Ukraine-stipendier forlænges: Endnu flere unge får mulighed for et højskoleophold i Danmark
7.8.2025 08:57:36 CEST | Folkehøjskolernes Forening i Danmark | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk gør en særlig pulje det muligt for unge, der er ramt af krigen i Ukraine, at tage på højskole i Danmark. Det er netop blevet bekræftet, at Entreprenør Marius Pedersen Fond forlænger aftalen med Højskolerne ind i 2026.

I løbet af 2025 har fonden bevilget i alt 500.000 kroner, hvilket betyder, at 39 unge har fået støtte til et højskoleophold i Danmark i 2025.
Ved ansøgningsfristen i april modtog Folkehøjskolernes Forening 22 ansøgninger fra unge, der ønskede at komme på højskole, og ud fra de gældende kriterier er der i denne runde blevet tildelt stipendier til 19 unge på 8 forskellige højskoler.
Tidligere i foråret 2025 blev der allerede uddelt stipendier til 20 unge på 11 højskoler.
Stipendierne dækker højskoleopholdets omkostninger – herunder undervisning, kost, logi og rejse – og har siden 2022 gjort det muligt for unge ukrainere at finde ro, fællesskab og nye perspektiver midt i en hverdag præget af krig og usikkerhed.
Folkehøjskolernes Forening oplever stor interesse fra højskoler, der er i dialog med unge ukrainere, som ønsker at komme på højskole i 2026 – og med en nu forlænget aftale bliver det i højere grad muligt.
Meningsfulde globale møder
Ifølge formand for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, har det stor betydning, at tilbuddet om støtte kan fortsætte.
”Vores ønske med puljen har været, at unge på flugt kunne få ophold på en dansk højskole og her få redskaber, der kan give dem håb for fremtiden og hjælpe dem til at opbygge deres samfund, når krigen slutter. Det, vi hører fra højskolerne, er, at opholdene er gode for de ukrainske elever og også for de andre højskoleelever, som får globale problemstillinger tættere på. Vi er glade og taknemmelige for at kunne fortsætte dette arbejde,” udtalte hun i forbindelse med bevillingen fra Entreprenør Marius Pedersens Fond.
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkBilleder

Links
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Ny sangkonkurrence: Hvordan lyder vor tids grønne fællessange?1.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du skrive den fællessang om naturen, som endnu ikke findes? Så deltag i Højskolernes og 15. Juni Fondens sangkonkurrence om grønne fællessange til en ny sangbog.
Højskoler får millioner til parker, naturhuse og folkehaver23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Otte højskoler modtager i alt godt 15 millioner til projekter, der skal fremme bæredygtighed – til gavn for skoler, elever og lokalsamfund. Samtidig støtter Nordea-fonden en ekstra indsats, der skal sikre, at højskolernes grønne erfaringer når videre ud i samfundet.
Stemme i trivselsdebatten modtager højskolepris13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Højskoler skal tage del i samtalen om trivsel, så unge ikke reduceres til klienter, patienter eller forbrugere. Det mener forstander Rasmus Meyer, som netop har modtaget Højskolepædagogisk Pris.
To højskolefolk sidder med i nyt råd for kulturel modstandskraft12.2.2026 09:49:07 CET | Pressemeddelelse
Folkehøjskolernes Forenings formand, Lisbeth Trinskjær, er udpeget som næstformand i Rådet for kulturel modstandskraft, som skal undersøge kunsten og kulturens rolle i krisetider. En højskoleforstander er også med i rådet, som netop er nedsat af kulturministeren.
Højskolerne modtager millioner til grøn fællessang5.2.2026 08:24:41 CET | Pressemeddelelse
Under temaet ”Naturen som folkesag” skal folk i de kommende år mødes på højskoler til mad, sang og samtale. Folkehøjskolernes Forening har netop modtaget fire millioner kroner fra 15. Juni Fonden til fællessangsprojektet ”Syng, spis og snak” og en ny, grøn sangbog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum