Globenewswire

A.P. Møller - Mærsk A/S

Del

Påbegynder anden fase af aktietilbagekøbsprogram

Påbegynder anden fase af aktietilbagekøbsprogram


SELSKABSMEDDELELSE


A.P. Møller - Mærsk A/S – Påbegynder anden fase af aktietilbagekøbsprogram


Som meddelt den 5. februar 2025 har A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”) besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op til DKK 14,4 mia. (ca. USD 2 mia.) til gennemførsel over en periode på 12 måneder. Første fase, der blev påbegyndt den 7. februar 2025, blev afsluttet den 6. august 2025. Markedsværdien af aktier købt i første fase udgjorde DKK 7,2 mia.

Anden fase af programmet vil løbe fra 11. august 2025 til 4. februar 2026. De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK 7,2 mia. (ca. USD 1,1 mia.). Der vil maksimalt kunne erhverves 325.000 A-aktier og 1.900.000 B-aktier i tilbagekøbsprogrammets anden fase.

Tilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med EU Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og EU Kommissionens delegerede forordning 2016/1052 (”Safe Harbour Regulativet”) som sikrer, at Selskabet, dets bestyrelse og Executive Board er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i aktietilbagekøbsperioden.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til et mandat givet til bestyrelsen af generalforsamlingen i marts 2025, der bemyndigede Selskabet til at erhverve egne aktier til en pålydende værdi, der ikke overstiger 15 % af aktiekapitalen til markedskursen gældende på tidspunktet for erhvervelsen med en afvigelse på op til 10 %.

Selskabet har udpeget Skandinaviska Enskilda Banken (”SEB”) som lead manager til anden fase af aktietilbagekøbet. SEB vil uafhængigt af Selskabet træffe beslutninger om aktiekøb og gennemføre disse inden for de aftalte grænser.

Forud for anden fase af aktietilbagekøbsprogrammet ejer Selskabet 90.469 A-aktier og 617.423 B-aktier, svarende til 4,47 % af aktiekapitalen.

Som tidligere meddelt er formålet med tilbagekøbsprogrammet at tilpasse Selskabets kapitalstruktur, ultimativt ved annullering af tilbagekøbte aktier.

Vilkår

  • Der kan ikke tilbagekøbes aktier til en kurs, der overstiger det højeste af i) kursen på seneste uafhængige handel, og ii) højeste uafhængige bud på den handelsplads, hvor købet gennemføres.
  • Det maksimale antal A- og B-aktier, som Selskabet må købe inden for hver børsdag, må ikke overstige 22,50 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen af henholdsvis A- og B-aktier, der er blevet handlet på NASDAQ Copenhagen, hvor tilbagekøbet foretages, i løbet af de forudgående 20 børsdage.
  • A- og B-aktier erhverves i forholdet 15/85 svarende til den aktuelle handelsvolumen i de to aktieklasser.
  • Selskabet opfylder sin oplysningspligt ved senest hver syvende handelsdag at offentliggøre en selskabsmeddelelse med oplysninger om de transaktioner, der er gennemført som led i aktietilbagekøbsprogrammet.
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond (”Familiefonden”) deltager i aktietilbagekøbsprogrammet ved at sælge aktier i forhold til sit totale ejerskab i Selskabet pr. 6. august 2025, hvilket var 9,83 % (ekskl. egne aktier). Familiefonden sælger alene B-aktier.

Side 1 af 2

  • Selskabet kan til enhver tid suspendere eller ophæve aktietilbagekøbsprogrammet forudsat, at Selskabet offentliggør en selskabsmeddelelse på NASDAQ Copenhagen.

København, den 7. august 2025.


Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Stefan Gruber, tlf. +45 3363 3484

Senior Media Relations Advisor, Morten Buttler, tlf. +45 2814 8202

Side 2 af 2



Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye