Fra projekt til praksis: Værkstedet for grøn omstilling starter i Aalborg
13.8.2025 11:00:00 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Tirsdag 21. oktober 2025 vender konferencen NET ZERO pathways tilbage for fjerde gang i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Og denne gang er grøn energi og CCUS øverst på dagsordenen i et program spækket med ambitiøse fagpersoner og konkrete løsninger.

Sammen med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) og Green Hub Denmark inviterer Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) for fjerde gang til en dag, hvor virksomheder og organisationer ikke bare taler om den grønne omstilling, men rent faktisk handler på den.
NET ZERO pathways bliver samlingspunktet tirsdag 21. oktober for alle, der arbejder med eller interesserer sig for bæredygtig udvikling, og som er klar til at dele idéer og få relevante værktøjer med hjem.
- Vi ved, at mange virksomheder står midt i den grønne omstilling og mangler både sparring og konkrete værktøjer til at komme videre. Og det er dét NET ZERO pathways tilbyder – et sted, hvor man bliver inspireret, møder andre i samme situation og får input, der kan omsættes direkte til handling, siger Lars Rønnov, der er kommerciel chef i AKKC.
Årets program bugner af ambitiøse fagpersoner og konkrete løsninger, der rent faktisk gør en forskel. Og som virksomhed eller organisation, der arbejder med bæredygtighed, er det også muligt at vise sit arbejde frem på konferencen.
Grøn omstilling i praksis
I konferencens udstillingsområde vil virksomheder og organisationer præsentere konkrete løsninger, teknologier og projekter, der understøtter den grønne omstilling. Her kan deltagerne blive klogere på deres arbejde med bæredygtighed og forhåbentlig gå hjem med masser af inspiration til handling.
Repræsentant fra Klimarådet, Per Heiselberg, starter dagen med at give et aktuelt indblik i, hvor langt Danmark er i arbejdet mod 70 %-målet og det langsigtede mål mod net zero, mens journalist og tv-vært, Karin Cruz Forsstrøm, guider deltagerne gennem dagens oplæg, samtaler og debatter.
Senere på dagen går Lasse Frimand Jensen (borgmester i Aalborg), Per Bach Laursen (borgmester i Vesthimmerland), Jakob Zinck Thellufsen (lektor og sektionsleder ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet) og Louise Bank (leder af Energipolitisk enhed hos Dansk Industri) på scenen i en paneldebat om, hvordan vi sikrer et sikkert, selvforsynende og bæredygtigt energisystem.
Dagens keynote er Kristian Jensen (direktør i Green Power Denmark), som fortæller om et 2035-projekt, der skal vise vejen mod et grønt og uafhængigt energisystem.
Skræddersy sit eget program
Årets konference byder også på to nye formater, der giver deltagerne mulighed for at sammensætte deres eget program og få mest muligt ud af dagen: Breakout sessions og Match & Mening.
I Breakout sessions dykker fagpersoner ned i konkrete projekter og løsninger inden for grøn energi og CCUS. Deltagerne vælger det spor, der matcher deres interessefelt, og får mulighed for at fordybe sig i specialiseret viden og praksisnære cases.
Efter frokost er der fokus på dialog i Match & Mening – et interaktivt format, hvor mindre grupper samles om udvalgte temaer. Her faciliterer fageksperter fra blandt andre Artelia, Complete Solutions, Energy Cluster Denmark, Hydrogen Vally og Whitecell Systems dybdegående samtaler, der inviterer til refleksion, videndeling og netværk på tværs af fagligheder.
Er der i stedet brug for at netværke, besøge udstillingen, svare på e-mails eller bare trække vejret, er der også plads til det. På den måde kan deltagerne selv sammensætte dagen ud fra egne behov og interesser.
Med årets program har ambitionerne været at gøre NET ZERO pathways mindre projektbaseret og mere praksisnær.
- I år skruer vi ned for de store armbevægelser og op for det håndgribelige. Man bliver ikke kun inspireret – man bliver en del af et levende rum, hvor der er tid til faglig fordybelse og perspektivudveksling. Og så får man adgang til konkrete metoder, cases og samarbejder, der kan tages i brug med det samme, fortæller Lars Rønnov.
Årets konference forventes at tiltrække mellem 300 og 500 deltagere, og målgruppen tæller især virksomheder, organisationer og specialister indenfor bæredygtighed, ESG, klima og miljø.
I år foregår konferencen udelukkende på dansk.
Billetter til NET ZERO pathways kan købes på akkc.dk/konference/net-zero/
Vil du være udstiller? Kontakt Lasse Holsteen Jessen på 9935 5509/lhj@akkc.dk
Nøgleord
Kontakter
Lars RønnovKommerciel chef
Tlf:21655228lr@akkc.dkBilleder





Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
ArcticExpo åbner igen d. 2.-4. marts 202726.10.2026 15:20:31 CET | Pressemeddelelse
Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation, ArcticExpo, genopstår, når arrangørerne igen slår dørene op for den populære messe i Inussivik Hallen i Nuuk d. 2.-4. marts 2027.
Naalakkersuisoq: Der vil ske politiske ændringer på baggrund af PolarExpo12.10.2026 12:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Da PolarExpo fandt sted i Ilulissat tirsdag til torsdag i sidste uge mødtes Grønlands fiskere, fagorganisationer, forskere og politikere. Og resultatet bliver formentlig reel politisk forandring for fiskeriet.
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum