Hver anden dansker sover dårligt: Salling Group vil gøre nattesøvnen bedre
13.8.2025 14:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Med et helt nyt søvnunivers i Bilka - Salling NatteRo vil Danmarks største dagligvarekoncern gøre det nemmere at prioritere en god nattesøvn – og som en af de første i Norden lancerer dagligvarekæden nu også søvnprodukter med fiber, som er mærket og anbefalet af Asthma & Allergy Nordic.

Søvn er ikke kun en pause for dagen – det er en forudsætning for sundhed. Alligevel fortæller hver anden dansker, at de har været generet af søvnproblemer inden for de seneste to uger. Det viser den seneste nationale analyse fra Sundhedsstyrelsen.
Som direkte reaktion på den udvikling lancerer Salling Group Salling NatteRo – et nyt søvnunivers i Bilka, der samler nøje udvalgte produkter og rådgivning med ét mål for øje: at hjælpe danskerne til at sove bedre.
– Vi ved, hvor afgørende søvn er for både fysisk og mental trivsel, og vi ved, at alt for mange har svært ved at finde ro om natten. Derfor har vi skabt Salling NatteRo – et sted, hvor man som kunde let kan finde løsninger, der passer til ens søvnbehov, uanset om det handler om temperatur, komfort, allergi eller livsfase, siger Henrik Schmidt, kategoridirektør i Salling Group.
Salling NatteRo består af et bredt sortiment af funktionelle produkter herunder puder og dyner tilpasset forskellige sovepositioner, temperaturregulerende tekstiler, åndbart sengetøj og tryghedsskabende hjælpemidler som fx tyngdebamser til børn, der sover uroligt.
En stor del af sortimentet er udviklet særligt til kvinder i overgangsalderen, som ofte kæmper med varme nætter og urolig søvn. Her er det muligt at finde kølende og fugtabsorberende løsninger, der kan bidrage til en bedre søvnkvalitet.
Fælles for sortimentet er fokus på funktionalitet, tilgængelighed og nem vejledning, og ikke mindst et ønske om at formidle vigtigheden af god søvnhygiejne.
Samarbejde med Team Danmark
For at kunne yde så god vejledning som muligt, har Salling Group allieret sig med Team Danmark, hvor sportsfysiolog Lars Johansen i årevis har drevet projekter som har sigtet mod optimering søvn, trivsel og præstation.
”Under søvnen renser hjernen affaldsstoffer ud og gør hjernen klar til at fungere og præstere næste dag. Alle, der har haft en nat – eller flere – med dårlig nattesøvn, kender til problemer med at koncentrere sig, fokusere, løse opgaver, træffe rationelle beslutninger, osv. Alle kan sove dårligt i en kort periode uden problemer, men på lang sigt er det værd at investere i sin nattesøvn,” siger Lars Johansen, der til daglig hjælper eliteatleter til gode søvnvaner, og som i forbindelse med Bilkas lancering, underviser Bilkas medarbejdere i søvnens mekanismer, så de bedre kan vejlede kunderne til at få de optimale udbytte af Salling Nattero.
Nordisk allergimærkning toner frem i dansk detailhandel
En anden markant nyhed i Salling Groups nye søvnunivers er, at dagligvarekoncernen som en af de første i Norden nu lancerer 11 nye puder og dyner med fiber, der bærer det fælles nordiske mærke Asthma & Allergy Nordic.
Det nye astma og allergi-mærke er resultatet af en ny fusion mellem de nationale allergimærkningsordninger i Danmark, Norge og Sverige. Særligt de norske og svenske krav har i en årrække været blandt de mest omfattende i Europa – og med sammenslutningen følger en skærpet standard for hvilke produkter, der kan godkendes.
Produkterne er fri for parfume og vurderet til at have minimal risiko for at udløse allergiske reaktioner, så både materialer og fyld lever op til de strengeste kvalitets- og renhedsstandarder.
– Omkring en million danskere lever med allergi, og mange er ikke klar over, hvor stor betydning dyner og puder har. Asthma & Allergy Nordic-mærket er en garanti for, at kunderne kan føle sig trygge både hvad angår materialets kvalitet og dets evne til at holde husstøvmider og andre allergener ude, siger Henrik Schmidt.
De allergivenlige produkter er skabt med særligt tætvævede tekstiler, der forhindrer husstøvmider i at trænge igennem – og kan dermed bidrage til en mere uforstyrret søvn.
Alle Salling NatteRo- og Asthma & Allergy Nordic varerne findes allerede i Bilka varehusene landet over.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum