Godt håndværk bringer Arbejdermuseet tættere på status som verdensarv

I alt 244 kernetræsvinduer er blevet gennemgået, renset af, luset ud og malet på ny med linoliemaling. Siden 1879 er vinduerne blevet åbnet og lukket af koryfæer som Thorvald Stauning, Nina Bang, Anker Jørgensen og tusindvis af helt almindelige arbejdere.

Efter næsten 150 års brug trængte Arbejdermuseets vinduer til en kærlig hånd. Og i stedet for at sætte nye vinduer i, har malere og snedkere med speciale i fredede bygninger nænsomt restaureret de oprindelige vinduer, så de nu kan holde mange år frem i tiden.

Glemt loftsfrise frem i lyset
Også en skønvirkefrise, som først for nyligt blev genopdaget i det hvælvede loft i Arbejdermuseets ikoniske festsal, er netop blevet restaureret af konservatorer fra Nationalmuseet og specialiserede malere. 

I forbindelse med en stor restaurering, som festsalen gennemgik i 2021, opdagede museet ikke blot blomstermotiver i skønvirkestil på vægge og trappeløb, samt håndmalede marmorerede vægdekorationer, men også en frise i loftet, som engang i 1950’erne var blevet malet over. Det er denne skønvirkefrise, man nu igen kan opleve, som den oprindeligt var tænkt.

Kulturarv på internationalt niveau
Med det netop afsluttede restaureringsarbejde står den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning nu endnu tættere på sit oprindelige udtryk.

"Forsamlingsbygningen er på mange måder museets største og vigtigste genstand. Og det er skønt, hver gang vi kan gøre noget for at bevare den og vise nye sider af dens historie frem. Bygningen er i dag et usædvanligt velbevaret og autentisk udtryk for arbejderbevægelsens udvikling og kulturarv på internationalt niveau. Det er det, der er afsættet for at søge optagelse på UNESCOs verdensarvsliste,” siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet.

UNESCOs verdensarvsliste
Den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 er den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa og den næstældste i verden. Gennem et samarbejde drevet af Arbejdermuseet og med partnere fra i alt seks lande arbejdes der på at sikre anerkendelse af arbejderforsamlingsbygningernes helt unikke kulturarv. Ansøgningen til UNESCOs verdensarvsliste forventes indsendt i januar 2026.

Om Arbejdermuseet
I 1879 stod Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning færdig på det gamle voldterræn i Rømersgade tæt ved Nørreport i København. En bygning med kontorer, mødelokaler, kælderbeværtningen Café & Øl-Halle "1892", og ikke mindst en enestående festsal med plads til flere hundrede mennesker. Her deltog arbejderne i sangaftener, læsekredse, juletræsfester og blev uddannet i at bruge deres demokratiske rettigheder.

Det var den første bygning i Danmark opført af og til arbejderne, og med den kom snart andre forsamlingsbygninger over hele landet, som blev mødesteder, hvor arbejderbevægelsen igangsatte den organisering af arbejderne, der i løbet af få årtier skabte grundlag for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Restaurering er gjort mulig med støtte fra:
Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond - AKF Fonden
Villum Fonden
Bygningsbevaringsfonden af 1975
Slots- og Kulturstyrelsen