Ældres trivsel og livskvalitet skal styrkes gennem nye samarbejder
Ældreloven, der trådte i kraft 1. juli, understøttes nu af principper for det gode samspil på ældreområdet, som er rettesnore for, hvordan kommuner og civilsamfundet kan arbejde sammen.
Partnerskab for det gode ældreliv består af 20 organisationer, der er blevet enige om fire principper for det gode samspil mellem kommuner, pårørende, civilsamfund og private aktører på ældreområdet.
Partnerskabet markerer en ny og inddragende måde at skabe politik på og skal understøtte ældreloven, der trådte i kraft d. 1. juli 2025.
De fire principper skal være ledetråde for det fremtidige samspil, som er et centralt element for at forbedre de ældres trivsel og livskvalitet:
- Kom hinanden i møde med tillid og respekt for forskellige roller.
- Gør borgere til deltagere og skab løsninger, der afspejler borgernes forskellighed.
- Vær modig og tydelig om roller og ansvar.
- Insister på samspil – og tænk systematisk.
Ældreminister Mette Kierkgaard udtaler:
”Vi går lige nu fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund på ældreområdet. Det er en helt ny måde at tænke velfærd på, hvor civilsamfundet og de frivillige kræfter kommer helt ind i maskinrummet. Idrætsforeningen, nabofællesskabet, fællesspisningen eller strikkeklubben er en central del af arbejdet med at forbedre livskvaliteten for vores ældre. Sådan kan vi bedst bekæmpe ensomhed og skabe muligheder for ældre - sammen. Derfor er jeg glad for ambitionerne og de rettesnore, som partnerskabet for det gode ældreliv er kommet med og ikke mindst, at både kommunerne og de civile og private aktører er med på at skubbe ældreloven i gang med principperne for det gode samspil.”
Principperne bygger videre på de mange gode erfaringer med samspil lokalt. Partnerskabet er enige om, at ældreloven giver mulighed for, at de gode samspil intensiveres, så parterne lokalt bliver endnu mere modige, handlingsorienterede og systematiske i deres samspil. Det er også væsentligt for partnerskabet, at ”one size doesn’t fit all” – principperne skal tilpasses den lokale virkelighed.
Principperne kan være udgangspunkt for en dialog lokalt med det formål, fx at udarbejde lokale rammer for samspillet på tværs af det offentlige, private, frivillige, almene boligforeninger og lokalsamfundet. Og principperne kan give anledning til drøftelser og justeringer i allerede eksisterende lokale samarbejder.
Fakta
Partnerskabet for det gode ældreliv er nedsat i 2024-2026 med det formål at understøtte et tæt samspil mellem ældrepleje, lokale fællesskaber, pårørende og civilsamfundet med henblik på, at meningsfulde fællesskaber og sociale aktiviteter skal styrke livskvalitet og trivsel hos ældre borgere. Partnerskabet består af 20 organisationer: Ældreministeriet, KL, Halsnæs Kommune, Middelfart Kommune, Brønderslev Kommune, BL, Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Røde Kors, Danske Seniorer, Alzheimerforeningen, DGI, Kirkens Korshær, Blå Kors, Danske Patienter, Civilsamfundets Brancheforening, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), LandboSenior, OK-Fonden, FOA, Danske Regioner.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Nu får Danmark et helt nyt ældretilsyn1.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks nye ældretilsyn i dag, den 1. juli 2025, slår dørene op i Gentofte, Silkeborg og Hjørring, er det ikke kun adressen, som er ny, men også måden at være tilsyn på. Fra i dag udskiftes kontrol af dokumentation med dialog og læring.
Ældreministeren markerer: Nu træder historisk ældrereform i kraft27.6.2025 13:40:22 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli 2025 er en mærkedag for Danmarks ældre. Den nye ældrelov, som sætter de ældre i centrum, medarbejderne fri og minimerer krav om dokumentation i ældreplejen, træder i kraft. Ældreminister Mette Kierkgaard markerer dagen med en tur rundt i Danmark.
Ældreminister melder klar inden ny reform træder i kraft26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I april 2024 aftalte et bredt flertal Danmarks nye ældrereform, og i december vedtog Folketinget hele fem love, heraf tre helt nye. Med alle bekendtgørelser og vejledninger på plads er rammerne klar inden ikrafttrædelse 1. juli 2025
Ny stor undersøgelse fra Danmarks Statistik: Sådan oplever danskerne hjemmehjælpen22.6.2025 09:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks første brugertilfredshedsundersøgelse udsendt til samtlige ældre, som modtager hjemmehjælp, viser, at 78 pct. er tilfredse eller endog meget tilfredse med den hjælp, de får.
Europas største konference på ældre- og socialområdet afholdes i Aarhus20.6.2025 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Danmark tager allerede nu hul på det danske EU-formandsskab, når Aarhus den 23. Juni lægger by til en konference om fremtidens velfærd og banebrydende velfærdsteknologi med over 700 deltagere fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum