40-års jubilar er en af Danmarks største brobyggere

Når man har bygget broer i fire årtier, ser man verden lidt anderledes end de fleste. For Henrik Cilius Frederiksen er det ikke bare asfalt og autoværn, der fanger blikket, når han kører afsted – det er linjerne under brodækket, aftryk fra forskallingen og de små detaljer, der afslører, om nogen har tænkt sig om undervejs.

Selv når han er på ferie – ofte i Sverige, hvor han og hustruen har haft jagthytte i 16 år – lader han sig inspirere af håndværket og de tanker, der ligger bag. Nogle gange er det små observationer, og andre gange sætter det større tanker i gang.

”Herhjemme skal alle broer jo have forskellige udtryk. Men i udlandet kan man godt køre under 4-5 broer i træk, der er helt ens. Det er jo smart, for så kan man genbruge støbeformene, i stedet for at vi må kassere en hel masse træ efter hver opført bro,” siger han med den autoritet, som 40 års erfaringer nu engang giver.

Håndværket holder

Siden han blev formand i midten af 1990’erne, har han sat sit tydelige præg på mindst 31 broer – det er i hvert fald dem, han med sikkerhed kan huske. Som under opførelsen af den 335 meter lange dobbelte motorvejsbro over Gubsø Mose ved Silkeborg. Eller den 200 meter lange dalbro over Susåen ved Næstved. Eller den arkitektoniske Alfred Nobels Bro i Københavns Sydhavn.

”Der er jo næsten altid noget ved sådan et projekt, hvor løsningen ikke bare giver sig selv. Sådan noget kan jeg godt lide – når man skal finde en ny metode. Så sidder jeg og kigger ind i det og får nogle idéer. Og så er det jo herligt her i Arkil, at man får lov til at byde ind med nye løsninger,” siger Henrik.

For Henrik er det først og fremmest friheden til at finde egne løsninger og så det at have nogle dygtige kollegaer omkring sig, der har skabt glæden ved arbejdet igennem årene, og som fortsat gør det i dag.

Og selvom mange arbejdsgange er blevet lettere med de mange nye hjælpemidler, der er kommet til beton-faget med tiden, ser han stadig de gamle dyder som fundamentet for håndværket.

“Man skal stadig kunne bruge en bindetang og et pudsebræt, og man skal stadig kunne bygge en form,” siger han, og nævner bindemaskiner med stok og bedre krandækning som eksempler på fremskridt, der har skånet mange knæ og rygge.

Brobygger ved et tilfælde

At broer overhovedet skulle blive Henriks speciale, var lidt af et tilfælde. Som 22-årig blev han lejet ud som maskinfører i en gummiged til det, som dengang hed Norvin & Larsen – en virksomhed, der først blev opkøbt af Colas, og siden af Arkil.

Formanden spottede hurtigt Henriks kvaliteter, og en sommerferiedag troppede han op hjemme hos Henrik.

“Vil du ikke starte hos os fast? Du får en 10’er mere i timen,” lød tilbuddet – og mandagen efter var han ansat.

Efter et par år med byggemodninger kom Henrik på sit første broprojekt, og siden midten af 90’erne har han været formand. Undervejs har han også haft ansvaret for vindmøllefundamenter, svømmehalsrenoveringer, betontunneller til skybrudssikring og meget mere – men hovedparten har altid været broer.

Trods det runde jubilæum har han ingen planer om at stoppe foreløbig. Fruen kan først gå på efterløn om fem år, så måske trækker han stikket til den tid.

”Der er ikke nogen fast plan. Men jeg kunne godt se for mig, at vi rykkede mere eller mindre permanent op i hytten i Sverige til den,” siger jubilaren, der så sent som i sommerferien nedlagde et vildsvin på næsten 100 kg på en mark i nærheden af hytten.

Han tvivler dog på, at han får fruen med på idéen.

”Det bliver nok noget med et mindre sted herhjemme, og så beholder vi det deroppe, så længe vi orker det. Og man ved jo aldrig, om vores datter vil arve skidtet – så kan vi måske få lov at blive ved med at komme der,” siger han og slår en latter op.