Kultur og Sundhed for Seniorer – en eftermiddag med oplevelser, fællesskab og ny inspiration
12.8.2025 12:30:52 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Vær med den 3. september 2025 kl. 15.00–18.00 på Kulturstationen i Humlebæk

Kultur kan mere end at underholde. Forskning viser, at deltagelse i kulturaktiviteter styrker hukommelsen, fremmer mental sundhed og mindsker risikoen for ensomhed og depression. Frivilligt arbejde giver mulighed for at være en del af et fællesskab, dele erfaringer og opdage nye sider af livet – samtidig med at det gør en forskel for andre.
Kulturudvalget i Fredensborg Kommune inviterer for anden gang borgere på 60 år og derover til en inspirerende eftermiddag med fokus på kultur og sundhed for seniorer. Denne gang lægger Kulturstationen i Humlebæk lokaler til arrangementet, der samler kultur, bevægelse og fællesskab under ét tag. Deltagerne får mulighed for at lære nyt og prøve kræfter med forskellige aktiviteter og møde engagerede foreninger og kultursteder fra hele kommunen.
Oplev, prøv og bliv inspireret
Programmet byder på alt fra fællessang og bevægelse til workshops, oplæg og lokale kulturpræsentationer. Efter velkomst ved Kulturudvalgets formand, Ulla Hardy-Hansen, og introduktion til kommunens kulturtilbud, kan deltagerne i to omgange prøve kræfter med en række aktiviteter, der kan give nye idéer til et aktivt seniorliv.
Fredensborg Bibliotekerne, Nivaagaards Malerisamling, Kulturstationen og Dagcentrene i Humlebæk og Fredensborg præsenterer deres tilbud til aktive seniorer. Workshops på dagen spænder vidt fra qigong og dans til fremstilling af smukke papirblomster, akvarelmaling, byvandring med Fredensborg Arkiverne og Repair Café, hvor gamle ting kan få nyt liv.
Efter dagens program er der fællesspisning med sandwich og drikkevarer. Her kan deltagerne netværke og dele oplevelser fra dagen.
Fokus på kultur og trivsel hos borgerne
Formanden for Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, Ulla Hardy-Hansen, er glad for, at der sættes fokus på de gavnlige effekter ved deltagelse i kulturliv og frivilligt arbejde:
"Med Kultur og Sundhed for Seniorer ønsker vi at vise, hvordan kultur kan være en kilde til både glæde, fællesskab og sundhed. Når seniorer deltager i kulturelle aktiviteter – eller engagerer sig som frivillige – styrkes både livskvalitet, mentale ressourcer og sociale netværk. Arrangementet skal inspirere til at opdage de mange muligheder, der findes i kommunens rige kultur- og foreningsliv, og måske tage det første skridt mod et nyt fællesskab."
Tilmelding og praktisk information
Arrangementet er åbent for alle borgere over 60 år og tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet. Der er plads til 120 deltagere. Tilmelding kan ske via oplevfredensborg.dk, hvor man også finder mere information om programmet.
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (FSK) tlf. 50 83 63 49
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
