Svage og sårbare indsatte er en voksende udfordring i fængslerne
Der er flere og flere svage indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, de har store psykiske og fysiske problemer, og personalet har ikke de rette værktøjer til at håndtere dem. Det viser en ny undersøgelse fra Fængselsforbundet.

“Vi er ikke uddannet som læger, men som anstaltsbetjente,” lyder det fra en tillidsrepræsentant i Grønland i Fængselsforbundets spørgeskema.
Han rammer på denne måde hovedet på sømmet: Det uniformerede personale mangler efteruddannelse til at håndtere psykisk syge indsatte.
Budskabet går igen blandt de 46 tillidsrepræsentanter, som har svaret på rundspørgen: 69 procent tilkendegiver, at der mangler uddannelse på området.
Det gælder blandt andet Kim Winther i Ringkøbing Arrest: ”Jeg oplever desværre, at vores uddannelse og viden indenfor adfærd og psykiske lidelser ikke er tilstrækkelig. Dette kan i den grad være en udfordring i en hverdag, hvor der er så dårligt fungerende indsatte. Desværre.”
På samme måde siger Flemming Drud i Assens Arrest: ”Vi har et stigende problem med denne gruppe indsatte i Kriminalforsorgen, og der mangler uddannelse til at håndtere dem.”
Betina Vikkelsø i Sønder Omme Fængsel er enig: ”Vi er ikke klædt godt nok på til de psykisk syge indsatte.”
Tillidsrepræsentanterne efterlyser for eksempel kurser i de forskellige diagnoser, som de indsatte lider af som ADHD, ADD, autisme, aspergers, OCD.
83 procent svarer i undersøgelsen, at de ofte har svage indsatte i deres institution og 75 procent oplever problemet som stigende.
Læs også: Indsatte ansættes til at tage sig af svage indsatte i Renbæk Fængsel
Opbevaring
At man ikke kan hjælpe de svage indsatte bedst mulig, er et problem både for de ansatte og andre indsatte – og ikke mindst for de indsatte selv.
Mange af dem burde ikke sidde i Kriminalforsorgens institutioner, men det kan være svært at få dem overført til andre steder.
”Det føles som, at man bruger os som en slags opbevaring, fordi der mangler plads i psykiatrien,” skriver en tillidsrepræsentant, mens en anden svarer, at der et kæmpe mørketal på området af ikke diagnosticerede indsatte.
Kenneth Winther i Storstrøm Fængsel peger på, at gruppen har mange problemstillinger: ”Der er flere grader af svage indsatte. Der er for eksempel unge psykisk syge og gamle narkomaner, og de skal alle takles forskelligt.”
Opret særlige afdelinger
Fængselsforbundet har opfordret Kriminalforsorgen til at oprette særlige afdelinger til psykisk syge indsatte.
Det kommer måske nu. Den nye strafreform indeholder nemlig særafdelinger med bedre forhold for psykisk sårbare indsatte.
”Jeg synes, det er en rigtig god idé, at man vil etablere disse afdelinger,” skriver en tillidsrepræsentant.
“Indgår i hverdagen”
Kriminalforsorgen er enig i, at psykisk syge bør overføres til psykiatrien, hvis de for eksempel er psykotiske.
Men hvad gør man for at hjælpe dem, der alligevel sidder i fængslerne?
Kriminalforsorgens vicedirektør Mik Grüning siger: ”Indsatte med psykiske lidelser, der ikke har et akut behandlingsbehov, og som vurderes egnede til afsoning, vil indgå i fængslets hverdag på linje med øvrige indsatte. Det indebærer, at de for eksempel tilbydes sundhedsbehandling, misbrugsbehandling, uddannelse og arbejde. Kriminalforsorgen er dog bevidst om, at gruppen af sårbare indsatte kan have behov for særlig støtte under afsoningen, og at det kan være vanskeligt for personalet at vide, hvordan man møder denne gruppe bedst.”
Han oplyser desuden, at fængselsbetjente uddannes til at arbejde med psykisk sårbare indsatte, og at man har mulighed for at efteruddanne sig i at arbejde med psykisk sårbare indsatte.
Af Søren Gregersen
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Hummelgaard: Personalemanglen i Kriminalforsorgen blinker rødt6.8.2025 09:12:36 CEST | Nyhed
Justitsministeren har ikke et tal på, hvor mange fængselsbetjente der skal ansættes til de mange nye pladser, men kalder det en bunden opgave.
Første medaljer til sårede fængselsbetjente uddelt11.7.2025 13:25:36 CEST | Nyhed
I dag har justitsminister Peter Hummelgaard (S) uddelt de første medaljer til fængselsbetjente, som er blevet såret i tjenesten.
Fængselsbetjente savner læring på uddannelsen1.7.2025 10:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets undersøgelse viser, at mange fængselsbetjente oplever, at de bare dækker vagter i fængslerne, selvom de er i gang med deres praktikperiode.
De åbne fængsler er blevet hårdere4.6.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
De indsatte i de åbne fængsler er blevet hårdere, og stofferne sværere at opspore. Det skaber udfordringer blandt de ansatte.
Hver tredje fængselsbetjent vest for Storebælt er elev15.4.2025 11:14:03 CEST | Nyhed
Eleverne udgør en meget stor andel af bemandingen, især i Jylland og på Fyn. Fordel dem på flere matrikler, lyder opfordringen fra Fængselsforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum