Gør dit hjem klart til at blive forelsket i
28.8.2025 06:05:00 CEST | Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING | Pressemeddelelse
Når du åbner døren for en potentiel køber, handler det ikke kun om kvadratmeter og plantegninger. Det handler om, at de kan mærke, hvordan det vil føles at bo netop her. Ofte er det de små detaljer, der skaber den store forskel.
Heldigvis er der meget, du selv kan gøre, uden at det koster en formue.
Her er 10 enkle tips til at gøre dit hjem klar til fremvisning:

1. Start allerede udenfor
En velklippet hæk, et rent indkørselsparti og en have, der ser indbydende ud, sender et klart signal om, at her er der styr på tingene.
2. Gør det enkelt
Skru løse greb fast, ret småskader og sæt den sidste fodliste på plads. Det er de små ting, der viser, at boligen er passet på.
3. Lad boligen skinne
En grundig rengøring giver ro og overskud. Puds vinduer, vask gulve og fjern støv – det får lyset og rummene til at virke større.
4. Skab luft og orden
Ryd fladerne. En køkkenbordplade uden opvask eller en stue uden bunker af papirer gør det lettere for køber at se sig selv i hjemmet.
5. Giv plads til frisk luft
Luft godt ud, så der er en let og naturlig atmosfære – uden duften af madlavning, røg eller husdyr.
6. Slip lyset ind
Træk gardinerne fra og tænd for de lamper, der giver en blød og behagelig belysning. Lys skaber liv.
7. Stilheden gør indtryk
Sluk for vaskemaskinen og opvaskemaskinen. Lyt til roen og lad boligen tale for sig selv.
8. Pak kæledyrenes ting væk
Ikke alle deler din kærlighed til kattehår og hundekurve. Gem det væk, så boligen fremstår ren og neutral.
9. Skab en varm velkomst
Et par friske blomster, duften af nybrygget kaffe eller en lille sød ting på bordet kan gøre stemningen ekstra indbydende.
10. Giv køberne plads
Lad din mægler vise hjemmet frem, mens du selv trækker en tur. Det giver køberne ro til at tale åbent om deres indtryk – og vi kan fortælle den historie, der gør netop dit hjem unikt.
Hos &LIVING ved vi, at et hjem ikke kun handler om mursten, men om stemningen og de øjeblikke, der kan leves der.
Når du forbereder dit hus til fremvisning, er det i virkeligheden køberens drømme, du giver plads til at spire.

Når du er klar til at tage næste skridt, kan du altid tjekke, hvad din nuværende bolig er værd med &LIVINGs boligprisberegner.
Kontakter
PresseEjendomsmæglerfirmaet &LIVING (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Nu kommer de endelige 2024-vurderinger: Her er de kontante fakta13.1.2026 10:27:24 CET | Pressemeddelelse
De første endelige ejendomsvurderinger for 2024 er nu sendt ud til boligejere over hele landet. Vurderingerne bygger på de endelige 2022-vurderinger og er fremskrevet, så de afspejler prisudviklingen på boligmarkedet fra 2022 til 2024.
Sneen falder: Nu skal du ud med skovlen5.1.2026 11:49:52 CET | Pressemeddelelse
Vinteren har lagt sig tungt over landet. Sneploven og saltbilen gør deres arbejde på vejene. Men fortovet foran din bolig? Det er dit ansvar.
Det skal du vide hvis du er forelsket i et fredet hus29.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Der findes boliger, som mere end noget andet bærer tiden med sig. Huse, hvor proportioner, materialer og detaljer er tænkt med omhu – ofte af arkitekter og håndværkere, der så boligen som et værk og ikke bare et sted at bo. Fra klassiske byhuse og herskabelige villaer til enkle, funktionelle bygninger med rødder i dansk arkitekturtradition.
Mere end en million boligejere får opdateret forskudsopgørelse19.12.2025 15:58:25 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe boligejere har i øjeblikket fået vist et for højt indefrysningsbeløb på deres forskudsopgørelse for 2026. Det skyldes en beregningsfejl i systemet bag forskudsopgørelsen, oplyser Vurderingsstyrelsen.
Sådan undgår du fejl i boligskatten18.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum