Ny livestream fra økologisk ægproduktion viser åbenhed, teknologi og moderne drift
13.8.2025 08:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Fra den 13. august til den 10. september får alle – både fagfolk, beslutningstagere og forbrugere – mulighed for at følge en professionel, økologisk ægproduktion i realtid via livestream på www.hønsestalden.dk. Initiativet er sat i gang af Landbrug & Fødevarer Fjerkræ som et led i branchens arbejde for åbenhed og vidensdeling.

Projektet finder sted hos Jørgen og Ane i Nordjylland, der driver en økologisk ægproduktion med 48.000 æglæggere. Kameraerne er strategisk placeret, så man både kan følge hønernes daglige adfærd i stalden, æggene på samlebåndet, aktiviteter på verandaen og støvbadningen i hønsegården.
"Vi ønsker at vise en moderne, professionel økologisk produktion med alt, hvad det indebærer af teknologi, pasningsrutiner og smitteforebyggelse. Mange tror, at økologi nødvendigvis betyder små enheder, men vi vil gerne vise, at stor produktion og god dyrevelfærd sagtens kan gå hånd i hånd," fortæller ægproducenten Jørgen.
Faglige aspekter i fokus
For det landbrugsfaglige publikum er livestreamen en mulighed for at studere praksis i en større økologisk bedrift. Jørgen og Ane arbejder, som de fleste andre danske økologiske ægproducenter, med moderne fodringssystemer, automatiseret ægsamling og automatisk tildeling af grovfoder.
"Vi er meget bevidste om biosikkerhed. Staldbesøg kræver normalt strenge hygiejnerutiner, og derfor er livestreamen en oplagt måde at dele et indblik i vores bedrift uden at gå på kompromis med dyrenes sundhed," siger Jørgen.
Del af en flerårig indsats
Dette er fjerde år i træk, at branchen inviterer offentligheden med helt ind i stalden. Tidligere er der sendt live fra både slagtekyllingeproduktioner og skrabeægproduktion, og erfaringen viser, at formatet skaber både engagement og faglig debat.
Fakta om livestreamen
- Bedrift: Økologisk ægproduktion ved Gistrup, Nordjylland
- Antal høner: 48.000 økologiske høner
- Produktion: ca. 15 mio. æg årligt
- Periode: 13. august – 10. september
- Formål: Åbenhed, vidensdeling, dialog med både forbrugere og fagfolk
- Link: www.hønsestalden.dk
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Bornholmsk landmand vinder pris for at udbrede proteinafgrøder5.10.2026 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Planteproducent Christian Møller Holm vinder Familielandbrugets Initiativpris 2026 for sit arbejde med dyrkning og afsætning af proteinafgrøder på Bornholm.
L&F tager regeringen på ordet: Grisefireparten skal styrke dansk griseproduktion – ikke afvikle den30.9.2026 12:27:11 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i grisefireparten og bakker op om ambitionerne om bedre dyrevelfærd, mere dansk værdiskabelse og flere arbejdspladser. Men det sker på bagkant af en række politiske kursskifter og et omstridt byggestop.
Uforståeligt at regeringen ikke gør Bovaer frivilligt30.9.2026 12:02:28 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen udvider mulighederne for at undtage køer fra Bovaer, men fastholder kravet om metanreducerende foder. Det sætter landmændene i et dilemma, mener L&F Kvæg, som fortsat efterlyser fakta, frivillighed, fleksibilitet.
Europas bedste økologiske landmand bor på Fyn23.9.2026 11:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen med sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug, har netop modtaget den europæiske økologipris Best organic farmer.
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum