Grindsted Festuge inviterer børnehave- og indskolingsbørn til børnejazzkoncert.
14.8.2025 07:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune og Grindsted Festuge inviterer alle kommunens børnehave- og indskolingsbørn til gratis børnejazzkoncert med Moussa Diallo Trio. Koncerten finder sted onsdag den 27. august i Festugeteltet på Torvet i Grindsted.

Med rødder i den vestafrikanske kultur har Moussa Diallo komponeret albummet "Cirkeline & Coco rejser til Afrika", om de mange farverige karakterer fra filmen "Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn".
Siden da har Moussa Diallo turneret i Danmark, Sverige og Norge med sin trio og de medrivende sange om Cirkeline og hendes venners rejse til Afrika.
Med sin fantastiske evne til at fortælle historier inviterer Moussa både børn og voksne ind i et fortryllende univers fyldt med eventyr og afrikanske rytmer.
Sangene er oplagte at synge med på, og numre som "Når Arnold bliver sur" og "Choko Coco" er blevet populære hits på skoler, familiekoncerter og festivaler landet over.
Moussa Diallo Trio består af:
- Moussa Diallo (bas/sang)
- Preben Carlsen (guitar)
- Salieu Dibba (percussion)
Glæd jer til en levende og legende koncertoplevelse, der bliver en fest for både store og små.
I flere år har det været en fast tradition, og i år er ingen undtagelse; Festugeteltet bliver fyldt med glade og forventningsfulde børn fra hele kommunen. Den eneste ændring i år er, at teltet er rykket til Torvet (Jernbanegade 1) – tidligere lå det på Nørre Torv.
Fakta:
- Koncerten er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Læs mere på www.billund.dk/festuge
- Koncerten afholdes onsdag den 27. august i Festugeteltet på Torvet i Grindsted.
- Første koncert afholdes kl. 9.30, og er for børnehavebørn.
- Anden koncert afholdes kl. 11.00, og er for børn i 0.–2. klasse.
- Hjemmepassere og hjemmeundervisere er også meget velkomne.
- Koncerten er et samarbejde mellem Billund Kommune, Grindsted Festuge og Unge- og Kulturhuset.
- Børnejazzkoncerten er en del af Grindsted Festuge 2025, hvor flere lokale aktører bidrager med arrangementer i og omkring Grindsted - Se hele programmet på: www.grindstedfestuge.dk
Kontakter
Anya PalmKommunikationschef
Tlf:20482139anpa@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Kulturskolens store Gallashow vender tilbage i 202726.10.2026 09:59:11 CET | Pressemeddelelse
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har samlet hele kommunen.
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


