Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere
12.8.2025 09:11:36 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008, men det betyder ikke, at danskerne arbejder mindre end før, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tværtimod er det udtryk for, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde.

BESKÆFTIGELSE
Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet siden 2008, men faldet skyldes, at flere unge, fleksjobbere og seniorer er kommet i beskæftigelse. Disse grupper arbejder typisk færre timer og trækker derfor den gennemsnitlige arbejdstid ned.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Analysen viser udviklingen i arbejdstiden over en 15-årsperiode fra 2008 til 2023, hvor de seneste data går til. Hele tilbagegangen i arbejdstid kan forklares ved, at der er flere fra kanten af arbejdsmarkedet, som er kommet i beskæftigelse.
"Danskernes arbejdstid er faldet en smule siden 2008, men det er ikke fordi, at danskerne er blevet mindre arbejdsomme, tværtimod. Faldet skyldes, at der er flere, der er kommet i arbejde," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når seniorer for eksempel tager et deltidsjob i stedet for slet ikke at arbejde, så stiger beskæftigelsen, men fordi de arbejder færre timer end gennemsnittet, så falder den gennemsnitlige arbejdstid,” siger Gustav Elias Dahl.
Arbejdsmarkedets ”kernetropper”, altså almindelige lønmodtagere, som ikke er for eksempel studerende, seniorer eller fleksjobbere, har faktisk øget deres gennemsnitlige arbejdstid siden 2008. Men kernetropperne udgør en mindre andel af beskæftigelsen end tidligere, primært fordi de store årgange fra efterkrigstiden er blevet seniorer.
Ikke grund til bekymring for statens økonomi
Det har vakt bekymring i den offentlige debat, at den gennemsnitlige arbejdstid er faldet, og flere har peget på, at faldet i arbejdstid udgør en risiko for de offentlige finanser.
Men analysen fra AE viser, at der ikke er grundlag for den bekymring.
”Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne arbejder mindre end tidligere. Renser man for den ændrede sammensætning af arbejdsstyrken, er arbejdstiden faktisk steget en smule fra 2008 til 2023,” siger Gustav Elias Dahl.
”Det kan selvfølgelig være, at fremtidige generationer vil ønske at arbejde mindre, men så må de også selv finde finansieringen til den tid. Der er ingen grund til, at vi i dag skal stramme livremmen for at kommende generationer kan holde mere fri,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Når flere danskere kommer i arbejde, kan det både medføre, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger og falder. Hvis dem, der kommer i arbejde, har en arbejdstid, der ligger over gennemsnittet, vil det trække den gennemsnitlige arbejdstid op. Hvis dem, der kommer i arbejde, omvendt har en arbejdstid under gennemsnittet, leder det til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
- Siden 2008 er markant flere seniorer, unge og fleksjobbere kommet i arbejde. Fælles for disse grupper er, at deres arbejdstid er lavere end for ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet. Når beskæftigelsen stiger i disse grupper, leder det derfor til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
- Den gennemsnitlige arbejdstid er siden 2008 faldet med 2,4 procent som følge af, at flere seniorer, unge og fleksjobbere har øget deres beskæftigelse, mens ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet fylder relativt mindre.
- Den underliggende arbejdstid i de enkelte grupper er derimod siden 2008 steget med knap 2,2 procent. Den samlede gennemsnitlige arbejdstid er således faldet med 0,3 procent i perioden.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
Liberal Alliance bruger forældede tal: Reelt 37.000 personer rammes af dagpengehalvering17.3.2026 08:07:00 CET | Pressemeddelelse
Det vil ramme cirka 37.000 dagpengemodtagere, hvis dagpengeperioden bliver halveret, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det svarer til, at cirka hver femte dagpengemodtager vil miste ret til dagpenge. Liberal Alliance påstår, at det kun er omkring 9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive berørt af deres dagpengehalvering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum