Efter våd sommer: Boligejere mangler en plan for oversvømmelser
Det har aldrig været mere relevant, men alligevel mangler rigtig mange boligejere en plan for håndtering af oversvømmelser i deres bolig, viser en ny undersøgelse foretaget YouGov for Gjensidige og NRGi.

Juli måned var som de seneste år garant for vildt og voldsomt vejr, og det måtte mange danskere sande, da massive vandmængder førte til oversvømmelser landet over.
Hos Gjensidige kunne man i den forbindelse konstatere en fordobling i antallet af skadesager i juli måned sammenlignet med året før.
Men selvom det våde vejr efterhånden er blevet den nye normal, så er der fortsat mange danske parcel- og rækkehusbeboere der ikke har en plan for, hvordan de skal agere, hvis der skulle opstå oversvømmelser i deres hjem. I en ny undersøgelse foretaget af YouGov svarer 57 procent nemlig, at de ikke er forberedte på, hvad de skal gøre, hvis vandet trænger ind.
Men det kan være en rigtig fornuftig ide at gøre sig tanker om, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Selvom mange danskere er blevet meget mere opmærksomme på at skadeforebygge, og gøre foranstaltninger inden vandet kommer, så ved vi også, at der fortsat er mange, der vil opleve en vandskade for første gang. Her kan det være rigtig godt at have gjort sig tanker om, hvad man skal gøre, hvis vandet trænger ind i din bolig udefra, eller op fra kloakken, for hurtig handling kan være med til at inddæmme skaderne på boligen,” siger hun.
Simple handlinger kan inddæmme skader
Mens klimasikring og skadeforebyggelse ofte står højt på dagsordenen hos landets boligejere, er det mindst lige så vigtigt at vide, hvordan man skal reagere, når skaden er sket. Det forklarer Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
“Det vigtigste er, at man handler hurtigt. Forsøg at begrænse vandet i at trænge ind med sandsække eller plast ved døre, afløb eller toiletter. Fjern også inventar og personlige ejendele, så de ikke tager skade. Hvis stikkontakter er blevet våde eller står under vand, bør strømmen afbrydes i de berørte rum. Og husk at beskytte dig med gummistøvler og handsker, hvis du skal bevæge dig rundt i vandet,” siger Bo Halm Andersen.
Han anbefaler også, at man kontakter sit forsikringsselskab hurtigst muligt og får afklaret, hvad man skal gøre for at begrænse følgeskaderne. Det kan blandt andet handle om at få vandet fjernet og sikre en grundig affugtning og udluftning af de berørte dele af boligen.
Inden oprydningen er det også vigtigt at tage billeder og notere skadernes omfang for at have dokumentation for både oversvømmelsen og de genstande, der er blevet ramt.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.034 respondenter af YouGov for Gjensidige og energi- og rådgivningskoncernen NRGi.
Har du en plan for hvad du skal gøre, hvis der opstår vandskade i din bolig (f.eks. ved skybrud)? |
|
Ja |
36% |
Nej |
57% |
Ved ikke |
8% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
Ny undersøgelse: Blinklyset bliver ofte glemt i trafikken26.9.2025 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det både skaber stor risiko for farlige situationer og er til stor gene for medtrafikanter, glemmer en stor del af de danske bilister at bruge blinklyset, når de hver dag bevæger sig gennem trafikken, viser en ny undersøgelse.
Skadeforebyggelse står højt på dagsordenen hos danske virksomheder24.9.2025 07:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Godt seks ud af ti danske virksomheder handler på de skadeforebyggende råd, de får fra deres forsikringsselskab, viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Ipsos har lavet for Gjensidige.
Frygt for svindel: Så mange danskere har været ramt af kortspærringer20.9.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stigende mængde af online svindel er antallet af kortspærringer også steget. Op mod hver femte dansker har mindst én gang fået spærret deres kort, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum