BrøchnerBøgild

PRIME VIDEO LØFTER SLØRET FOR EKSKLUSIVT EKSTRA AFSNIT: ‘GIRLS OF COPENHAGEN - ELVIRAS BRYLLUP’’’

Del

Kom helt tæt på Elvira Pitzners eventyrlige bryllup i Frankrig. Prime Video kan nemlig nu annoncere et eksklusivt ekstra afsnit af doku-realityserien Girls of Copenhagen - Elviras Bryllup, som får premiere den 22. august, 2025.

Her inviteres seerne med til Elvira Pitzners romantiske bryllup, der fandt sted tidligere på sommeren på det franske vinslot Château Fengari nær Bordeaux – det samme slot, som Elvira og Mortada besøgte i første afsnit af serien Girls of Copenhagen, der havde premiere på Prime Video tidligere på foråret.

Det eksklusive afsnit giver et unikt og intimt indblik i alle bryllupsforberedelserne, den stemningsfulde rehearsal dinner og ikke mindst den store dag, hvor Elvira og Mortada sagde ja til hinanden omgivet af deres venner og familie.

“Vores bryllup er uden tvivl en af de vigtigste og mest følelsesladede dage i mit liv. Det var en dag, Mortada og jeg har planlagt og glædet os til i månedsvis, og det var en kæmpe forløsning endelig at stå der – omgivet af vores nærmeste. Det betyder meget for mig at kunne dele et lille glimt af den kærlighed og glæde, vi oplevede, med seerne, der har fulgt med i vores rejse”, fortæller Elvira Pitzner.

Girls of Copenhagen - Elviras bryllup er produceret af Drive Studios for Prime Video som en selvstændig finale på den første sæson af Girls of Copenhagen, der har givet seerne et eksklusivt indblik i livet som influencer i Danmark i 2025 – fra karrierevalg og moderskab til kærlighed og venskab under konstant offentlig bevågenhed.

Se traileren til Girls of Copenhagen - Elviras bryllup her: https://www.youtube.com/watch?v=f0KvDKJW2fE 

OM GIRLS OF COPENHAGEN
Girls of Copenhagen følger i første sæson fire af Danmarks mest toneangivende influencere – Elvira Pitzner, Philine Pi Roepstorff, Didde-Mie From og Laura Tønder – og giver et unikt indblik i livet bag Instagram-facaden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Prime Video

Prime Video er en underholdnings-destination, der tilbyder brugerne en stor samling af premium-programmer i én applikation, der er tilgængelig på tusindvis af enheder. På Prime Video kan brugerne finde deres yndlingsfilm, -serier og -dokumentarer - herunder Amazon MGM Studios-producerede serier og film Saltburn, The Lord of the Rings: The Rings of Power, Reacher, The Boys og AIR. Brugerne kan også gå bag kulisserne på deres yndlingsfilm og -serier med eksklusiv X-Ray-adgang. For mere info besøg www.amazon.com/primevideo.

Om Drive Studios

Drive Studios er et af Skandinaviens førende produktionsselskaber, stiftet med en klar mission om at sætte nye standarder i branchen. Her forenes kreative og kommercielle ambitioner – altid med høj kvalitet og nytænkende elementer som en bærende del. Med prisvindende og bemærkelsesværdige projekter i både fiktion og fakta som for eksempel Bag enhver mand, 29, STHML Blackout, Pibestativ stakit kasket og Bøgholts misbrugte børn bag sig, fortsætter Drive Studios sin vision om at skabe originalt indhold, der skiller sig ud og vækker følelser. Med tilstedeværelse i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland har Drive Studios skabt en unik platform, hvorfra de redefinerer måderne, hvorpå historier skabes og deles.

Følg pressemeddelelser fra BrøchnerBøgild

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BrøchnerBøgild

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye