Arbejdstiden er faldet, men danskerne arbejder faktisk mere end tidligere

BESKÆFTIGELSE

Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet siden 2008, men faldet skyldes, at flere unge, fleksjobbere og seniorer er kommet i beskæftigelse. Disse grupper arbejder typisk færre timer og trækker derfor den gennemsnitlige arbejdstid ned.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Analysen viser udviklingen i arbejdstiden over en 15-årsperiode fra 2008 til 2023, hvor de seneste data går til. Hele tilbagegangen i arbejdstid kan forklares ved, at der er flere fra kanten af arbejdsmarkedet, som er kommet i beskæftigelse.

"Danskernes arbejdstid er faldet en smule siden 2008, men det er ikke fordi, at danskerne er blevet mindre arbejdsomme, tværtimod. Faldet skyldes, at der er flere, der er kommet i arbejde," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når seniorer for eksempel tager et deltidsjob i stedet for slet ikke at arbejde, så stiger beskæftigelsen, men fordi de arbejder færre timer end gennemsnittet, så falder den gennemsnitlige arbejdstid,” siger Gustav Elias Dahl.

Arbejdsmarkedets ”kernetropper”, altså almindelige lønmodtagere, som ikke er for eksempel studerende, seniorer eller fleksjobbere, har faktisk øget deres gennemsnitlige arbejdstid siden 2008. Men kernetropperne udgør en mindre andel af beskæftigelsen end tidligere, primært fordi de store årgange fra efterkrigstiden er blevet seniorer.

Ikke grund til bekymring for statens økonomi

Det har vakt bekymring i den offentlige debat, at den gennemsnitlige arbejdstid er faldet, og flere har peget på, at faldet i arbejdstid udgør en risiko for de offentlige finanser.

Men analysen fra AE viser, at der ikke er grundlag for den bekymring.

”Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne arbejder mindre end tidligere. Renser man for den ændrede sammensætning af arbejdsstyrken, er arbejdstiden faktisk steget en smule fra 2008 til 2023,” siger Gustav Elias Dahl.

”Det kan selvfølgelig være, at fremtidige generationer vil ønske at arbejde mindre, men så må de også selv finde finansieringen til den tid. Der er ingen grund til, at vi i dag skal stramme livremmen for at kommende generationer kan holde mere fri,” siger Gustav Elias Dahl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Når flere danskere kommer i arbejde, kan det både medføre, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger og falder. Hvis dem, der kommer i arbejde, har en arbejdstid, der ligger over gennemsnittet, vil det trække den gennemsnitlige arbejdstid op. Hvis dem, der kommer i arbejde, omvendt har en arbejdstid under gennemsnittet, leder det til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
  
  
• Siden 2008 er markant flere seniorer, unge og fleksjobbere kommet i arbejde. Fælles for disse grupper er, at deres arbejdstid er lavere end for ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet. Når beskæftigelsen stiger i disse grupper, leder det derfor til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid.
  
  
• Den gennemsnitlige arbejdstid er siden 2008 faldet med 2,4 procent som følge af, at flere seniorer, unge og fleksjobbere har øget deres beskæftigelse, mens ”kernetropperne” på arbejdsmarkedet fylder relativt mindre.
  
  
• Den underliggende arbejdstid i de enkelte grupper er derimod siden 2008 steget med knap 2,2 procent. Den samlede gennemsnitlige arbejdstid er således faldet med 0,3 procent i perioden.
  
  

Læs analysen her