Topmodel Josephine Skriver donerer sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til PlanBørnefonden

Del

Den internationale topmodel Josephine Skriver er en af dansk modes helt store stjerner. Under Copenhagen Fashion Week går hun catwalk for at støtte PlanBørnefondens arbejde for verdens mest udsatte piger og kvinder. Og det er der en helt særlig grund til.

Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden. Nu donerer hun sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til organisationens arbejde for piger og kvinders rettigheder.
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden. Nu donerer hun sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til organisationens arbejde for piger og kvinders rettigheder. PlanBørnefonden / Signe Vilstrup

I denne uge har den danske modebranche fremvist de nyeste trends og designs til Copenhagen Fashion Week. Én af stjernerne på catwalken er den danske topmodel Josephine Skriver. Med en international modelkarriere med jobs for modehuse som Prada, Gucci og Chanel og en følgerskare på over 8,5 millioner på Instagram, er hun et af dansk modes største internationale navne. Under Copenhagen Fashion Week går hun catwalk med et helt særligt formål.

Josephine Skriver og hendes modelbureau Unique Models donerer nemlig indtjeningen fra hendes shows for de danske modebrands Gestuz og Munthe til PlanBørnefondens arbejde for piger og kvinders rettigheder.

”Jeg har mødt nogle af de piger og kvinder, som PlanBørnefonden arbejder med, og talt med dem om konsekvenserne af at leve i verdens mest udsatte områder. De møder så mange udfordringer, og de har en enorm styrke og kæmper for forandringer, men de får sjældent opmærksomhed. Det betyder meget for mig at kunne bruge min platform til at sætte fokus på det,” siger Josephine Skriver, der har været ambassadør for PlanBørnefonden siden 2021.

Hun bakkes op af direktør hos Unique Models, Jesper Thomsen:

”Vi er stolte over Josephines ambassadørarbejde for PlanBørnefonden, og vi donerer med glæde vores honorar for at bakke op om deres vigtige arbejde,” fortæller Jesper Thomsen.

Foruden Josephine Skrivers og Unique Models bidrag, giver Munthe, som er én af PlanBørnefondens partnere, også 25.000 kr., så det samlede beløb, når op på 75.000 kroner.

Pigers rettigheder forringet i hvert fjerde land
Donationen kommer på et vigtigt tidspunkt. Ifølge UN Women er piger og kvinders rettigheder forringet i hvert fjerde land i verden. Samtidig går nedskæringer til udviklingsstøtten i blandt andet USA og flere europæiske lande hårdt ud over piger og kvinders adgang til uddannelse og sundhed.

”Vi er meget glade for den flotte donation. Det er et rigtig vigtigt signal i en tid, hvor piger og kvinders rettigheder er under pres rigtig mange steder i verden. Vi er glade for, at Josephine bruger sin stemme, tid og arbejde på at sætte fokus på netop det,” siger CEO hos PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Helt særlig grund til donation
Det er ikke første gang, at Josephine Skriver bruger sin stemme og arbejde til at bakke op om PlanBørnefondens arbejde. Tidligere på sommeren lancerede hun sin egen indsamling til PlanBørnefondens Pigefond, og i samarbejde med Mads Nørgaard har hun designet en særlig #101 tee, hvor overskuddet fra salget går til indsamlingen.

Kampen for piger og kvinders rettigheder er blevet særligt vigtigt for hende, siden hun blev mor til datteren Aurora i 2023.

”Ligestilling har altid været en mærkesag for mig, men efter jeg er blevet mor, har jeg tænkt meget på, hvor uretfærdigt udgangspunktet er rundt omkring i verden - især for pigerne. Alle børn har ret til en tryg barndom, og alle har ret til at bestemme over egen krop. Det er vigtigt for mig, at min datter vokser op med en forståelse for, at vi skal stå sammen for at sikre de rettigheder,” siger Josephine Skriver.

Med bidraget fra Josephine Skrivers indsamling og donation kan PlanBørnefonden sikre, at flere piger kan komme i skole, få en uddannelse, bestemme over egen krop og blive beskyttet mod børneægteskab og omskæring.

Kontakter

Billeder

Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden
PlanBørnefonden / Signe Vilstrup
Download
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden
PlanBørnefonden / Signe Vilstrup
Download
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden. Nu donerer hun sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til organisationen.
Topmodel Josephine Skriver er ambassadør for PlanBørnefonden. Nu donerer hun sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til organisationen.
Copenhagen Fashion Week
Download

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

PlanBørnefonden reagerer på Danmarks nye udviklingspolitiske strategi: Den rigtige vej at gå20.6.2025 14:22:59 CEST | Pressemeddelelse

Et bredt flertal i Folketinget har netop lanceret en ny udviklingspolitisk strategi, hvor Danmark fastholder 0.7 af BNI til udviklingsbistand. Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden siger om strategien: ”Det er vigtigt, at Danmark fastholder 0,7% af BNI til udviklingsbistand i en geopolitisk brydningstid defineret af alvorlige kriser og en verdensorden, der er vendt på hovedet. Det er et vigtigt signal til vores globale partnere og en forudsætning for, at strategien kan eksekveres. I PlanBørnefonden er vi glade for at se et markant fokus på vækst og jobs til unge, kvalitetsuddannelse, klima, sundhed, piger og kvinders rettigheder og investeringer i lokalt erhvervsliv og iværksætteri. Det er helt afgørende i en tid, hvor 90 % af verdens unge bor i et udviklingsland, og 72 millioner unge afrikanere hverken er i uddannelse, arbejder eller i erhvervstræning.” Dorthe Petersen fortsætter: ”Samtidig ser vi et nybrud i dansk udviklingspolitik: Danmark vil bruge udviklingsbistanden katalytisk o

Alvorlig flygtningekrise i Etiopien: 50.000 mennesker er flygtet fra Sydsudan – børn og kvinder i akut fare19.6.2025 15:18:38 CEST | Pressemeddelelse

Siden februar er mere end 50.000 mennesker på flygtet fra Sydsudan til Etiopiens sydvestlige Gambella-region. Siden maj er 300–500 mennesker ankommet dagligt til Gambella – størstedelen kvinder og børn. Det sker efter efter voldelige kampe i Sydsudan, der er på randen af en ny borgerkrig. Situationen er kritisk, og PlanBørnefonden advarer nu om en humanitær katastrofe, hvis ikke der handles hurtigt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye