Invitation til pressemøde: 'Janus la Cour. Stilhed'
13.8.2025 08:00:00 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Presseinvitation

Pressemøde fredag 22. august kl. 11
- Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen.
- Medkurator, forfatter og kunsthistoriker Florian Illies introducerer Janus la Cours malerier
- Kurator og inspektør Søren K. K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen
- Mulighed for interviews og fotografering
Presse, der ønsker at deltage i pressemødet, bedes tilmelde sig på forhånd inden 21. august til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk
Særudstillingen kaster et nyt blik på den danske maler Janus la Cour (1837-1909). En maler, der konsekvent skildrede naturens landskaber helt tyste, uden mennesker og uden spor af modernitet. Med en næsten geologisk fascination zoomer han ind på udvalgte detaljer som en sten eller en klippe, mens han retter blikket ned imod jorden.
La Cour skabte gerne hele serier af samme motiv med den rene natur i forskellige udsnit og belysninger, til tider malet med års mellemrum. Igen og igen vendte han tilbage til de samme kyster, åer, søer, bugter og bjerge på rejser i Italien, Schweiz og Frankrig, eller i hans seneste mange år ved de østjyske kyststrækninger omkring Aarhus.
Der er i malerierne en stille insisteren på at glide ind i naturens egen væren, der inviterer beskueren til meditative øjeblikke. La Cour lader hverken dyr, mennesker eller samtidens buldrende industrialisering flytte ind. Her udkæmpes ingen slag i de store naturscenerier. Alt ånder fred. I en stilhed, der kan være både skøn og knugende, uden mellemmenneskelige fortællinger.
Udstillingen sammenstiller Janus la Cours værker med udvalgte malerier af kunstneren, den geologisk uddannede danske maler og billedhugger, Per Kirkeby (1938-2018). Kirkeby beundrede la Cour og ejede selv tre la Cour malerier, som også indgår i udstillingen.
Særudstillingen er kurateret i samarbejde med Museum Kunst der Westküste og den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies, kendt for bøger som 1913 og Kærlighed i hadets tid. Udstillingen er bygget op over den enestående Janus la Cour-samling, som kunstsamler og mæcen Christoph Müller opbyggede gennem de seneste 15 år i Berlin, med faglig støtte fra Simon Elson. Derudover indgår en række lån fra privatsamlinger og danske museer.
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Forfatter Charlotte Weitze om skovens betydning9.3.2026 11:32:14 CET | Pressemeddelelse
Den prisnominerede forfatter Charlotte Weitze besøger Skovens tid på Nivaagaards Malerisamling og fortæller, hvordan naturen og især skoven spiller en central rolle i hendes litterære verden. Samtalen tager udgangspunkt i hendes anmelderroste romaner Ulvemælk og Rosarium, hvor Weitze på kunstnerisk vis forener natur og mennesker gennem poesien.
Ny særudstilling: Richard Winther 100 år5.3.2026 13:57:27 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, kompromisløse, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Giacometti, Picasso, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba og Miró. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeberg.
TEMPEL TALK Skovrejsning - tager kunsten ud i debatten2.3.2026 14:16:03 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling har netop åbnet særudstillingen Skovens tid, der via kunsten søger at tage livtag med den nye fremtid, danskerne går i møde som potentielle skovbrugere – og hvordan den transformation kan finde sted. TEMPEL TALK #2: Skovrejsning tager skridtet videre ud i samfundsdebatten med billedkunstner Rasmus Myrup, klima- og miljøjournalist på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, og billedkunstner Olivia Rode Hvass i panelet og forfatter og kurator Jacob Lillemose som moderator.
Sara Alfort bringer oversete historier om kvindelige kunstnere frem i foredrag17.2.2026 10:08:49 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af sin roste udgivelse Da træerne voksede ind i himlen besøger forfatter Sara Alfort den 24. februar Nivaagaards Malerisamling. Alfort bringer i foredraget overraskende historier om kvindelige nordiske kunstnere i 1800-tallet frem i lyset og fører publikum gennem deres liv og kunstneriske rejser gennem Europas storbyer.
Vinterferie og fastelavn på museet26.1.2026 13:42:58 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling byder børn og familier velkommen til vinterferie med den nye udstilling Skovens tid. Oplev skovens betydning gennem kunst og deltag i kreative workshops. Udforsk skoven med aktivitetsbogen, og oplev fastelavn på museet med maskeværksted og tøndeslagning. Gratis adgang for børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum