Ny dommertrio i 'X Factor'
12.8.2025 12:27:12 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2026 rammer skærmen, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman har sagt ja til endnu en sæson og får selskab af Benjamin Hav.

Benjamin Hav er musiker og rapper - og fra 2026 er han nu også 'X Factor'-dommer på TV 2. Han bliver en del af dommertrioen i selskab med Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman. Et job, den 40-årige musiker glæder sig meget til:
- 'X Factor' samler nationen. Det er nationens lim ligesom landskampe, kongehuset og sankthans! Ikke sindssygehospitalet Sankt Hans, men 23. juni, hvor vi elsker vort land. Jeg elsker 'X Factor', som jeg elsker en skål risengrød julenat. Kæmpe smørklat, kæmpe energi! Jeg har set 'X Factor', siden jeg var ung, og jeg har grædt og grint til programmet, været sur på programmet, råbt ad skærmen, og jeg har engang smadret et Samsung TV i raseri over en dommerbeslutning. 'X Factor' har skabt hele paletten af følelser i mig, og jeg har siddet der foran skærmen med hele nationen og er vokset op med programmet.
'X Factor' har været som min nanny. Det er dét program, der har opdraget mig og lært mig, hvad der er rigtigt og forkert. Programmet har lært mig mere om livet end mine skolelærere. Blachman har været min dansklærer.
Helt særlig karakter i dansk musik
Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, ser frem til at byde Benjamin Hav velkommen som dommer i 'X Factor':
- Han er en helt særlig karakter i dansk musik med et kæmpe musikalsk og alsidigt virke, som bliver spændende at se foldet ud. Rent fagligt komplementerer han vores to øvrige dommere rigtig godt - og vi synes, dynamikken mellem de tre er både underholdende, overraskende og eftertænksom, hvilket klæder 'X Factor’ rigtig godt, siger Dorte Borregaard.
Ser frem til at lære noget af deltagerne
Der er precasting til den kommende sæson af 'X Factor' onsdag 13. august i Aarhus og lørdag 16. august i København. Og netop deltagerne i den kommende sæson ser Benjamin Hav frem til at stifte bekendtskab med:
- Jeg glæder mig til at arbejde med vækstlaget i dansk musik. Jeg ser frem til at lære noget af de her deltagere. Jeg er kommet med i programmet primært for at lære af deltagerne og de andre dommere, så vi kan skabe noget sammen.
Se mere på xfactor.tv2.dk #xfactortv2
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



