Brahetrolleborg Game Fair

Danmarks ultimative friluftsevent vender tilbage for fjerde gang! Brahetrolleborg Game Fair 2025

Del

Fra den 22. til 24. august 2025 åbner Brahetrolleborg Game Fair igen dørene til en spektakulær oplevelse for outdoor-entusiaster, jægere og fiskere. Her kan hele familien opleve et væld af aktiviteter, udstillinger og events under åben himmel, i historiske rammer og smuk natur på Sydfyn. Denne begivenhed, som er Danmarks mest omfattende og stemningsfulde friluftsfest, finder sted hvert andet år og lover uforglemmelige oplevelser for alle aldre.

Foto: Jonas Nørregaard. Brahetrolleborg Game Fair
Foto: Jonas Nørregaard. Brahetrolleborg Game Fair

Messeprogram i særklasse

Talks og foredrag

Foredragsteltet byder på et omfattende program med mere end 40 spændende indslag fordelt over tre dage. Mød vinderen af Alene i Vildmarken 2025, deltag i den festlige jagt-quiz med Mark Stokholm fra TV, bliv klogere på mårhunde-regulering, knivbygning, førstehjælp til hunde, Camino-vandring og meget mere.

International konference: Kids in Nature

I år danner Brahetrolleborg også rammen om den internationale konference ” Kids in Nature”, hvor Danmarks unikke tilgang til at inddrage børn og unge i naturformidling – herunder jagt, fiskeri og udeliv – sættes på dagsordenen. Konferencen har deltagere fra hele verden og foregår både sideløbende og som en integreret del af messen.

Shows og opvisninger

Overalt på messeområdet kan publikum opleve fascinerende opvisninger – fra rovfugle og jagthunderacer til live madlavningsbattles med Thomas Rode og Adam Price. Der er aktiviteter og indslag fra morgen til aften.

Outdoor-aktiviteter i naturens tegn

I år kan bl.a. opleves og være en del af:
- Fire vandreruter: 12 timers challenge, 8 og 20 km ruter samt en historisk-kulturel vandretur
- Gravel-løb
- Træklatring, isbade og en OCR-prøvebane
- Grejdemonstrationer
- Friluftsudstyr i alle afskygninger

Tre unikke overnatningsmuligheder

For gæster, der ønsker den fulde oplevelse:
- Campingplads i gåafstand med plads til både campingvogne og autocampere
- Vildmarks Camp i skoven med telte og bålhygge
- Glamping i komfortable telte med plads til 4 personer

Konkurrencer for alle

Publikum kan dyste i:
- Bueskydning
- Riffel- og haglskydning
- International hundekonkurrence
- Og den populære "Fiske-Agility-Battle-Bane-Dyst" ledet af Gordon P. Henriksen
Der er store præmier på højkant!

Mad og aftenhygge

Der vil være et stort udvalg af madboder og madlavning over åben ild. Publikum kan opleve outdoor cooking-shows og deltage i madworkshops. Som noget særligt serveres den officielle messeøl,”Muddy Boots”, og når standene lukker, fortsætter hyggen omkring bålet – både i det centrale madområde og i Vildmarks Camp.

Børneaktiviteter i fokus

Hele weekenden er spækket med børnevenlige aktiviteter:
- Fiskeri i slottets damme
- Pizzabagning og bålmad i børnehøjde
- Klatring

-Pandekagebagning

-Laserlerdueskydning og ATV-bane
- Opnå et FriluftsMester-pas med medaljer efter seks stempler

Grej, gear og inspiration

Mere end 150 udstillere – fra internationale mærker til innovative nykommere – fylder standene med det nyeste inden for grej, beklædning og udstyr til outdoor, jagt og fiskeri.

Kort om Brahetrolleborg Game Fair 2025

- Dato: 22.–24. august 2025
- Sted: Brahetrolleborg Gods, Sydfyn
- Forventet antal besøgende: 15.000–20.000
- Areal: 150 hektar
- Antal udstillere: 140-180

- Foredragsprogram: Over 40 talks og oplæg
- Målgruppe: Både specialister og familier

-Profiler: Adam Price, Thomas Rode, Bente ”Kromutter” (Alene i Vildmarken), Gordon P. Henriksen, Ulrik Ørskov og Claus Ballisager, Maria Lau m.fl.

Om stedet

Brahetrolleborg Gods har rødder tilbage til 1172 og en stærk historisk forankring i skovbrug og jagt. Det er fjerde gang der afholdes Brahetrolleborg Game Fair på stedet – et event skabt i samarbejde med bl.a. Faaborg-Midtfyn Kommune, samarbejdspartnere og sponsorer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Brahetrolleborg Game Fair

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brahetrolleborg Game Fair

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye