Syv ud af ti danskere vil lade EU lukke dansk minkavl
13.8.2025 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Regeringen jagter en undtagelse for forbuddet mod minkavl, der sker som konsekvens af, at mink er havnet på EU’s invasivliste. Men det er stik imod et stort flertal af danskernes ønske.

Når EU placerer mink på invasivlisten og dermed også forbyder minkavl, bør det også være slut med produktionen af pels fra rovdyret i Danmark. Det mener syv ud af ti voksne danskere ifølge en ny meningsmåling udført for Dyrenes Beskyttelse.
”Danskerne ønsker, at vi følger EU og forbyder minkavl. Det giver god mening, for tiden er for længst løbet fra denne industri”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Men selvom et overvældende flertal af EU’s medlemsstater i slutningen af juni vedtog, at det skulle være slut med mink, så vil den danske regering søge om en særordning, der skal gøre det muligt at fortsætte minkavlen i Danmark.
Det lader til at være i strid med de fleste danskeres ønske, viser undersøgelsen, som Verian har foretaget for Dyrenes Beskyttelse. 68 procent af de adspurgte er helt eller delvist enige i, at Danmark bør følge lovgivningen, når EU forbyder al minkavl. Hver femte dansker – 22 procent – hælder mere til at forsøge at holde fast i minkavlen trods forbuddet. Resten af danskerne har svaret ”ved ikke”. Det er et mink-vink med en vognstang, mener Dyrenes Beskyttelse.
”De ansvarlige politikere bør lytte til befolkningen og lægge ansøgningen om en særordning i makulatoren,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse har de seneste syv uger samlet underskrifter ind for at stoppe regeringens ønske om en særordning. Det har over 43.000 danskere skrevet under på i løbet af fem uger.
Minkavl er undtagelsen i EU
I forvejen havde over 20 europæiske lande på eget initiativ vendt industrien ryggen og dermed takket nej til at holde territoriale rovdyr i små bure. Derfor vil Danmark være en af ganske få medlemsstater, der søger om særstatus med henvisning til minkavlens særlige økonomiske eller kulturelle betydning for landet. Det sender et rigtig skidt signal, mener Dyrenes Beskyttelse.
”Vi burde simpelthen holde os for gode til at fortsætte med en helt igennem dyrefjendsk industri. Det klæder ikke Danmark, at vi er et af de få steder, der kæmper med næb og klør for at holde liv i minkindustrien”, siger Britta Riis.
EU-forbuddet er da heller ikke afgørende for de fleste danskere. 59 procent mener, at minkavl bør forbydes under alle omstændigheder. 29 procent ønsker at holde fast i minkerhvervet, hvis det ikke var for et EU-forbud, viser undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="d0587a39-dd19-4a3b-9f96-24a420fbcf68" data-type="interactive" data-title="Copy: Danskers holdning til minkavl"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14519349/6e41d8ad-e624-4ab9-a4d4-ff49c97f0547-w_240.jpg)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum