International social kapitalfond investerer i Carelink Gruppen
Carelink Gruppen, Danmarks største velfærdskoncern, har indgået en investeringsaftale med den europæiske sociale kapitalfond Impact Partners. Aftalen betyder, at Impact Partners investerer i selskabet og opnår en ejerandel på over 20 procent.

Med investeringen får Carelink Gruppen tilført ny kapital, som skal understøtte koncernens fortsatte vækst og ambitioner – særligt inden for ældreområdet, hvor der er planer om yderligere opkøb i de kommende år.
“Med Impact Partners har vi fundet en investor, der både har den rette sociale profil og som kan tilføre os vigtig viden inden for velfærdsområdet. Vi lægger ikke skjul på, at vi har store ambitioner – ikke mindst på ældreområdet i de kommende år, hvor den demografiske udvikling skaber en voksende efterspørgsel på plejeområdet” udtaler Søren Dinesen, administrerende direktør i Carelink Gruppen.
Impact Partners er allerede etableret i Danmark, hvorfra det nordisk kontor ledes af partner Ulrik Fonsmark Andreasen. Han ser investeringen i Carelink Gruppen som et første skridt mod flere fælles projekter:
”Dansk velfærd og vores sociale fonde har været pionerende på hver sin vis. Den danske omsorgsmodel er en stor inspiration i udlandet, og Carelink Gruppen har bygget en førende dansk velfærdsorganisation. Debatten har længe efterspurgt den næste store danske virksomhed, og hvad kunne være mere nærværende end at skalere en dansk kernekompetence som velfærd? Det er bydende nødvendigt, og Carelink Gruppen er den helt rette aktør til det formål. Deres +6000 medarbejdere leverer omfattende hjælp til udsatte med både bred og dyb impact inden for social beskæftigelse, mental sundhed for børn og voksne, ældrepleje og meget mere”, udtaler Ulrik Fonsmark Andreasen.
Carelink Gruppen har gennem de seneste år haft en markant vækst og vokser årligt med omkring 15 procent – både på omsætning og bundlinje. Med en stærk drift og ny kapital i ryggen er selskabet nu godt positioneret til at gennemføre både flere og større opkøb.
- “Impact Partners’ investering styrker ikke kun vores finansielle fundament, men også vores strategiske kapacitet til at tage større skridt i udviklingen af fremtidens velfærdsydelser,” tilføjer Søren Dinesen.
Carelink Gruppen har de seneste år gennemført en række succesfulde opkøb og udvidet forretningsområderne, hvilket passer godt til Impact Partners investeringsstrategi. At ledelsen også har denne erfaring er vigtigt ifølge Ulrik Fonsmark Andreasen:
”Vi har hjulpet de virksomheder vi investerer i med over 30 opkøb, hvilket er en effektiv og hurtig vej til cross-boarder growth i Europas mangfoldige markeder. Da kompetencerne til opkøb allerede er integreret i Carelink Gruppen, kan vi fra starten engagere os fuldt ud i nye opkøbsmuligheder nationalt og internationalt, som måtte præsentere sig for virksomheden. Som i alle vores investeringer vil vi implementere metoder, som vi bl.a. udviklede for ”the European Investment Fund”, til at måle, støtte og accelerere virksomhedens sociale impact”. Det vil sige virksomhedens evne til at skabe social- og personlig progression for udsatte mennesker på kanten af samfundet.
Partner Thomas Delalande tilføjer: ”Det er også sjældent, vi møder en virksomhed, der både er så driftsorienteret og samtidig har evnen til at udvikle egne digitale løsninger – og koble det med sociale effektinvesteringer. Carelink har demonstreret, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem adgang til mange dygtige medarbejdere og innovative digitale løsninger, herunder brugen af AI.”
Impact Partners har i deres private equity program gennemført over 60 investeringer og 30 opkøb og investerer nu for anden gang i pleje og velfærd gennem Carelink Gruppen med deres nye fond V.
Om
Carelink Gruppen:
Carelink Gruppen er Danmarks største udbyder af velfærdsydelser og opererer inden for en bred vifte af sundheds- og plejetilbud, herunder bemandingsløsninger, ældrepleje og socialfaglige ydelser.
Kontakt:
Administrerende direktør Søren Dinesen
TEL. +45 20223791
E-mail. sd@carelink.dk
Impact Partners:
Stiftet i 2007 med den faste overbevisning om, at entreprenører kan bidrage til at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund, er Impact Partners blevet den første europæiske platform dedikeret til impact-investering (sociale effektinvesteringer).
Impact Partners investerer i virksomheder, der skaber målbar og betydelig social effekt for sårbare befolkningsgrupper. Investeringerne er primært inden for sundhed og uddannelse samt i virksomheder, der skaber jobs til udsatte mennesker – ofte inden for den cirkulære økonomi. Impact Partners har hovedkontor i Paris med datterselskaber i København, Frankfurt, Milano og Barcelona og forvalter mere end 500 millioner euro.
Kontakt:
Ulrik Fonsmark Andreasen | Managing Partner | Impact Partners Nordic
TEL. +45 26141438
E-mail. ulrik@impact-nordic.dk
Følg pressemeddelelser fra Carelink A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Carelink A/S
Digitale forløb, visuelle avatarer og en online chatfunktion skal sikre hjælp til børn og unge fra familier med misbrugs-problematikker30.7.2025 13:24:15 CEST | Pressemeddelelse
Genklang – et nyt digitalt tilbud lanceres den 1. september og giver børn og unge i hele Danmark, der vokser op i familier med alkohol- eller stofproblematikker, adgang til gratis rådgivning og forløb. Med anonym rådgivning og et digitalt forløb bliver det markant lettere at få hjælp – uanset hvor i landet man bor.
Carelink Gruppen overtager HjemmeHjælpen A/S25.7.2025 11:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Med overtagelsen styrker Carelink Gruppen indsatsen for tryg og nær hjemmepleje i hovedstadsområdet.
Carelink træder ind på markedet for privat hjemmepleje6.3.2025 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største velfærdskoncern, Carelink Gruppen, udvider nu sin tilstedeværelse i velfærdssektoren og træder ind på markedet for privat hjemmepleje.
Stor anvendelse af ny patientrådgivning4.3.2025 09:55:23 CET | Pressemeddelelse
For at forbedre adgangen til patientrådgivning og gøre den mere tilgængelig besluttede et politisk flertal i 2024 at oprette et privat tilbud som supplement til de regionale patientkontorer. Sundhedsstyrelsen valgte Carelink Gruppen til at stå for rådgivningen, Din Patientguide. Siden da har patienter og pårørende over hele landet taget godt imod det gratis og private tilbud.
Carelink Gruppen lancerer Din Patientguide – et nyt landsdækkende rådgivningstilbud til danske patienter13.1.2025 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Som en del af finansloven for 2024 får patienter i hele Danmark nu adgang til en ny privat rådgivningstjeneste, Din Patientguide, der skal styrke kendskabet til og udnyttelsen af patientrettigheder i det danske sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum