CFO-skifte i BESTSELLER efter otte år med vækst og forandring
Efter otte år fratræder CFO Thomas Børglum Jensen sin stilling i BESTSELLER.

Efter otte begivenhedsrige år som CFO har Thomas Børglum Jensen besluttet at forlade BESTSELLER.
Gennem en periode præget af både globale udfordringer og store muligheder har Thomas Børglum Jensen spillet en central rolle i at styrke BESTSELLERs position. Siden 2017 har han været med til at drive vækst, åbne nye butikker og sikre solide resultater – både når det gælder omsætning og indtjening.
– Der kommer et tidspunkt i enhver karriere, hvor det er værd at overveje, reflektere og finde det rette moment – både for én selv og for den virksomhed, man er stolt af at være en del af. For os er vi enige om, at det tidspunkt er nu. Jeg er utroligt stolt af det, vi har skabt sammen, og vil altid have den største respekt for alle de kolleger, jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med, og de værdier, der er gennemgående i BESTSELLER, siger Thomas Børglum Jensen.
Thomas Børglum Jensen kom til BESTSELLER i 2017 efter flere år hos Novo Nordisk. Som CFO har han stået i spidsen for BESTSELLERs globale funktioner inden for Finans, E-commerce, Data & Analytics samt Service & Facility. Og i flere år var han også ansvarlig for BESTSELLERs centrale logistikoperation.
– Jeg vil gerne takke Thomas for hans store indsats og flotte arbejde gennem de sidste otte år. Jeg har sat stor pris på samarbejdet med ham fra dag ét. De senere år har budt på både markante udfordringer og store resultater – og Thomas har været en væsentlig del af dette,” siger Anders Holch Povlsen, ejer af og administrerende direktør i BESTSELLER,
Søgningen efter BESTSELLERs nye CFO er i gang, og den valgte kandidat vil blive præsenteret hurtigst muligt.
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER udbetaler ekstraordinær medarbejderbonus for 80 millioner kroner9.1.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i BESTSELLER belønnes med en ekstra uges løn efter at have nået en række bonusmål, der er relateret til virksomhedens arbejde med bæredygtighed på centrale kerneforretningsområder. Det sker på et tidspunkt, hvor BESTSELLER ser ind i en vanskelig tid med globale udfordringer.
Kendt Aarhus-hotel skifter ejer22.12.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND og Kilden & Hindby har i dag offentliggjort overtagelsen af Marselis Hotel, et vartegn i Aarhus kendt for sin unikke arkitektur og naturskønne beliggenhed ved Aarhusbugten og Marselisborgskovene.
BESTSELLER åbner flagship store i København27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.
HEARTLAND 2024/2521.11.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2024/25.
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum