Topmodel Josephine Skriver donerer sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til PlanBørnefonden
8.8.2025 14:00:31 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Den internationale topmodel Josephine Skriver er en af dansk modes helt store stjerner. Under Copenhagen Fashion Week går hun catwalk for at støtte PlanBørnefondens arbejde for verdens mest udsatte piger og kvinder. Og det er der en helt særlig grund til.

I denne uge har den danske modebranche fremvist de nyeste trends og designs til Copenhagen Fashion Week. Én af stjernerne på catwalken er den danske topmodel Josephine Skriver. Med en international modelkarriere med jobs for modehuse som Prada, Gucci og Chanel og en følgerskare på over 8,5 millioner på Instagram, er hun et af dansk modes største internationale navne. Under Copenhagen Fashion Week går hun catwalk med et helt særligt formål.
Josephine Skriver og hendes modelbureau Unique Models donerer nemlig indtjeningen fra hendes shows for de danske modebrands Gestuz og Munthe til PlanBørnefondens arbejde for piger og kvinders rettigheder.
”Jeg har mødt nogle af de piger og kvinder, som PlanBørnefonden arbejder med, og talt med dem om konsekvenserne af at leve i verdens mest udsatte områder. De møder så mange udfordringer, og de har en enorm styrke og kæmper for forandringer, men de får sjældent opmærksomhed. Det betyder meget for mig at kunne bruge min platform til at sætte fokus på det,” siger Josephine Skriver, der har været ambassadør for PlanBørnefonden siden 2021.
Hun bakkes op af direktør hos Unique Models, Jesper Thomsen:
”Vi er stolte over Josephines ambassadørarbejde for PlanBørnefonden, og vi donerer med glæde vores honorar for at bakke op om deres vigtige arbejde,” fortæller Jesper Thomsen.
Foruden Josephine Skrivers og Unique Models bidrag, giver Munthe, som er én af PlanBørnefondens partnere, også 25.000 kr., så det samlede beløb, når op på 75.000 kroner.
Pigers rettigheder forringet i hvert fjerde land
Donationen kommer på et vigtigt tidspunkt. Ifølge UN Women er piger og kvinders rettigheder forringet i hvert fjerde land i verden. Samtidig går nedskæringer til udviklingsstøtten i blandt andet USA og flere europæiske lande hårdt ud over piger og kvinders adgang til uddannelse og sundhed.
”Vi er meget glade for den flotte donation. Det er et rigtig vigtigt signal i en tid, hvor piger og kvinders rettigheder er under pres rigtig mange steder i verden. Vi er glade for, at Josephine bruger sin stemme, tid og arbejde på at sætte fokus på netop det,” siger CEO hos PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.
Helt særlig grund til donation
Det er ikke første gang, at Josephine Skriver bruger sin stemme og arbejde til at bakke op om PlanBørnefondens arbejde. Tidligere på sommeren lancerede hun sin egen indsamling til PlanBørnefondens Pigefond, og i samarbejde med Mads Nørgaard har hun designet en særlig #101 tee, hvor overskuddet fra salget går til indsamlingen.
Kampen for piger og kvinders rettigheder er blevet særligt vigtigt for hende, siden hun blev mor til datteren Aurora i 2023.
”Ligestilling har altid været en mærkesag for mig, men efter jeg er blevet mor, har jeg tænkt meget på, hvor uretfærdigt udgangspunktet er rundt omkring i verden - især for pigerne. Alle børn har ret til en tryg barndom, og alle har ret til at bestemme over egen krop. Det er vigtigt for mig, at min datter vokser op med en forståelse for, at vi skal stå sammen for at sikre de rettigheder,” siger Josephine Skriver.
Med bidraget fra Josephine Skrivers indsamling og donation kan PlanBørnefonden sikre, at flere piger kan komme i skole, få en uddannelse, bestemme over egen krop og blive beskyttet mod børneægteskab og omskæring.
Kontakter
Kirsten Brogaard PedersenSenior ManagerKommunikation
Tlf:29760335kirsten.brogaard@planbornefonden.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Eskalering af militær konflikt i Iran og Mellemøsten: Børn betaler prisen11.3.2026 14:40:44 CET | Pressemeddelelse
Børn og civile er de store ofre i den eskalerende militære konflikt i Iran og Mellemøsten. Konflikten har spredt sig til Libanon, hvor PlanBørnefonden er til stede med humanitær indsats.
Ny single og turné: Iris Gold sætter fokus på håb og handling i en tid præget af globale kriser5.3.2026 14:19:25 CET | Pressemeddelelse
Verden står midt i krig, konflikter og globale udfordringer. I den virkelighed udgiver den danske artist Iris Gold fredag den 6. marts singlen Build It Up – en sang, der sætter fokus på håb, handlekraft og muligheden for at skabe en bedre fremtid for kommende generationer. Udgivelsen markerer samtidig starten på Iris Golds forårsturné. Build It Up er udviklet i samarbejde med PlanBørnefonden og bygger på erfaringer fra et besøg i Zimbabwe i 2025. Her arbejdede Iris Gold sammen med den zimbabwiske musiker Kotiion og fik indblik i konkrete initiativer, der styrker børn og unges rettigheder og muligheder i nogle af verdens mest udsatte lokalsamfund. Rejsen gav et tydeligt perspektiv på, hvordan musik, samarbejde og kulturel udveksling kan skabe fremdrift og nye muligheder. Men idéen til sangen opstod i et mere hverdagsnært øjeblik. En dag havde Iris Gold travlt med at komme videre, da hendes søn stoppede op og pegede på en lille blomst, der havde brudt gennem betonen. Først bagefter gik d
Rekorddonation fra Søstrene Grene til PlanBørnefondens arbejde10.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 donerede Søstrene Grene mere end 2 mio. kr. til PlanBørnefondens arbejde med at støtte piger og unge kvinders rettigheder i nogle af verdens mest udsatte områder.
PlanBørnefonden: Børn og kvinder i Sudan betaler prisen, når verden kigger den anden vej9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konflikten i Sudan bliver kaldt verdens største humanitære krise og har nu varet 1000 dage. Imens betaler Sudans kvinder og børn den højeste pris. PlanBørnefonden er til stede i Darfur og tilbyder danske medier interview med lokal ekspert.
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum