som en ekstra bil, men ender med at blive den, de bruger mest.
”Det vigtigste er at tænke realistisk og fremad. Vælger du en elbil som bil nummer to, så sørg for, at den faktisk passer til det, du ender med at bruge den til. Der er en god chance for, at den ender med at blive den bil, du er mest tilfreds med i hverdagen,” siger Thor Folmann Krarup.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01kommunikation@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum