Dansk-svensk samarbejde om børns transportvaner
12.8.2025 07:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Den svenske mobilitetskampagne På Egna Ben er blevet oversat og bliver testet i en dansk udgave i 2024 og 2025. Kampagnens formål er at få eleverne i 4. – 6. klasse til at transportere sig mere selvstændigt og bæredygtigt til og fra skole. Midttrafik står bag den danske version i samarbejde med Region Midtjylland og Aalborg Kommune.

Gang, cykling eller kollektiv trafik giver point, mens forældrekørsel giver et rundt nul i den fem uger lange pointjagt, der er bærende i den svenske mobilitetskampagne På Egna Ben (På Egne Ben).
Kampagnen er blevet testet i en dansk version på seks skoler i Danmark i 2024 og skal køre igen fra 1. september på ni skoler.
Forældrekørsel skaber utryghed ved skoler i både Sverige og Danmark
Trængsel ved skolerne, stillesiddende børn og usikre skoleveje var baggrunden for, at det svenske trafikselskab Västtrafik udviklede På Egna Ben kampagnen i 2021. Projektet har eksisteret siden 2006. Målet var og er stadig at få børnene til at komme selvstændigt til og fra skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik.
Projektleder ved Västtrafik Marie Ringfeldt-Jensen fortæller:
”Interessen for På Egna Ben er stigende, og vi ser et behov for at få eleverne i bevægelse og øge trafiksikkerheden omkring skolerne. I 2024 har 278 klasser deltaget i På Egna Ben og fået 17 kommuner i Sverige til aktivt at arbejde for at ændre unges adfærd, når det kommer til bæredygtig transport, miljø, sundhed og trafiksikkerhed. I løbet af fem uger i 2024 har 6.314 elever cyklet og gået i alt 213.520 kilometer!
Det er glædeligt at se, at deltagertallet fortsætter med at stige år for år, hvilket viser, at vores arbejde er værdifuldt og går i den rigtige retning”.
Midttrafik deltager i EU-projektet MOVE, hvor de samarbejder med danske, norske og svenske partnere om at fremme bæredygtige transportvaner hos blandt andet børn og unge. Og det var i det forum, at Midttrafik hørte om kampagnen På Egne Ben første gang.
Kommunikations – og udviklingskonsulent hos Midttrafik Britta Charmig fortæller:
”Vi kan jo sagtens genkende scenariet med, at mange børn bliver kørt i skole og til mange andre ting. Det har blandt andet den konsekvens, at børn ikke bliver præsenteret for den kollektive trafik. Derfor blev vi meget begejstret, da vi hørte om På Egna Ben. Skolebørn er en vigtig målgruppe for Midttrafik og i regi af MOVE-projektet har vi mulighed for at teste nye tiltag af. Det er vores ønske, at fremtidens børn får et mere nuanceret forhold til deres transport, så de ikke vælger bilen på autopilot, men i stedet overvejer andre muligheder som cykel og kollektiv trafik”.
Danske skoler har taget godt imod kampagnen
Midttrafik kontaktede Västtrafik, som gav fuld adgang til alle elementer af På Egna Ben kampagnen. Derfor kunne cirka 800 elever fordelt på seks skoler i Aalborg, Herning, Randers og Ringkøbing-Skjern kommune teste en dansk version af i september/oktober 2024. Britta Charmig fortæller:
”Kampagnen er blevet virkelig godt modtaget på de seks skoler, hvor det faktisk lykkedes os at mindske forældrenes brug af bil under og efter den fem uger lange kampagneperiode. Vi fik flere til at gå og cykle, mens kollektiv trafik var det samme. Den efterfølgende evaluering viste desuden, at kampagnen havde styrket det sociale fællesskab i klassen og øget elevernes bevidsthed om transport”.
På Egne Ben bliver afholdt igen fra 1. september og fem uger frem på 9 skoler med deltagelse fra 54 klasser og 1.182 elever. Herefter bliver kampagnen evalueret med henblik på at videreføre kampagnen og udbrede den til skoler i hele Danmark.
Samarbejde om fælles udfordringer
Västtrafik og Midttrafik er løbende i dialog for at udveksle erfaringer fra På Egne Ben og arbejdet med at få flere til at transportere sig aktivt og bæredygtigt fremfor at køre i bil.
”Projektet På Egna Ben ligger mig meget på sinde, og det gør en stor forskel for både børnenes helbred og trafiksituationen omkring skolerne. Det er vigtigt, at vi i en tidlig alder arbejder på at gøre eleverne sikre og uafhængige i trafikken, men også på at reducere korte bilture til skole. Derudover skaber vi den næste generation af loyale passagerer i den offentlige transport. Nu vil jeg gerne se det vokse og sprede sig til endnu flere lande”, siger projektleder Marie Ringfeldt-Jensen.
Faktaboks: Hvad er På Egne Ben?
- En mobilitetskampagne, hvor eleverne i 4.-6. klasse får point for at komme aktivt i skole ved fx at gå, cykle, stå på rulleskøjter eller tage bussen i skole i stedet for at blive kørt i bil.
- Klassen dyster i en pointjagt om at vinde hovedpræmier til klassekassen
- Forældre kan bidrage med bonuspoint, hvis de går, cykler eller tager kollektiv trafik til arbejde
- Eleverne kan også optjene bonuspoint, hvis de transporterer sig bæredygtigt til en fritidsaktivitet
- Hjemmesiden indeholder faktaark og øvelser inden for sundhed, bæredygtighed og transport, som læreren kan bruge i undervisningen og tjene ekstra point til klassen.
- Se mere på: På Egne Ben -
Nøgleord
Kontakter
Marie Ringfeldt-JensenVästtrafik
Tlf:+46104345343Marie.Ringfeldt-Jensen@vasttrafik.seMidttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Danmarks første Bikepod står nu klar i Hedensted11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til marts 2027 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks Bikepod på Hedensted Station. Sammen med Midttrafik tester Hedensted Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen. BikePoden bliver indviet mandag 14. september kl. 06:30-08:00 af Lars Poulsen, formand for Vækst og Klima udvalget i Hedensted Kommune.
Midttrafik begrænser flexture på grund af vognmangel9.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 8. september er det ikke muligt at bestille en flextur til kørsel i tidsrummet mandag til fredag kl. 10-16 i Midttrafiks område. Ophør af samarbejde med en række leverandører har betydet, at Midttrafik mangler cirka 25 % af de vogne, der kører flextrafik i Midtjylland og er derfor nødt til at prioritere de vigtigste og mest udsatte kundegrupper først.
Tre lokale skoler dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På tre skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.
Aarhus-skole dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På Gammelgårdsskolen i Aarhus skal 4. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.
To Randers-skoler dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På to skoler i Randers skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt dyster 96 klasser i årets kampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum