Appel til danskerne: Alle skolepatruljer skal kunne løse deres opgave trygt
13.8.2025 07:06:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Der er stadig for mange trafikanter, der ikke respekterer skolepatruljernes anvisninger, selvom udviklingen går den rigtige vej. Aktuel kampagne opfordrer alle til at vise hensyn over for skolepatruljerne.

Den gode nyhed først: Der bliver stadig længere mellem voksne og unge i trafikken, der vrisser, råber ad eller forsøger at presse sig forbi skolepatruljerne, når de beder trafikanterne om at stoppe, så skolebørnene kan komme sikkert over vejen. Og et meget stort flertal af de lærere som står for skolepatruljerne, oplever det som trygt at lade eleverne hjælpe andre børn gennem morgentrafikken.
Der er dog stadig udfordringer af og til. Mens 45 % af skolepatruljerne i 2020 i løbet af et år havde haft ét eller flere eksempler på trafikanter, der havde chikaneret deres arbejde, så er det tal i år faldet til 34 %
Det viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik, LB Foreningen og Epinion i år har gennemført blandt 314 lærere, der har ansvar for en stor del af landets skolepatruljer.
Rådet for Sikker Trafik appellerer til, at alle viser respekt til og bakker op om skolepatruljernes arbejde:
-Skolepatruljelever står frivilligt i sol, regn og slud og øger trygheden for skolens elever, og de har fortjent at blive mødt med smil og skulderklap. Derfor vil jeg gerne appellere til, at alle – ikke mindst de voksne - viser skolepatruljerne respekt, så eleverne hverken oplever chikane eller utryg adfærd fra andre i trafikken. Det synes jeg, at vi skylder dem, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I de her uger gennemfører Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen kampagnen"Pas på skolepatruljerne". Kampagnen hylder både skolepatruljerne og det store flertal af trafikanter, som opfører sig ordentligt overfor patruljerne. Kampagnen er en flerårig indsats.
Skolepatruljen gør en forskel
Skolepatruljen som institution gør en forskel både for de skolebørn, der bliver hjulpet sikkert over vejen, og patruljerne gavner også de elever, der er med i patruljen, viser undersøgelsen.
90 % af lærerne, der er med i undersøgelsen, svarer, at trafikanterne følger skolepatruljernes anvisninger i trafikken. Og samtidig fortæller de også, at eleverne i skolepatruljerne både bliver mere ansvarsbevidste, vokser med ansvaret samt får mere tiltro til sig selv af at stå skolepatrulje.
-Cirka 20.000 elever står skolepatrulje hvert år. Ud over det forbilledlige arbejde, de gør ift. sikkerheden for deres kammerater, ser vi også gode eksempler på, at elever, der kæmper lidt med den mentale trivsel, vokser med ansvaret og får selvtillid og fornyet tro på sig selv. Det er endnu en god grund til at bakke op om patruljernes arbejde og give dem et smil med på vejen, siger Mikkel Klausen, Chef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation i LB Foreningen, der har støttet Rådet for Sikker Trafiks arbejde med skolepatruljerne siden 2018.
Fakta:
I 2025 har Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen gennemført en undersøgelse blandt 314 skolepatruljeinstruktører. Det svarer til cirka halvdelen af de skoler, der ifølge Rådet for Sikker Trafiks opgørelser har en skolepatrulje.
De voksne skolepatruljeinstruktører blev bl.a. spurgt:
Har der indenfor det seneste år været en episode/episoder, hvor medlemmer af skolepatruljen er blevet chikaneret af andre trafikanter/har følt sig utrygge ved andre trafikanter?
Så mange har svaret ja i hhv. 2020, 2022 og 2025:
- 2020: 45 procent
- 2022: 39 procent
- 2025: 34 procent
På dette Danmarks-kort kan du se, hvor der er skolepatruljer.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks pressetelefon: 3916 3969.
Mikkel Klausen, Chef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen: 2428 2110.
Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
(Klausuleret til fredag 18/9 kl. 06:00) Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
Alle elsker skolepatruljerne, men alligevel er det ikke alle cyklister og bilister der stopper for dem.3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det påvirker mange, når få cyklister og bilister ikke standser, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum