Verdensklasse business school på SDU: Nu globalt akkrediteret
7.8.2025 10:45:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Kun seks procent af verdens business schools opnår AACSB-akkreditering – nu er Syddansk Universitet Business School blandt dem med internationalt anerkendt kvalitetsstempel.

Syddansk Universitet har netop opnået den eftertragtede, globale business school-akkreditering fra AACSB (Association to Advance Collegiate Schools of Business). Dermed er universitetets business school officielt blandt de få business schools i verden, der har opnået dette kvalitetsstempel, som betyder, at SDU lever op til AACSB’s krav og standarder. AACSB er det største netværk for businessuddannelser i verden, der forbinder studerende, undervisere og erhvervsliv.
- Tillykke til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og SDU Business School med akkrediteringen. Det er en flot anerkendelse, som bekræfter den høje faglige kvalitet og det målrettede arbejde, der lægges i både forskning og uddannelse. Denne internationale anerkendelse er et stærkt eksempel på, hvordan SDU leverer viden og uddannelse i verdensklasse, der gør en forskel for samfundet gennem tårnhøj kvalitet, internationalt udsyn og stærke samarbejder med vores omverden, udtaler rektor Jens Ringsmose.
Medlem af eksklusiv gruppe
Det er kun seks procent af verdens business schools, der opnår AACSB-akkreditering, som sikrer løbende forbedringer og fastholder fokus på at opfylde deres mission, generere innovation og skabe værdi for og med samfundet.
- Det er en fantastisk nyhed, som jeg er meget stolt over. Nu placerer vi os officielt i en eksklusiv gruppe af business schools verden over, der har opnået denne anerkendte blåstempling af kvalitetsarbejdet. Jeg er superstolt af den fælles store indsats, som hele fakultetet har ydet i forbindelse med at opnå denne akkreditering. Det er en milepæl, som vi vil bygge videre på i vores stræben efter at bruge vores intellektuelle nysgerrighed til gavn for samfundet, udtaler Hanne Søndergaard Birkmose, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Grundig proces ligger bag
For at opnå AACSB-akkreditering har SDU gennemgået en grundig og omfattende evalueringsproces udført af internationale fagfæller. Akkrediteringen er en garanti for, at fakultetet har de nødvendige ressourcer, kompetencer og det rette engagement til at tilbyde studerende en førsteklasses, fremtidsorienteret businessuddannelse.
AACSB fremhæver bl.a. i deres feedback SDU’s evne til at kombinere høj kvalitet og internationalt udsyn med stærk regional forankring. Universitetet bliver rost for at kunne levere businessuddannelser på højt niveau – på tværs af campusbyer og med respekt for de lokale studiemiljøers særpræg.
Stephanie M. Bryant, executive vice president og chief accreditation officer fra AACSB udtaler:
- Dagens studerende er morgendagens erhvervsledere, og tilføjelsen af Syddansk Universitet til netværket af AACSB-akkrediterede business schools vil have en varig positiv indvirkning – både lokalt og globalt.
Fakta om AACSB International
AACSB International arbejder for at løfte kvaliteten og effekten af businessuddannelser globalt. AACSB blev grundlagt i 1916 og er verdens største forening for businessuddannelser. Organisationen repræsenterer 2.000 institutionelle medlemmer og over 1.000 akkrediterede medlemmer, fordelt på 100 lande, og forbinder business schools, virksomheder og studerende for at skabe næste generation af store ledere.
Fakta om Syddansk Universitet Business School
Syddansk Universitet Business School er samlingspunkt for universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser. Business schoolen uddanner studerende til at varetage et bredt spektrum af funktioner på et fremtidigt arbejdsmarked – ledere, iværksættere og medarbejdere i både offentlige, private, nationale og internationale organisationer. Både forskere og studerende samarbejder med virksomheder, offentlige myndigheder, interesseorganisationer m.v., der gennem erhvervspartnerskaber får adgang til nye kompetencer, viden og udvikling.
Kontakter
Hanne Søndergaard BirkmoseDekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Tlf:2690 1410Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere gentænker næsten 100 år gammel energiteknologi13.8.2026 13:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kombinere to kendte teknologier på en ny måde har forskere fra Syddansk Universitet udviklet en komponent, der både øger effektiviteten og giver ingeniører en helt ny mulighed for at optimere termiske energisystemer. De første laboratorieresultater viser forbedringer på op til 12,3 procent.
Sigurd Lauridsen udnævnt til professor i mental sundhedsetik ved SDU11.8.2026 11:37:17 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i etiske problemstillinger inden for mental sundhed og bidrage til udvikling af viden, der kan forbedre livet for mennesker med demens, psykisk sygdom og deres pårørende.
Sådan taler vi om motion med mennesker med kronisk sygdom10.8.2026 12:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker med kronisk sygdom oplever, at råd om fysisk aktivitet kan virke overvældende eller give dårlig samvittighed. Men måden, sundhedsprofessionelle taler om fysisk aktivitet på, kan have stor betydning for, om patienter føler sig motiverede og trygge ved at være aktive.
Kapløb med tiden skal give Danmark nye våben mod "Larven fra Helvede"9.8.2026 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner, termiske kameraer og kunstig intelligens kan blive fremtidens hjælp i kampen mod egeprocessionsspinneren. Derfor skynder forskere fra Syddansk Universitet sig netop nu ud sammen med kommunale bekæmpelseshold for at indsamle den viden, der skal gøre fremtidens løsninger mulige. Om få uger er larverne væk for i år – og dermed også chancen for at studere dem i naturen.
Stine Bjerrum Møller udnævnt til professor i klinisk psykologi og recovery i psykiatrisk praksis ved SDU3.8.2026 11:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Nyt professorat skal styrke forskningen i personlig recovery og udvikle evidensbaseret, patientnær psykologisk behandling, der giver mennesker med mentale helbredsproblemer bedre muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum