I morgen starter ny børnehaveklasse, der skal sikre fremtiden for traditionsrig sangskole
11.8.2025 13:11:53 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
For første gang kan folkeskoleelever begynde på Sankt Annæ Gymnasium allerede fra børnehaveklassen – et nyt forsøg, der skal sikre sangskolens fremtid. Den nye klasse har tiltrukket mange ansøgere. Børne- og ungdomsborgmesteren, Jakob Næsager (C), håber, at det tidlige optag bliver permanent.

Lukas Graham, Cæcilie Norby, Nanna – i næsten 100 år har Sankt Annæ Gymnasium været arnested for nogle af de største danske sang- og musiktalenter.
Som Københavns Kommunes sangskole rummer Sankt Annæ både en folkeskole, hvor elever hidtil er blevet optaget fra 3. klasse, og et gymnasium.
Men folkeskolen står i dag over for en betydelig udfordring.
I de seneste år er antallet af ansøgere faldet – særligt blandt kvalificerede drenge.
Det betyder, at folkeskolen for første gang ikke kan fylde sine 3. klasser op, og det kan på sigt få alvorlige konsekvenser for skolen – særligt for skolens anerkendte drengekor, Københavns Drengekor, hvis eksistens kan være truet.
For at imødekomme udfordringerne afsatte de københavnske politikere sidste år penge til et forsøg, hvor en enkelt Sankt Annæ-klasse skal starte allerede fra børnehaveklassen.
Og det har vist sig at være en stor succes.
Hele 207 elever har ansøgt om optagelse i den nye børnehaveklasse, hvoraf 26 starter i morgen, tirsdag den 12. august.
Eleverne går i børnehaveklasse til 3. klasse på Skolen i Sydhavnen og fortsætter derfra på Sankt Annæ Gymnasium.
Eleverne i folkeskolen får undervisning i korsang, hørelære og stemmetræning ud over de almindelige fag. Optagelsen kræver en særlig sangprøve.
Hvis det står til børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, skal børnehaveklassen blive en permanent ordning. Derfor ønsker han at afsætte midler til projektet i årets budgetforhandlinger.
- Sankt Annæ Gymnasium er en af Københavns helt særlige kulturinstitutioner, og vi skylder både børnene, byen og musikken at fremtidssikre skolens unikke miljø. Erfaringerne med børnehaveklassen viser tydeligt, at interessen er stor, og at vi kan tiltrække mange talentfulde børn, hvis vi åbner for optag fra børnehaveklassen. Derfor er det en topprioritet for mig at afsætte midler i årets budget, så vi kan sikre skolens fremtid, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C).
Jakob Næsager besøger Skolen i Sydhavnen, når eleverne i den nye børnehaveklasse starter tirsdag den 12. august kl. 09.00. Pressen er velkommen til at deltage.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Tre ud af fire elever fik markant mindre fravær: Nu bliver succesfuld fraværsindsats udvidet til 13 nye skoler25.9.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
På Nørrebro Park skole har indsatsen "Kom glad i skole" givet tre ud af fire deltagende elever markant mindre fravær. Nu bliver ordningen udvidet til 13 nye skoler.
Københavnske skoleelever trækker landsgennemsnittet op igen i år18.9.2026 13:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra sommerens afgangseksamener viser, at de københavnske folkeskoleelever fastholder deres høje faglige niveau, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
København runder milepæl: 1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere er startet på merituddannelse15.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere har siden 2018 taget springet og er startet på meritpædagoguddannelsen, mens de har fastholdt deres arbejde i Københavns dagtilbud. Det er en vigtig milepæl i kampen mod manglen på uddannede pædagoger i hovedstaden.
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum