Forskere advarer: Rensdyr i Arktis står over for drastisk tilbagegang
I år 2100 kan rensdyrbestande visse steder i Arktis have oplevet et fald på op mod 80 procent. Det viser et nyt internationalt studie ledet af forskere fra blandt andet Københavns Universitet.

Verdens rensdyrbestande har ellers overlevet mange udsving i klimaet. I tusinder af år har det majestætiske dyr faktisk været særdeles dygtigt til at tilpasse sig de arktiske miljøer. Men fremtidens klimaforandringer vil sandsynligvis føre til store fald i bestandene.
I et nyt studie har forskere kigget 21.000 år tilbage og undersøgt, hvordan rensdyr har reageret på tidligere tiders klimaforandringer. Og det har givet dem et indblik i, hvordan arten vil være i stand til at klare fremtidens forandrede klima.
”Ved hjælp af fossiler, forhistorisk DNA (ancient DNA) og computermodeller har vi rekonstrueret ændringer i rensdyrenes udbredelse og antal over de sidste 21.000 år med en detaljeringsgrad, der aldrig er set før – og vi har direkte sammenlignet disse med fremtidige prognoser,” siger en af forskerne bag studiet Elisabetta Canteri, som er postdoc fra Københavns Universitet og University of Adelaide.
”Det viste, at rensdyrbestande har oplevet markante tilbagegange i perioder med hurtig global opvarmning, men de tab, der forventes i de kommende årtier som følge af fremtidige klimaforandringer, vil sandsynligvis være endnu mere alvorlige end dem, vi har set tidligere,” siger hun.
Værst at være rensdyr i Nordamerika
Ikke alle rensdyrbestande ser ud til at blive ramt lige hårdt af klimaforandringerne. Men særligt ét sted vurderer forskerne, at det kan gå hurtigt ned ad bakke.
”Vores fremskrivninger viser, at rensdyrbestande i Nordamerika er mest udsatte for klimaforandringer, og at deres antal kan falde med op til 80 procent inden år 2100, medmindre der sker markante reduktioner i drivhusgasudledninger, og der investeres mere i naturforvaltning og bevaring,” siger Damien Fordham, der er lektor på University of Adelaide, og som sammen med Elisabetta Canteri har ledet forskningen.
”Disse tilbagegange vil sandsynligvis få vidtrækkende økologiske konsekvenser, der yderligere vil øge rensdyrenes sårbarhed over for klimaforandringer og andre belastninger,” siger han.
Nøglespiller i tundraens økosystem
Rensdyrenes forsvinden vil også få konsekvenser for de områder, hvor de lever. De store dyr spiller nemlig en nøglerolle i reguleringen af tundraens økosystem. Rensdyr er simpelthen med til at regulere konkurrencen mellem plantearter, og de sikrer dermed en diversitet af arter.
”En reduktion i tundraens plantediversitet vil som afledte konsekvenser påvirke både kulstofoptag, tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden og endda for landskabets evne til at reflektere lys,” siger professor Eric Post fra University of California Davis, som har bidraget til forskningen.
Rensdyret: en arktisk kulturbærer
Et så drastisk fald i rensdyrbestanden, som studiet sandsynliggør, vil ikke kun være et tab for det arktiske økosystem, men også for de folk, som bor der. For mange arktiske befolkningsgrupper udgør rensdyr en livline – både i forhold til mad, kultur og identitet. Et stort fald i bestanden vil derfor være et stort tab for dem.
Lektor Damien Fordham fra University of Adelaide siger, at resultaterne af denne forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, viser, at der er behov for akut handling:
”Vores resultater peger på et akut behov for at øge investeringerne i forvaltning og bevaring af rensdyrbestande – især i Nordamerika, hvor tabene forventes at blive størst.”
”Det vil ikke kun gavne artens overlevelse og de økosystemtjenester, den bidrager med i Arktis, men også hjælpe med at opretholde levegrundlag og trivsel for de mange arktiske samfund, der er afhængige af rensdyrene,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Elisabetta CanteriPostdocKøbenhavns Universitet
Tlf:91446105elisabetta.canteri@sund.ku.dkLise Karlshøj BalslevPresserådgiver
Tlf:93563661lika@adm.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Denmark Can Now Produce World-Class Chips21.8.2025 14:16:54 CEST | Press release
For the first time, Denmark is establishing production of microchip wafers at the leading standard. This makes Denmark a global player in chip production. The new “wafer factory,” which will be part of the University of Copenhagen, also gives a major advantage to Danish quantum researchers.
Nu kan Danmark producere chips i verdensklasse21.8.2025 13:56:05 CEST | Pressemeddelelse
For første gang etablerer Danmark produktion af mikrochip-wafers af den førende standard. Dermed bliver Danmark en global spiller i chipproduktionen. Den nye ”waferfabrik”, som bliver en del af Københavns Universitet, giver samtidig danske kvanteforskere en stor fordel.
Slædehundes DNA afslører skjult kapitel i Grønlands historie21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.
Intergalactic experiment: Researchers hunt for mysterious dark matter particle with clever new trick15.8.2025 11:01:00 CEST | Press release
Physicists from the University of Copenhagen have begun using the gigantic magnetic fields of galaxy clusters to observe distant black holes in their search for an elusive particle that has stumped scientists for decades.
Intergalaktisk eksperiment: Forskere jagter mystisk mørkt stof-partikel med snedigt trick15.8.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fysikere fra Københavns Universitet bruger gigantiske magnetfelter i galaksehobe til at observere sorte huller i jagten på en partikel, der har mystificeret forskere i årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum