Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Kontrolskibe lægger til kaj i Esbjerg Havn – invitation til åbent skib

Del

Fredag den 15. august holder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og EFCA (den europæiske fiskerikontrolorgnisation), åbent skib på styrelsens kontrolskib ”Nordsøen” og EFCA’s skib ”Ocean Protector”. Det sker i anledning af besøg fra EFCA, der fejrer 20-års jubilæum og det danske EU-formandskab.

Den 15. august mellem klokken 16:30 og 18:30 har du mulighed for at komme helt tæt på to fiskerikontrolskibe. ”Nordsøen” lægger nemlig til kaj i Esbjerg Havn sammen med det europæiske kontrolskib "Ocean Protector”. Alle, der lægger vejen forbi Esbjerg havn, er inviteret til åbent skib, hvor man vil blive mødt af Fiskerikontrollen og EFCA, som står klar til at give en rundvisning på skibene.

Besøget af det europæiske fartøj sker i anledning af EFCA’s 20-års jubilæum. Da Danmark overtog formandskabet for EU 1. juli i år, har EFCA valgt at starte jubilæumsfejringen i Danmark.

Så kom meget gerne en tur forbi Østre Dokkaj tæt ved restaurant Gammelhavn i Esbjerg Havn mellem klokken 16:30 og 18:30, få lidt snacks og en lille forfriskning, og hør mere om fiskerikontrollen og vores skibe.

Om fiskerikontrolskibet ”Ocean Protector”

”Ocean Protector” er et af de tre kontrolskibe, som EFCA (European Fisheries Control Agency) bruger i deres kontrolarbejde og til at understøtte de europæiske fiskerimyndigheder. ”Ocean Protector” er 62 meter langt og sejler under portugisisk flag. Skibet er bygget i 2020. ”Ocean Protector” har to søsterskibe, der blev bygget i 2018, ved navn ”Ocean Guardian” og ”Ocean Sentinel”.  ”Ocean Protector” bruges af EFCA til deres understøttelse af fiskerikontrollen i alle de europæiske farvande, lige fra Middelhavet og det Nordlige Atlanterhav til Nordsøen og Østersøen.

Om fiskerikontrolskibet ”Nordsøen”

”Nordsøen” er det største af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe og spydspidsen af styrelsens fiskerikontrol i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. ”Nordsøen” benyttes som led i kontrollen med redskaber, fangster, logbøger, overvågning af forbudsområder, udtagning af prøver, deltagelse i redningsaktioner til søs og i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten. ”Nordsøen” er 64 meter og er bygget af det vestjyske værft Hvide Sande Ship Yard, Steel and Service i 2022.

Billeder

Ocean Protector
Ocean Protector
EFCA
Download

Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.

Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Har du tjek på havens frø og blomster til Havens Dag den 14. september?12.9.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Havesæsonen er langtfra forbi. Du kan både så og plante i løbet af efteråret – og lægge planer for den kommende sæson, fx i forbindelse med Havens Dag. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du køber dine planter og frø. Hvis du vil være på den sikre side, skal du købe planter og frø i en fysisk butik, fx et havecenter, planteskole el.lign. eller på hjemmesider som garanterer, at deres frø og planter overholder EU-lovgivning og national lovgivning. Sådan lyder rådet fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

35 mio. kr. til forskning i natur, miljø og fiskevelfærd skal fremme den grønne omstilling af fiskeri og akvakultur1.9.2025 09:10:37 CEST | Pressemeddelelse

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen åbner nu for ansøgninger til forskningsprogrammet Grønt Program for omstilling af fiskeri og akvakultur 2025. Her skal 35 mio. kr. bidrage til at skabe øget viden om effekterne af fiskeri og akvakultur på natur, miljø og fiskevelfærd - og styrke indsatsen for erhvervenes grønne og bæredygtige omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye