Pensionsbranchen har fordoblet forsvarsinvesteringer
10.8.2025 07:49:34 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at pensionsbranchen fra 2023 til 2024 har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.
Forsvarsindustrien fylder mere i beholdningen hos de danske pensionsopsparere. Fra januar 2023 til april 2024 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 mia. kr. til næsten 19 mia. kr. Stigningen dækker både over, at mange pensionsselskaber har skruet op for deres eksisterende beholdninger af forsvarsinvesteringer og at selskaber, der tidligere slet ikke har haft forsvarsinvesteringer i deres portefølje, også er gået ind på dét investeringsområde. Samtidig er kurserne steget for især europæiske børsnoterede forsvarsvirksomheder.
- Branchen har vist sig hurtig omstillingsparat, og mange danske pensionsopsparere har ændret syn på forsvarsinvesteringer. Så i takt med, at regeringen og Folketinget har skruet op for investeringer i forsvaret, så følger mange pensionsselskaber trop, siger adm. direktør Kent Damsgaard.
Han understreger, at der stadigvæk er store forskelle mellem selskaberne, fordi deres kunder og medlemmer også ser tilsvarende forskelligt på området.
- Generelt går udviklingen i retningen af flere forsvarsinvesteringer. Men selskaberne investerer jo på vegne af deres kunder og medlemmer, og der kan stadig være store forskelle på, om – og i givet fald hvordan – de ønsker at investere i fx forsvar, siger Kent Damsgaard.
Langt størstedelen af de danske forsvarsinvesteringerne er i udenlandske selskaber, og det skyldes, at den danske forsvarsindustri fortsat er forholdsvis lille, og at vi endnu ikke har nogen børsnoterede forsvarsvirksomheder, sådan som fx vores svenske og norske naboer har.
- Mange pensionsselskaber ser med interesse på forsvarsområdet som et vigtigt og godt sted at investere, men der skal selvfølgelig også være virksomheder og projekter at investere i, så vores selskaber ser også meget forventningsfuldt på den kommende forsvarsindustrielle strategi for Danmark, siger Kent Damsgaard.
- Både Danmark og resten af Europa står overfor en stor opgave med at genopbygget det europæiske forsvar. Det kan vi kun gøre ved at samarbejde på tværs af private og offentlige investeringer, og dét hjælper vi gerne med, fortæller Kent Damsgaard.
Han understreger, at pensionsselskaberne er forpligtiget til at investere med formålet om at sikre det bedst mulige risikojusterede afkast til pensionsopsparerne, uanset om det gælder forsvar, klima eller andre vigtige investeringer.
Nøgleord
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum