Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.

August betyder studiestart og for mange nye studerende også introfester, rusture og fredagsbarer. Men en ny undersøgelse viser, at unge i stigende grad tager bevidste valg om deres alkoholforbrug.
En Voxmeter-undersøgelse for Blå Kors Danmark viser, at 51 procent af de unge mellem 17 og 34 år har holdt en alkoholfri periode i løbet af det seneste år.
Særligt blandt de 17-29-årige unge, der er i gang med en uddannelse, er tendensen tydelig: Mere end halvdelen – 54,5 procent – har i løbet af det seneste år sagt nej til alkohol i en periode.
”Det er de unge, der driver udviklingen. De er i gang med at ændre den danske alkoholkultur. Det glæder mig at se, at så mange i dag tager bevidste valg om deres alkoholforbrug,” siger Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Til sammenligning viser undersøgelsen, at 42,1 procent af hele befolkningen har holdt en alkoholfri periode det seneste år.
”Når de unge går forrest, trækker de hele befolkningen i en sundere retning. Det er første skridt mod en ændret alkoholkultur,” siger Morten Skov Mogensen.
Mere helbredsbevidste end nogensinde før
Janne Tolstrup, som er professor og forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, ser tallene som et klart tegn på, at der er en bevægelse i gang.
"Selvom danske unge stadig er blandt dem, der drikker mest i Europa, ser vi en klar bevægelse mod mere bevidste valg. Der er i dag en langt større opmærksomhed fra alle kanter – politikere, sundhedsmyndigheder, uddannelsessteder og forældre – på unges alkoholindtag, end der var, da jeg var ung,” siger hun.
Blandt de unge, der holder pause fra alkohol, peger 56,1 procent i undersøgelsen på sundhed og velvære som den vigtigste årsag, mens 50,5 procent svarer manglende lyst. Ifølge Janne Tolstrup er begge dele udtryk for en generel udvikling.
”Unge er mere helbredsbevidste end nogensinde – med fokus på træning, kost og trivsel – og samfundet er blevet mere opmærksomt på, hvilken rolle alkohol spiller, særligt ved studiestart. Det gør det naturligt at skubbe udviklingen mod et lavere forbrug,” siger hun.
Fakta om undersøgelsen:
-
Den repræsentative undersøgelse er foretaget af Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
-
1.022 respondenter har deltaget i undersøgelsen i perioden 7. maj til 16. maj 2025.
- Derudover er der blevet foretaget en stikprøve blandt et repræsentantivt udsnit af den danske befolkning i aldersgruppen 17-29 år.
Nøgleord
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
To ud af tre danskere kender ikke til gratis alkoholbehandling6.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, at de har ret til gratis alkoholbehandling og krav på hjælp inden for 14 dage. Det er bekymrende, lyder det fra hjælpeorganisation.
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum